Nye bogserier fra Seco giver hjælp til praktisk anvendelse
Patrick De Vos, corporate technical education manager hos Seco
Tools AB og Jan-Eric Ståhl, professor inden for produktions- og
materialeteknik på Lund Universitet i Sverige, har arbejdet sammen
om at skrive “Metal Cutting – Best Practices”. Serien giver
praktiske retningslinjer, der kan hjælpe kunder i forbindelse med
den skærende bearbejdning, og med at opnå maksimal produktivitet i
deres produktioner. Hver enkelt bog er på ca. 200 sider og giver
dybdegående oplysninger om et enkelt emne. De fire emner, der
behandles i bøgerne, er: Værktøjsslid, bearbejdelighed og
materialer, skærende værktøjer og geometrier samt
bearbejdningsteknikker.
Den nye serie af bøger supplerer tidligere bøger, som Seco har
udgivet om emnet skærende bearbejdning. I 2012 indledte
virksomheden sit samarbejde med professor Ståhl i forbindelse med
oversættelsen af hans bog med titlen “Metal Cutting – Theories and
Model” fra svensk til engelsk. “Metal Cutting – Theories and
Models” er opdelt i ni kapitler og indeholder mere end 600 sider.
Bogen begynder med en introduktion til skærende bearbejdning og
giver dens læsere en dybdegående videnskabelig beskrivelse af hvert
enkelt trin i skæreprocessen. Denne omfattende bog er en del af
Secos STEP-programmer (Seco Technical Education Programmes), og den
anvendes også af adskillige professorer på universiteter i hele
verden.
Som en reaktion på kundernes efterspørgsel efter mere information
om praktisk anvendelse af skærende bearbejdning udgav De Vos og
Ståhl “Metal Cutting – Theories in Practice” i 2014. Bogen
indeholder kun 171 sider og dækker de samme emner som “Metal
Cutting – Theories and Models”, men kommer ikke ind på mange af de
matematiske og videnskabelige oplysninger bag teorierne. I stedet
udfylder den hullet mellem videnskaben bag skærende bearbejdning og
den praktiske anvendelse af teorierne. Den bruges ofte både af
kunder og studerende i undervisningen.
Ifølge De Vos vil den kommende udgivelse af “Metal Cutting –
Best Practices” tilføje endnu et lag til, hvordan Seco videregiver
information til sine kunder, andre i produktionssektoren og den
akademiske verden. “Den er ekstremt praktisk orienteret og er
udarbejdet på grundlag af mange års erfaring med at fremstille
skærende værktøjer og anvende dem på forskellige områder i
kundernes produktion. Jeg forventer, at kunder samt professorer og
studerende, vil få meget glæde af disse bøger, især i mere
praktiske omgivelser i produktionerne”.
For at få mere at vide om “Metal Cutting – Best Practices” eller
andre af Secos bøger om skærende bearbejdning kan du kontakte en
lokal Seco-repræsentant






