Altanbunde
Altanbunde - Altaner kan siges at være en platform, som hænger ud fra en bygning, med rækværk, som man kan gå direkte ud på. Leverandører af altanbunde finder du på denne side
Leverandører af og viden om altanbunde:
Mere viden om altaner og altanbunde:
Altaner produceres for det meste i aluminium eller stål. Aluminium er et meget let materiale og dermed egnet til altankonstruktioner, som skal fastgøres på bygninger. Altaner kan også fås i galvaniseret stål, som er uden vedligeholdelse.
Windoor Danmark vinder stor ordre

Altanleverandøren Windoor Danmark har netop underskrevet en kontrakt på 8,5 mio. kr. Det er Glostrup Andelsboligforenings afdeling 3 og 4 på Dalvangsvej, der skal have 411 nye altanlukninger.
De gamle altanlukninger på Dalvangsvej i Glostrup har kostet meget på vedligeholdelseskontoen i de senere år. Viceværterne har brugt utallige ressourcer på at vedligeholde dem og har ofte måttet ty til lappeløsninger, fordi der ikke længere kan fås reservedele til altanernes glaslukninger.
En klar vinder
De store omkostninger var årsagen til, at Glostrup Andelsboligforening kontaktede Windoor Danmark for godt halvandet år siden. Foreningen søgte en leverandør, der kunne varetage vedligeholdelsen af altanernes glaslukninger. Men da glaslukningerne var så gamle og slidte, foreslog Windoor Danmark en anden løsning:
- Vi kunne ikke tilbyde andelsboligforeningen at vedligeholde glaslukninger til deres altaner. Det er simpelthen umuligt, fordi leverandøren af reservedelene ikke eksisterer længere. Derfor foreslog vi foreningen at udskifte de gamle lukninger med helt nye glaslukninger, fortæller konsulent Per Lunding Sørensen fra Windoor Danmark.
På vegne af Glostrup Andelsboligforening sendte Holmsgaard Rådgivende Ingeniører opgaven om nye glaslukninger i udbud hos fire leverandører. Projektet blev udbudt i en hovedentreprise.
- Alle fire leverandører har kæmpet på lige vilkår i udbudsprocessen, og der har ikke været stor spredning mellem de bydende. Men Windoor Danmark kom med det klart mest attraktive tilbud, og ordren ligger derfor i dag på deres bord, forklarer konstruktionsingeniør Christian Eriksen fra Holmsgaard Rådgivende Ingeniører.
Stabil leverandør
Beboerne på Dalvangsvej kan nu glæde sig til spritnye glaslukninger til deres altaner udført med Windoor system 1000.
- Et projekt som dette viser, hvor vigtigt det er at vælge den rigtige leverandør. Hvis man vil have en fremtidssikret løsning, skal man vælge en stabil og leveringsdygtig leverandør, så man ikke ender med usikre lappeløsninger og voksende omkostninger, siger Per Lunding Sørensen.
- Gennem udbudsprocessen har jeg fået et positivt indtryk af Windoor Danmark. Det er en yderst hjælpsom og kyndig leverandør, slutter Christian Eriksen.
Projektet på Dalvangsvej igangsættes allerede i foråret 2017 med Windoor Danmark som hovedentreprenør