Solide kompetencer i produktionsteknisk afdeling giver gevinst
“Vores primære opgave er at skabe den rigtige sammenhæng mellem
kundens ordre og arbejdet i produktionen,” siger projektleder i PTA
Søren Djursland. “Det skal både sikre, at kunden får netop det
emne, han skal bruge i rette kvalitet og tid, og at vi
tilrettelægger produktionen mest hensigtsmæssigt. Det betyder
eksempelvis, at de relevante informationer skal være tilgængelige,
når de efterspørges af kolleger eller kunder.”
Opklarende arbejde
Når en ny ordre lander i PTA, går den første tid med lidt
opklarende arbejde. “Vi tager ofte kontakt til kunden for at stille
et par spørgsmål, så vi sikrer, at kunden får præcist det, der er
brug for,” siger Søren Djursland. “I den forbindelse kan vi også
vende mulige ændringer i tegninger og specifikationer med kunden,
så behovet rammes præcist.”
Efterfølgende vurderes det nærmere i PTA, hvordan produktionen kan
gribes an, hvilke maskiner og ressourcer som bør anvendes,
tidsforbruget estimeres, dokumentationskrav opstilles, og det
endelige tilbud udregnes til kunden. I hele produktionsprocessen
følger projektlederne fra PTA projektet tæt og holder kunden
løbende opdateret om status.
God sparring
I det daglige bruger Søren og Benny ofte hinanden som
sparringspartnere for at nå frem til den bedste løsning. “Vi kommer
med hver vores erfaring og baggrund og netop derfor, er det rigtigt
godt, at vi kan sparre med hinanden,” siger Søren Djursland. “Det
har vi stor glæde af i dagligdagen. Det gør ofte løsningen lige en
tand bedre, at tingene er vendt en ekstra gang.”
Projektlederne i PTA ind¬drager også kolleger fra produktion og
salg i produktionsforberedelsen, og ved større projekter oprettes
en egentlig projektgruppe.
PTA øger produktiviteten
Den produktionstekniske afdeling er også en vigtig brik i det
løbende arbejde med produktivitetsforbedringer på RIVAL. “Med den
kompetente indsats øger vi garantien for, at kunden får netop den
løsning, der er behov for,” siger adm. direktør Henrik Holvad.
“Hertil kommer, at vi hurtigere kan frigøre vores salgsfolk fra de
indkomne ordrer og overlade det videre arbejde til kolleger med
spids¬kompetence på området. Herefter står produktionen med et
gennemarbejdet produktionsgrundlag, så planlægning og produktion
kan ske mere optimalt. Alt i alt sikrer vi kunden en løsning i en
rigtig god kvalitet til en god pris og leveret i rette tid.”
Stor tilfredshed
“Vi oplever både internt og eksternt en stor tilfredshed med den
kompetente måde, arbejdet udføres på i vores PTA. Det er en vigtig
faktor, at Benny og Søren har så bred erfaring i samarbejde med
kunder, projektledelse og samtidig en baggrund som maskinarbejdere.
Det giver alle muligheder for at få forberedt produktionen bedst
muligt, hvilket vi dagligt drager nytte af.”






