KNX skal vokse med nyt brugervenligt designværktøj

Dette billede illustrere KNX skal vokse med nyt brugervenligt designværktøj

KNX National Group Denmark har netop lanceret ETS Inside, som er en light-udgave af programmeringsværkøjet ETS5 Professional beregnet til mindre installationsopgaver

Et nyt designværktøj til KNX-løsninger er netop blevet lanceret i Danmark. Der er tale om ETS Inside, som er en light-udgave af programmeringsværktøjet ETS5 Professional. »Vi håber, at ETS INSIDE vil få flere installatører og kunder til at gå i gang med KNX-løsninger.

Med ETS INSIDE bliver det nemmere end nogensinde at komme i gang med KNX for både installatører og deres kunder,« siger Martin Mortensen fra KNX National Group Denmark. ETS INSIDE er en forenklet og brugervenlig version af programmeringsværktøjet ETS5 Professional.

ETS INSIDE kan anvendes på både iPad og pc – og på Windows-, macOS- og Android-platforme. ETS INSIDE kan bruges til KNX-løsninger med op til 255 individuelle tilkoblede enheder og egner sig derfor perfekt til privatboliger, butikker og mindre virksomheder og kontorer. »ETS INSIDE er en sikker, smart, enkel og billig startmulighed for en installatør, som gerne vil tilbyde sine kunder KNX-løsninger, for eksempel i boliger.

ETS INSIDE kan også bruges af kunden, som har mulighed for selv at justere på de KNX-løsninger, der er lavet, for eksempel belysning, ventilation eller sikkerhed,« Martin Mortensen. ETS INSIDE kan skabe KNX-vækst To af deltagerne ved præsentationen af ETS Inside i Danmark var Mikkel Kristiansen og Dan Sharpe, som begge er erfarne brugere af KNX og programmeringsværktøjet ETS5 Professional. »ETS INSIDE vil kunne bruges til mindre boligprojekter og butikker. Her kan det måske løse opgaven hurtigere og nemmere end ETS Professional.

Hos Hoffmann har vi mest store projekter, hvor ETS INSIDE måske er for begrænset en løsning, men vi vil nok anskaffe et par INSIDE-licenser og bruge det i mindre projekter, for eksempel varme- eller lysstyring i mindre bygninger. Og så kan man også tilbyde ETS INSIDE til de kunder, som ønsker selv at kunne justere på de løsninger, vi har leveret. ETS INSIDE er også en billigere løsning end den fulde pakke, hvis man kun skal lave et enkelt KNX-projekt. På den måde vil ETS INSIDE måske kunne udbrede KNX til nye kunder, hvilket er positivt, for KNX er den mest overlegne platform til intelligent styring, der er på markedet.,« siger Mikkel Kristiansen, tekniker, Hoffmann A/S. »Jeg ser nogle muligheder i ETS INSIDE, ikke mindst til efterfølgende tilpasning og idriftsættelse, hvor slutbrugerne kan få lov at justere på måden, som deres installation fungerer.

De mest oplagte brugere af ETS INSIDE er nok nystartede installatører med KNX og kunder, som ikke har brug for den fulde KNX-løsning. Hvis vi ser på lys og lysstyring, så bliver mere og mere styret med DALI. Det giver os tre løsninger: DALI Stand Alone, rene DALI-løsninger og KNX. I takt med eksempelvis udbredelsen af farveskiftende dagslysregulering og RGB-løsninger, som en DALI Stand Alone-løsning ikke kan håndtere, eller en smule integration af lidt ventilation eller spjæld, bliver det meget hurtigt omfattende, besværligt og dyrt ved DALI Stand Alone.

Så er vi nede på to løsninger, hvoraf integrationen af andre ting som ventilation eller bare signaler dertil, eller styring af varme og vinduer, til enhver tid vil være meget nemmere, billigere og innovativt at udføre i KNX, som også vil gøre installationen langt mere fremtidssikret. Det er sådanne ting, som sammen med nye krav i Bygningsreglementet og ønsker til installationen, vil skabe vækst i KNX-løsninger. Jeg fornemmer, at væksten er i gang.

Flere og flere projekter bliver beskrevet med KNX, og ofte når de specielle opgaver skal løses til en mere simpel løsning for brugerne, så ligger KNX lige til højrebenet. KNX er samtidig en fantastisk god platform til at integrere mange løsninger fra forskellige leverandører,« siger Dan Sharpe, Overmontør og Tekniker hos Frandsen El A/S.

LÆS også: Handy Transportvogne – Specialudviklede vogne giver bedre arbejdsmiljø hos Sygehus Sønderjylland
KNX skal vokse med nyt brugervenligt designværktøj's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger