Knusere
Knusere: En miljøvenlig løsning til destruktion af materialer
Knusere, også kendt som en makulator eller fragmenteringsmaskine, er en enhed, der bruges til at reducere størrelsen på forskellige materialer til mindre fragmenter eller partikler. Knusere bruges både inden for genanvendelses- og destruktionsprocesser. Men formålet og metoderne kan variere afhængigt af applikationen. Knusere er maskiner som har til formål at knuse de emner der “går igennem”. Knusere bruges for eksempel til at knuse asfalt, beton og andre byggematerialer som mursten og tegl og gør dette på en miljøbevidst måde.
Leverandører af Knusere:
ACA Industry ApS

Neder Hollufvej 69
5220 Odense SØ
Tlf.: +45 24 82 25 82
E-mail: info@acaindustry.com
JNC Teknik ApS

Bredgade 57A, 2
7400 Herning
Tlf.: +45 9722 5922
Mobile: +45 4052 5922
E-mail: jnc@jnc-teknik.dk
ReTec Miljø ApS

Fjordagervej 38
6100 Haderslev
Tlf: 74568106
E-mail: salg@retec.dk
V. LØWENER A/S

Smedeland 2
2600 Glostrup
Tlf.: 43 200 300
E-mail: vl@loewener.dk
Mere viden:
Her er en forklaring på, hvordan en knuser kan anvendes i forbindelse med genanvendelse og destruktion:
- Genanvendelse: Inden for genanvendelsesindustrien bruges knuseren til at reducere størrelsen på genbrugsmaterialer som papir, karton, plast, glas, metal og lignende. Ved at knuse materialerne nedbrydes de til mindre fragmenter, hvilket gør det lettere at håndtere, transportere og behandle dem i genanvendelsesprocessen. For eksempel kan papir og karton knuses til mindre stykker for at skabe genbrugte papirfibre til fremstilling af nye papirprodukter, eller plast kan knuses til granulater, der kan smeltes og forme nye plastprodukter.
- Destruktion: I nogle tilfælde anvendes knusere til destruktion af følsomt eller fortroligt materiale. Dette for at forhindre uautoriseret adgang eller videregivelse af information. Dette kan omfatte dokumenter, harddiske, elektronisk udstyr, medicinsk udstyr og andre genstande, der skal ødelægges for at beskytte data, personlige oplysninger eller forhindre genbrug. Knusere kan fragmentere materialet til små stykker eller endda pulveriseres for at sikre fuldstændig destruktion.
Uanset om det bruges til genanvendelse eller destruktion, spiller knusere en vigtig rolle i at forberede materialer til videre behandling. Ved at reducere størrelsen på materialerne skabes der mere kompakte og håndterbare fragmenter. Disse kan bearbejdes mere effektivt i den efterfølgende proces, hvad enten det er genanvendelse eller destruktion. Det bidrager til at optimere ressourceudnyttelsen og sikre, at affaldsmaterialer håndteres på en sikker og effektiv måde.
Lutze Process Denmark – Efterspørgsel på mobil knuser krævede direkte import fra Tyskland
Lutze Process Denmark har netop leveret en helt ny mobil knuser af mærket Komplet, model K-JC 704, til Stevns Entreprenørservice. Fra venstre Business Development Manager Danny Mylting, Lutze Process Denmark og indehaver Frank Larsen, Stevns Entreprenørservice
Lutze Process Denmark ApS har netop leveret en ny mobil knuser af mærket Komplet K-JC 704 til Stevns Entreprenørservice. Knuseren skal indgå i virksomhedens maskinpark, hvor den primært skal anvendes til at hjælpe kunder med at knuse byggeaffald på byggepladser overalt på Sjælland. I dag knuser man murbrokker, beton og sten for at kunne genanvende materialerne.
Komplet K-JC 704 er en såkaldt kæbeknuser, der typisk anvendes til at knuse sten og beton. Materialerne puttes ned i knuseren, hvor det "tygges" af det kæbelignende maskineri, hvorefter det kommer ud i små fragmenter, der kan genanvendes i bygge- og anlægsindustrien. Den nye knuser har en kapacitet på op til 80 tons i timen.
Forhindringer
Inden leveringen af den nye knuser havde Stevns Entreprenørservicer problemer med en identisk knuser af et andet mærke, som før julen 2022 var blevet skadet hos en kunde. Det krævede reservedele at udbedre skaderne, men disse kunne først leveres efter et halvt år - i juni-juli 2023. Da der var tale om en forsikringssag, kunne virksomheden ikke gå til en anden leverandør for at få leveret reservedele.
"Vi var pressede, for vores kunder efterspørger løbende denne type knuser, som vi udlejer med eller uden fører – ofte med en tilhørende gravemaskine. Vi var fanget af leverandørens lange leveringsfrist på reservedele, så vi var nødt til at få fat på en ny knuser," siger Frank Larsen, der er indehaver af Stevns Entreprenørservice.
Afhentning i Tyskland
Frank Larsen henvendte sig til en anden af sine leverandører, Lutze Process Denmark, for at høre om, de kunne skaffe en brugt eller ny knuser i tilsvarende størrelse. Her tog man fat i det tyske søsterselskab Lutze Process Germany, som i april fra dag til dag kunne levere en ny Komplet K-JC 704 knuser, der blev afhentet af Frank Larsen og en medarbejder på en lørdag. Mandag blev maskinen tjekket med Lutze Process Denmark, og tirsdag var knuseren i gang hos den første af de kunder, der havde ventet på at leje maskinen.
"Det var en hurtig og effektiv proces hos Lutze. Vi havde et problem, som de hjalp os med at løse. Maskinen, vi købte, er endda ca. 20 procent billigere, end den vi har til reparation, og Lutze kan levere reservedele til den fra dag til dag," siger Frank Larsen.
"Komplet er en italiensk maskinfabrikant, som udvikler og fremstiller maskiner til det stadigt stigende marked for mindre maskiner for knusning, neddeling og sortering. Vi tilbyder det komplette program af lettere knusning og sorteringsløsninger fra Komplet, og vi mærker stigende interesse for disse små, mobile kæbeknusere. Både entreprenører og vognmænd ser fordele ved at tilbyde knusning ude hos deres kunder på byggepladserne, siger Business Development Manager Danny Mylting, Lutze Process Denmark.
Mobilt anlæg knuser direkte på byggepladsen
Dansk Grusgrav Materiel har netop leveret en helt ny mobil knuser af mærket Metso Nordtrack J90 til Stevns Entreprenørservice. Den nye Nordtrack knuser er den første i denne serie i Danmark og skal indgå i virksomhedens maskinpark, hvor den primært skal anvendes til at hjælpe kunder med at knuse byggeaffald på byggepladser overalt på Sjælland. I dag knuser man murbrokker, beton og sten for at kunne genanvende materialerne.
Nordtrack J90 er en såkaldt kæbeknuser, der typisk anvendes til at knuse sten og beton. Materialerne puttes ned i knuseren, hvor det "tygges" af det kæbelignende maskineri, hvorefter det kommer ud i små fragmenter, der kan genanvendes i bygge- og vejindustrien.
"Jeg har været selvstændig entreprenør i 27 år og mærker i dag en stigende efterspørgsel hos mine kunder mht. at få knust byggeaffald. Tidligere betalte vi for at komme af med murbrokker og beton. I dag tjener vi penge på det. Der er nemlig ikke længere tale om affald men om materialer, der kan genanvendes. Det gør, at det bliver særligt interessant for os at leje vores nye, mobile knuser ud, både med og uden fører," siger Frank Larsen, der er indehaver af Stevns Entreprenørservice.
En knuser som Metso Nordtrack J90 kan typisk knuse 90 procent af alt byggeaffald:
"Vi må jo se i øjnene, at det er et spørgsmål om få år, før vi ikke har råmaterialer til rådighed i samme omfang som i dag. Grusgravene bliver tømt for grus og sten, og det bliver også vanskeligt og dyrt at få fat i andre former for byggemateriel. Derfor tror jeg bestemt ikke, at Nordtrack'en er den sidste mobile knuser, jeg køber til vores virksomhed," siger Frank Larsen.
Han tilføjer, at mange lande omkring os knuser meget mere, end vi gør i Danmark, "så vi ser kun begyndelsen på en ny trend herhjemme."
En anden fordel ved den mobile kæbeknuser er, at den ikke larmer så meget som de store impactknusere, som man typisk anvender i branchen. Desuden kan støvgener formindskes i form et monteret vandforstøvningsanlæg. Alt sammen til gavn for nærmiljøet og naboerne, der påvirkes mindst muligt, mens knusningen finder sted. Alt efter typen af byggeaffald vil Metso Nordtrack J90 kunne knuse ca. 217 tons i timen. Ved at knuse på stedet kan der spares CO2, da en del af de genbrugte materialer kan anvendes på stedet. Dermed skal de ikke transporteres væk og nye køres til.
"Vi mærker stigende interesse for disse små, mobile kæbeknusere. Både entreprenører og vognmænd ser fordele ved at tilbyde knusning ude hos deres kunder på byggepladserne. Mange vil helst købe knuseren selv i stedet for at leje. Det er nemt og bekvemt," siger projektchef Jørgen Valentin Nielsen fra Dansk Grusgrav Materiel, der leverer maskiner, komplette anlæg og service til den danske sten- og grusindustri. Herunder entreprenører, nedbrydningsbranchen, mineralbearbejdning samt beton og asfaltindustrien.



