Genanvendelse

Michelin og deeptech-selskabet Syntetica går nu sammen for at accelerere brugen af en ny teknologi, der gør det muligt at genanvende nylonfibre fra tøj og andre tekstiler. I dag bliver mindre end 1 pct. verdens tekstiler genanvendt.

Tekstilindustrien står over for en enorm miljø- og klimaudfordring: I dag er det nemlig mindre end 1 pct. af alle tekstiler, der bliver genanvendt. Det skyldes primært, at moderne tekstiler ofte består af en blanding af syntetiske fibre, som gør genanvendelse svær, hvis ikke umulig, med konventionelle genanvendelsesteknologier.

Men i et nyt samarbejde går Michelin og startupselskabet Syntetica nu sammen for, for første gang at muliggøre genanvendelse af nylonrige tekstiler i industriel skala.

Samarbejdet baserer sig på Michelins mere end 130-årige ekspertise inden for materialeforskning og Synteticas innovative, kemiske genanvendelsesproces.

De indledende pilotforsøg, der skal bane vej for genanvendelse af nylonholdige tekstiler i industriel skala, vil ske med afsæt de industrifaciliteter, tekniske teams og operationelle erfaringer, der allerede er tilgængelige i Center for Sustainable Materials, som er beliggende i Michelins Innovation Park i Clermont-Ferrand i Frankrig.

Syntetica har udviklet en patenteret, kemisk proces, der ved lave temperaturer er i stand til at genanvende nylonrige, blandede tekstiler direkte og uden forudgående sortering. Teknologien gør det derved muligt at producere nylon (6) og nylon (6,6) i høj kvalitet og renhed – materialer, der siden kan indgå i nye tekstiler eller f.eks. i bilindustrien og i anden industriproduktion.

Pilotforsøget i Center for Sustainable Materials markerer det første skridt i en langt bredere ambition for Synteticas grønne kemiske platform, der også er udviklet til at omfatte andre polymere end nylon og vil bane vej for en ny generation af cirkulære industrielle løsninger.

Til en start er ambitionen med pilotforsøget at genanvende flere tons tekstilaffald. Men planen er at skalere markant med etableringen af et egentligt demoanlæg, der muliggør genanvendelse af nylon fra tekstiler i industriel skala allerede i 2027.

Det nye samarbejde hviler på en fælles overbevisning om, at industrivirksomheder har en nøglerolle i overgangen til en mere bæredygtig verden. Samtidig har EU indført regulering i forhold til indsamling af tekstilaffald og vil indføre strammere krav til brug af genanvendte materialer fra 2027.

Citater

“Installationen af vores pilotanlæg på Center for Sustainable Materials er en afgørende milepæl for Syntetica. Den industrielle ekspertise og den operationelle stringens, som Michelin stiller til rådighed, er en vigtig løftestang for at skalere vores teknologi til fuld industrialisering.” 

— Marco Bertone, Co-founder & CEO, Syntetica 

“Center for Sustainable Materials er designet til at støtte denne slags banebrydende teknologi på vejen mod industriel skala. Samarbejdet med Syntetica illustrerer vores ambition om at sætte Michelins industrielle erfaring i spil for at fremme konkrete løsninger, der kan accelerere materialers cirkularitet” 

— Patrice Kéfalas, Director, Center des Matériaux Durables 

Teknologisk Institut - Tæpper og møbeltekstiler fra fx skibe og hoteller har stort genanvendelsespotentiale, som ikke til fulde udnyttes i dag. Det vil dansk partnerskab lave om på.

Mange kontorer, hoteller, skibe og andre offentlige miljøer er beklædt med tæpper og møbelstoffer af uld-nylon-blandinger. Kombinationen af materialer giver produkterne en meget lang levetid, men vanskeliggør genanvendelsesprocessen, når de skiftes ud. Producenter, forskere og videnspartnere er gået sammen i partnerskabet UnBlend, der vil gøre tekstilerne lettere at genbruge og genanvende.

Vil forlænge levetiden for tekstiler med uld-nylon 
Tonsvis af tæpper og møbeltekstiler af høj kvalitet går op i røg, når kontorer, hoteller, skibe, biblioteker, teatre og andre offentlige miljøer skifter interiør. Alene i EU bortskaffes der hvert år estimeret 1,6 mio. tons tæpper, og langt det meste går til forbrænding eller ender på lossepladsen.

Udfordringen med tæpper og møbelstoffer er, at tekstilerne ofte består af komplekse blandingsmaterialer som uld og nylon, der i dag er vanskelige at genanvende, selv om materialekvaliteten er høj. Det er en skam, mener forretningsleder Julie Brender Trads fra Teknologisk Institut, der står i spidsen for partnerskabet UnBlend:

– Uld-nylon-blandinger er højkvalitetsmaterialer, der let kan overses, fordi de kun udgør en lille del af den samlede tekstilstrøm. Til gengæld er det en stor og ensartet tekstilstrøm, som det er muligt at samle ind, når et hotel eller skib skifter interiør eller bliver renoveret. Et krydstogtskib kan sagtens være beklædt med 5-10 fodboldbaner gulvtæppe. De store mængder er en fordel, når ambitionen er genanvendelse i større skala.

Fra cirkulært design til unikaprodukter
UnBlend tager et helhedsorienteret greb om udfordringen med uld-nylon-blandinger. Fremfor kun at fokusere på én teknisk løsning arbejder projektpartnerne parallelt med tre spor: optimeret design, kreativ genbrug og genanvendelsesteknologier.

I designsporet undersøges, hvordan produkter kan konstrueres smartere, fx med færre limtyper og mere hensigtsmæssige materialekombinationer, der blandt andet kan muliggøre senere adskillelse og genanvendelse. Samtidig eksperimenterer partnerne med at genbruge og redesigne tekstilrester til unikaprodukter. Endelig afprøves eksisterende og nye teknologier for at finde effektive metoder til at adskille uld og nylon, så de to fibre kan genanvendes hver for sig og bringes tilbage i kredsløb.

- Hvis vi lykkes med at adskille uld og nylon effektivt, kan vi sikre kontinuerlig genanvendelse af kvalitetsmaterialer. Ved at genanvende materialer i et closed loop kan vi samtidig reducere miljøpåvirkningen markant sammenlignet med uld og nylon produceret fra nye råmaterialer, siger Jeppe Emil Mogensen, Design Director i tekstilvirksomheden Gabriel.

Tværfagligt samarbejde som forudsætning
Partnerskabet UnBlend er skabt af Teknologisk Institut, der har samlet tekstilproducenter (Gabriel, Dansk Wilton, SheWorks), forskere og videnspartnere (DTU og Teknologisk Institut) og designere (Designskolen Kolding).

- Vi har i mange år på forskellig vis arbejdet med løsninger inden for cirkularitet og genanvendelse, men der mangler kommercielle løsninger inden for vores type materialesammensætning. Derfor er det relevant for os at være en del af UnBlend, der bringer mange kompetencer sammen og muliggør nye løsninger, siger Lone Ditmer, CEO i Dansk Wilton.

Om UnBlend
UnBlend er støttet med knap 11 mio. kroner af TRACE og løber over to år. TRACE er et missionsdrevet forsknings- og innovationspartnerskab, der arbejder for at skabe cirkulær økonomi for plast og tekstiler frem mod 2050. 

Partnere: Gabriel, SheWorks, Dansk Wilton, DTU, Designskolen Kolding og Teknologisk Institut.

Uld-nylon-blandinger bruges i dag i store mængder i krydstogtskibe, hoteller, kontorer og offentlige bygninger, især i tæpper og møbelpolstring. Alligevel bliver tonsvis af tæpper og møbeltekstiler af høj kvalitet sendt til forbrænding eller deponi, når interiører udskiftes.

Et nyt demonstrationsprojekt viser, at målrettet teknologi og ændrede arbejdsprocesser kan reducere omkostninger markant, forbedre arbejdsmiljøet og sikre, at mere glasuld, planglas og gips genanvendes i nye byggevarer.

Byggebranchen står for 35% af al affaldsproduktion i Danmark, men et netop afsluttet demonstrationsprojekt, "Den Cirkulære Byggeplads", viser vejen til en mere cirkulær fremtid. Projektet, der er finansieret af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), har fra januar 2022 til september 2025 i et samarbejde på tværs af byggebranchens værdikæde udviklet og testet teknologi, som kan gøre genanvendelse af byggematerialer til en lige så attraktiv forretning som brug af nye råvarer.

Færre mandskabstimer og bedre arbejdsmiljø

En af projektets mest opsigtsvækkende resultater er udviklingen af en prototype til indsamling af glasuldunder nedrivning.

• Tidsbesparelse: Teknologien, en sneglepresse med sug, demonstrerede et potentiale til at reducere mandskabsforbruget med op til 85% i forhold til manuel håndtering af glasuld.
• Logistik: Antallet af nødvendige containere blev reduceret fra 15 til kun 1 for samme mængde materiale.
• Arbejdsmiljø: Sugesystemet forbedrer arbejdsmiljøet markant ved at eliminere tunge løft og reducere støvmængden på nedtagningsstedet.

"Resultaterne er en gamechanger. Vi har længe vidst, at det kan betale sig at genanvende, men nu har vi teknologien, der gør det økonomisk rentabelt fra første spadestik. Vi kan spare tid og penge, samtidig med at vi tager et kæmpe skridt for at passe på ressourcer og miljø," udtaler Allan Nielsen fra J. Jensen Nedrivning.

Kvalitet er nøglen til genanvendelse

Projektet understreger dog, at teknologi alene ikke er nok. De indsamlede materialer, selv med den nye teknologi, var i testfasen stadig for forurenede til at leve op til byggevareproducenternes kvalitetskrav.

Det førte til udviklingen af et Paradigme for den Cirkulære Arbejdsproces, der fastsætter standarder og nye incitamenter for, hvordan materialer som gips, planglas og glasuld skal håndteres og sorteres på byggepladsen.

"Genanvendelse starter med en planlægning og grundighed, der er lige så høj, som hvis vi bygger nyt. Vores test viste, at selv en smule forurening kan ødelægge materialet for producenten. Derfor skal alle i værdikæden – fra bygherre til nedbygger – tænke materialer som ressourcer, ikke affald," forklarer Mona Ammitzbøll Rasmussen, Saint-Gobain Danmark A/S

Konklusion og fremtidige anbefalinger

"Den Cirkulære Byggeplads" konkluderer, at det er teknisk muligt at sikre den nødvendige materialekvalitet for at skabe et lukket kredsløb. For at potentialet kan realiseres i hele byggeriet, fremsættes følgende anbefalinger:

1. Regulering og Incitamenter: Myndigheder bør sikre, at genanvendelse økonomisk set er det mest attraktive alternativ til deponi, f.eks. via differentierede afgifter der belønner rene fraktioner.
2. Krav i Udbud: Bygherrer skal stille konkrete krav til dokumenteret genanvendelse og indarbejde den cirkulære arbejdsproces som et udbudskrav.
3. Standardisering: Der er behov for styrket standardisering og certificering af genanvendte byggematerialer for at skabe sikkerhed for kvalitet og leverancesikkerhed for byggevareproducenterne.