ISS først i Danmark med håndfri rengøringsrobot

Dette billede illustrere ISS først i Danmark med håndfri rengøringsrobot

Robotten skal sikre en bedre rengøringsstandard og en mere miljøvenlig rengøring end andre maskiner på markedet.

ISS arbejder målrettet på at understøtte de manuelle arbejdsprocesser med ny teknologi, som gør arbejdet mere effektivt og letter de daglige arbejdsopgaver for servicemedarbejderne. På den baggrund introducerer ISS som de første i Danmark en ny håndfri rengøringsrobot.

Gode erfaringer fra udlandet

ISS, der er til stede i flere end 70 lande verden over, har gennem de senere år med succes benyttet sig af håndfri robotter til at varetage transporten af sygesenge på hospitaler i Asien. Nu er tiden kommet til også at introducere og afprøve robot-teknologien på det danske marked:

– Ved at integrere håndfri rengøringsrobotter i den daglige rengøring, letter vi vores servicemedarbejderes arbejde og frigiver samtidigt arbejdstid, som kan bruges på at skabe en bedre serviceoplevelse for vores kunder på andre områder, hvor den menneskelige kontakt er afgørende, siger Henrik Bjerke Jensen, divisionsdirektør, Cleaning i ISS.

Miljøvenligt alternativ

Den håndfri robot er en gulvvaskemaskine af mærket SWINGOBOT 1650, som bruger indbyggede sensorer til at navigere sig rundt i et lokale. Den har to dybdegående rondeller, som sikrer en solid dybderengøring og høj rengøringskvalitet. SWINGOBOT’en genbruger vandet og rengøringsmidlerne, og er et miljøvenligt alternativ til almindelige gulvvaskemaskiner.

– Med den nye robot kan vi tilbyde et miljøvenligt og bæredygtig alternativ til den daglige rengøring. Til en start vil vi afprøve og teste den i forskellige driftssituationer hos flere typer af kunder. På den baggrund finder vi helt sikkert nye anvendelsesmuligheder, hvor vi kan introducere yderligere robotter, slutter Henrik Bjerke Jensen.

Cookie-indstillinger