Vindmøllepris til Energinets Peder Østermark Andreasen

Dette billede illustrere Vindmøllepris til Energinets Peder Østermark Andreasen

Kristian Jakobsen begrunder prisen således:

”Peder Ø. Andreasen har haft ansvaret for den samlede langsigtede planlægning af det overordnede transmissionsnet for el og gas siden han i 2005 fik ansvar for etableringen, udviklingen og ledelsen af Danmarks systemansvarlige virksomhed Energinet.dk.

Med Peder Ø fik vi en visionær leder af systemansvaret, der fokuserede på at løfte opgaven med at nå de politiske mål – blandt andet for vindkraft. I stedet for at påpege problemer, finder han løsninger. Det har været uvurderligt for Danmark i en periode, hvor dansk elforsyning er ændret dramatisk. Vi er gået fra 70 % fossile brændsler i elforsyningen til 70 % vedvarende energi i elforsyningen på bare 10 år.

Peder Ø har løftet Energinets opgave med at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene fantastisk flot, så vi i dag har et elsystem med verdens højeste forsyningssikkerhed; verdens ubetinget højeste andel af vindkraft; og nogle af verdens laveste elpriser.

De gode, danske erfaringer har Peder Ø delt med resten af verden, blandt andet som formand for de europæiske transmissions-selskabers brancheorganisation Entso-E.”

Cookie-indstillinger