Pelco og Solar Danmark A/S indgår samarbejde om specialiserede sikringsløsninger

Dette billede illustrere Pelco og Solar Danmark A/S indgår samarbejde om specialiserede sikringsløsninger

Den danske el-branche laver flere og flere sikringsløsninger, og
det får nu sikringsgiganten Pelco by Schneider Electric til at
indgå et strategisk samarbejde med sourcing- og servicevirksomheden
Solar Danmark A/S. Med produkter fra Pelco får Solar nu bl.a.
specialiserede high end-løsninger til offshore og
energidistribution på hylderne. Det betyder, at Solar Danmark A/S
nu dækker alt fra enkle installationer til avanceret IP-løsninger
med videomanagement fra Pelco, der ser store muligheder i
partnerskabet.

– Vi glæder os meget til samarbejdet med Solar Danmark A/S, der
er en veletableret spiller på det danske el-marked, hvor vi ser et
stort potentiale. Markedet vokser hele tiden, og de danske
installatører laver flere og flere sikringsløsninger. Derfor er det
oplagt for os som producent at indgå et partnerskab med en af de
stærkeste virksomheder i el-branchen for at være med til at udvikle
sikringsområdet for installatører, siger Flemming Pless, der er
nordeuropæisk salgsdirektør i Pelco by Schneider Electric.

Med Solar Danmark A/S som partner får de danske installatører nu
nemmere adgang til produkter fra Pelco, der dækker alt fra enkelt
tilbehør over termiske kameraer til avancerede platformsløsninger,
der dækker flere lokationer.

– Samarbejdet med Pelco giver os et stærkt partnerskab med en
leverandør af de high end-produkter og løsninger, som vi har været
på udkig efter. Vi forventer os meget af specialløsninger til
offshore og energidistributionen. Derudover fuldender Pelco vores
samarbejde med Schneider Electric på sikringsløsninger, hvor vi nu
kan tilbyde en fuld sikringsløsning, der integrerer brand, tyveri,
adgangskontrol og videoovervågning i en samlet platform, siger
Product Manager Danni Vinding fra Solar Danmark A/S.

Cookie-indstillinger