DIS – Europas bedste ingeniørarbejdsplads ansætter 167 nye medarbejdere

Dette billede illustrere DIS – Europas bedste ingeniørarbejdsplads ansætter 167 nye medarbejdere

Ingeniør- og udviklingsvirksomheden DIS, der i disse år oplever en kraftig udvikling, ansatte i løbet af 2017 167 nye medarbejdere. Det er særligt på hovedkontoret i Stilling ved Aarhus og i den polske afdeling i Krakow, at virksomheden har budt velkommen til de mange nye medarbejdere, men også afdelingerne i Aalborg, Esbjerg og København samt afdelingerne i Tyskland og USA har oprustet med nye kompetencer inden for alle industrielle ingeniørdiscipliner.

I november åbnede ingeniørvirksomheden en ny afdeling i Kolding, og uden for landets grænser åbnede DIS i foråret endnu en afdeling i USA i Orlando, og i december indtog virksomheden det spanske marked og åbnede en ny afdeling i Barcelona.

– De seneste år er vi vækstet kraftigt i vores forskellige aktiviteter både i Danmark og i udlandet. Vi har haft held med at tiltrække kompetente medarbejdere, hvor vi alene i Polen har ansat 45 nye kolleger, så vi fortsat kan fastholde og udvikle den høje kvalitet, vores kunder efterspørger, siger Michael Gadeberg, direktør og partner hos DIS.

DIS blev i sommer kåret som Europas bedste ingeniørarbejdsplads 2017, hvor mere end 2300 virksomheder fra 19 lande deltog i undersøgelsen ’Europas bedste arbejdsplads’, der bygger på konsulent- og rådgivningsvirksomheden Great Place to Works definition af en god arbejdsplads som et sted, hvor medarbejderne har tillid til ledelsen, er stolte af sit arbejde og føler fællesskab med sine kolleger. Til at afdække graden af tillid, stolthed og fællesskab gennemføres en medarbejderundersøgelse blandt alle medarbejdere.

En af årsagerne til, at DIS blev udnævnt til en af Europas bedste arbejdspladser, var, at virksomheden har en høj medarbejdertrivsel, hvilket især udmærker sig på området, der vedrører udvikling af medarbejderne og fastholdelse af en særlig virksomhedskultur.

– Med en så kraftig medarbejdervækst er kunsten at sikre, at vores særlige virksomhedskultur også lever ude i landene, og det er vi heldigvis lykkedes rigtig fint med. Igennem vores DIS Global team-setup, hvor medarbejdere på tværs af landegrænser løser opgaver for kunder, har vores polske medarbejdere arbejdet tæt sammen med et team af eksemplevis danske medarbejdere, hvilket blandt andet har været med til at give de polske kolleger en forståelse for den særlige kultur, der er hos DIS, siger Michael Gadeberg.

Se Leverandører af Ingeniør ydelser
Cookie-indstillinger