Byrum

KALAYO havefakler er fremstillet i rustfrit stål og aluminium, så du kan være sikker på, at de er holdbare og vejrbestandige og egnet til det lunefulde skandinaviske klima. De findes i en rund eller firkantet model, i forskellige højder og med følgende materiale og farve på korpus.

Havefaklernes flotte flammer skabes vha. specielle sticks/pinde, som er fremstillet af en miljøvenlig og næsten lugtfri trævoksblanding. Når du sidder ude en lun sommeraften, vil faklerne sikkert lyse så meget op, at du ikke behøver tænde andre havelamper, eksempelvis lamper til solceller, LED lys eller olie. Disse fakler vil til gengæld give dig autentisk bålstemning.

Se mere her

Leveret af Rambøll

Danskerne ønsker, at de nyvalgte lokalpolitikere skaber bedre forhold for cyklister, en bedre sammenhæng i den kollektive trafik og mere vild natur i byen. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.000 borgere foretaget af rådgivningsvirksomheden Rambøll.

Kommunalvalget er overstået og står det til danskerne skal de nyvalgte lokalpolitikere sikre mere klimavenlige transportformer og fremme biodiversitet i byen for at gøre den mere klima- og miljø-venlig. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Rambøll, hvor 1.000 repræsentative borgere fra hele landet er blevet bedt om at angive de tre vigtigste områder deres kommende kommunalbestyrelse skal igangsætte initiativer inden for. Således mener: 

• 43% af danskerne, at de nyvalgte kommunalpolitikere skal sikre bedre forhold for cyklister og fodgængere.
• 37% ønsker mere biodiversitet i byerne i forbindelse med eksisterende eller planlagte grønne arealer.
• 33% ønsker en mere sammenhængende kollektiv trafik, hvor bus og tog hænger bedre sammen og det er muligt at tage cyklen med.

”Det overrasker os ikke, at klimavenlige transportformer topper på danskernes ønskeliste til de ny-valgte lokalpolitikere. Vi ser det som et udtryk for, at der er en stor opmærksomhed i befolkningen på transportområdets rolle i klimaregnskabet. For at adressere dette, bør kommunerne give de nu-værende mobilitetsplaner et grønt eftersyn og samtidig have fokus på, hvordan de gør det nemt og trygt for borgerne at vælge de klimavenlige transportformer til. Det kunne fx være at indtænke gode forhold for cykelparkering og opladningsmuligheder for el-cykler ved trafikknudepunkter og bymid-ter,” siger Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll.

Danskerne vil have vildere byer

Bedre forhold for biodiversiteten er også et område, som danskerne prioriterer højt, viser undersø-gelsen. 
”Det overrasker os til gengæld,” siger Ib Enevoldsen. ”Fremme af biodiversitet i byerne er ikke et område, der har toppet i tidligere lignende undersøgelser, vi har foretaget. At mere end hver tredje dansker ønsker mere vild natur i byen, ser vi som et udtryk for den rolle, naturen har spillet for dan-skerne under corona-lockdown, hvor flere har gjort brug af den og oplevet den værdi, naturen tilfø-rer byerne. Det er meget positivt, at danskerne nu har fokus på, hvordan vi kan invitere den vilde natur ind i byerne og give bedre plads til de trængte arter. For i dag er kun omkring to procent af Danmarks natur urørt og kun cirka 20 procent af byområderne er grønne arealer, og arter og leve-steder forsvinder med større hast end nogensinde før. Det er derfor utrolig vigtigt at sætte fokus at stoppe udryddelsen af arterne, for når først de forsvinder, kommer de aldrig tilbage,” siger Ib Ene-voldsen.

Han tilføjer, at kommunerne kan imødekomme borgernes ønske ved at stille krav til mere vild natur, når fx nye byområder udvikles og indtænke det på egne arealer som fx eksisterende grønne områ-der, vejrabatter og grønne tage på de kommunale bygninger. Han understreger også vigtigheden af tydelig skiltning, så indsatserne bliver tydelige for borgerne. 

Danskerne vil bruge flere penge på klima og miljø i kommunerne 

I undersøgelsen bliver borgerne også spurgt til, hvilke områder, de mener er vigtige, at kommuner-ne bruger flere penge på i fremtiden. Her indtager klima- og miljøområdet en delt anden plads sammen med undervisningsområdet kun overhalet af ældreområdet. 
Kommunernes beskæftigelsesområde, fritid og kulturområdet samt integrationsområdet prioriteres lavere end klima og miljø blandt danskerne.
”Klima- og miljøområdet har en stor betydning for danskerne, og derfor bør deres prioriteter til kon-krete indsatsområder i kommunerne inddrages i lokalpolitikernes beslutningsprocesser. Det vil give et større medejerskab blandt borgerne, som kommunerne også vil kunne trække på, når de svære beslutninger skal træffes,” siger Ib Enevoldsen og peger på lokale dilemmaer som fx når kommuner ønsker at sætte landvindmøller op og borgerne ikke er enige grundet egne interesser. 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.000 repræsentative borgere fra hele landet med en ligelig fordeling af uddannelse, køn og alder i uge 41 2022

Så er vi klar til Have & Landskab 2021 på stand Torvet 10. På vores stand kan I se vores velassorteret program indenfor by - og parkudstyr.

Nyt om byrum

Derudover glæder vi os til at vise jer vores spændende nyheder omkring vores bænke og træriste. Kom forbi vores stand og få en god kop kaffe og nogle småkager.

Vi glæder os til at se jer!

Med terrorsikring kan man opnå meget mere end blot sikkerhed. Den kan også bruges til at skabe funktionelle, attraktive og mere indbydende byrum. Men det kræver, at den integreres i byrummet og ikke bare er en isoleret tilføjelse.

I løbet af de sidste 10 år er terrorsikring blevet en parameter, som skal overvejes, når man indretter byrum i Danmark. Det behøver ikke betyde pullerter, betonklodser eller hastigt opførte hegn. Terrorsikring kan være langt mere diskret – og endda bidrage til bedre byrum til glæde for beboere og besøgende.

- Vi er begyndt at bruge vores byrum mere og indretter det i højere grad på en måde, så vi kan udfolde os. Det og de terrorhændelser, vi har set i udlandet, giver et behov for at tage højde for terrorsikring, når vi indretter byrum, siger Sanne Slot Hansen, der er associeret partner og landskabsarkitekt MAA hos Schønherr, som har deltaget i DBI-projektet ‘Terrorsikring af bygninger og byrum’. Projektet har resulteret i webplatformen RAMT, der indeholder viden og værktøjer til terrorsikring af bygninger og byrum.

Skal integreres i byrummet

Som med alle andre parametre som f.eks. evakuering, infrastruktur, adgangsforhold og klimasikring er det afgørende for en vellykket terrorsikring, at den integreres i byrummet og ikke bliver en tilføjelse.

- Terrorsikring af byrum kan blive så velintegreret i byrummets design, at brugerne ikke opfatter den som terrorsikring. Det kan hjælpe med at løfte de ønsker, man har til byrummet – grøfter, grave og beplantning kan tjene som terrorsikring og på samme tid give et mere grønt byrum og fungere som klimasikring. Vil man gerne have et byrum med flere opholdssteder, kan man arbejde med plinter, kanter og trapper, som også fungerer som terrorsikring. Det kan understøtte byrummets funktion, men det lykkes kun, hvis man tænker det integreret, siger Sanne Slot Hansen.

Der er ikke lovkrav om at forholde sig til behovet for terrorsikring og dens eventuelle indretning, og det kan få nogle til at glemme det eller først tilføje det sent.

- Den gode rådgiver vil spørge ind til det tidligt i processen – ligesom man spørger ind til andre hensyn og funktioner ved projektet. Hvis man først bliver opmærksom på det, når anlægsfasen er gået i gang, er det dyrt at lave om. I de tilfælde bliver terrorsikringen en tilføjelse med løsninger, der ikke er optimale, eller også er der tale om midlertidige løsninger, der bliver permanente og ikke er integrererede, siger Sanne Slot Hansen.

Gør det med respekt

Velfungerende og velintegreret terrorsikring afhænger imidlertid af, at man er bekendt med den konkrete trussel, man skal sikre imod.

- Tidligere har det været svært at få overblik over, om et område er udsat for en terrortrussel og i givet fald hvilken. Det har RAMT-platformen et værktøj til at afklare, ligesom værktøjet kan anvendes til at finde det rette niveau af sikring, så man ikke overinvesterer i permanente løsninger, hvis der kun er behov for midlertidige løsninger på særlige tidspunkter eller ingen sikring, siger Sanne Slot Hansen.

Selvom man ved, hvad man skal beskytte imod, kan det være vanskeligt at integrere, når man skal sikre et eksisterende byrum. Det kunne f.eks. være en plads i en by, hvor indkørende køretøjer er en trussel.

- Det skal udføres med respekt for stedet. I de indledende faser skal man se på, hvordan området bliver brugt, og hvordan man kan forbedre området i den henseende. På en plads midt en by samles folkemængder typisk til demonstrationer, fejringer og koncerter. Skal man beskytte mod indkørende køretøjer, kan man f.eks. arbejde med begrønning af byrummet. F.eks. med grønne bælter med træer og planter, som man ikke kan køre ind over, og som samtidig kan tilføre byen mere grønt og samtænkes med klimatilpasningsløsninger som grøfter til regnvand og flere skyggegivende områder, siger Sanne Slot Hansen og fortsætter:

- Man kan også arbejde med tilkørselsforhold med chikaner, der kan gøre det sværere at accelerere frem mod pladsen, som samtidig kan understøtte forhold for de bløde trafikanter, give flere opholdsmuligheder og understøtte de arkitektoniske kvaliteter, der er på stedet. Hvis det særlige f.eks. er, at der er trin i kanten til pladsen, er det nærliggende at løfte dem lidt mere, siger hun.

Sikring i balance

Det nemmeste ville være at indkapsle den omtalte plads i beton eller med kraftige pullerter. Men de danske byrum er kendetegnede ved at være åbne og hænge sammen. Derfor vil sådan en løsning skille sig meget ud.

- Det vigtigste er, at terrorsikringen ikke overtager byrummet. Man skal tage hensyn til områdets arkitektur og stil. Det værste, man kan gøre, er bare at afskærme byrummet med f.eks. beton eller med kraftige pullerter. For det kan godt være, det er sikkert, men det er ikke smukt. Det ødelægger byrummet og giver køb på de åbne byrum, vi har tradition for, og som er unikke, når vi ser til resten af verden, siger Sanne Slot Hansen.

Når man ved, hvilken trussel man skal sikre mod, og hvilke metoder der passer ind i området, skal man finde ud af, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan det skal sættes sammen.

- Den gode terrorsikring er ofte ikke en enkelt, stor stoppende løsning, men flere mindre løsninger, der er tænkt sammen. Terrorsikringen skal være i balance med områdets andre funktioner og må ikke ses isoleret, men skal indgå i den samlede helhed, siger Sanne Slot Hansen.

---

FAKTA:

Kontakt:

Karin C. Møller
Sikkerhedsrådgiver
50 80 78 32
kcm@brandogsikring.dk

RAMT

RAMT (Risiko Arkitektur Mennesker Terror) er en webplatform med viden og værktøjer til terrorsikring af bygninger og byrum. Den henvender sig til bl.a. arkitekter, bygherrer, bygningsejere, entreprenører og konstruktører og er udviklet af DBI i samarbejde med Bertelsen og Scheving Arkitekter, MOE og Schønherr. Platformen er resultatet af DBI’s projekt ‘Terrorsikring af byrum og bygninger’, der var en del af DBI’s resultatkontrakt med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for perioden 2019-2020. Desuden har RealDania ydet støtte til projektet.

Læs originalartiklen her

Frederiksbro: Hillerøds nye bydel

Vi er netop nu ved at færdiggøre monteringen af udendørs møbler og udstyr i Hillerøds nye bydel, der består af 1.300 lejeboliger med plads til både unge studerende, til børnefamilierne og til de modne og ældre.

Foreløbig tak til M. Goldschmidt Ejendomme, Pihl & Søn og Mangor Nagel for samarbejdet i disse første etaper. Vi ser frem til de næste etaper og til næste gang!

Hvordan sikrer man bygninger og byrum mod terror? Hvor lidt eller hvor meget skal der til? Og hvordan forener man sikkerhed og æstetik? Det kan man få hjælp til med DBI’s nye terrorsikringsplatform, der tilbyder viden i øjenhøjde og konkrete værktøjer.

Det er ikke kun Christiansborg, der potentielt er et mål for terrorister. Offentlige institutioner, medier, forsyningsselskaber, hospitaler, offentlige forsamlinger – mål er der nok af, hvis man vil sprede frygt. Og det vil man desværre jævnligt, også i Danmark, hvor det f.eks. lykkedes at få afværget et formodet angreb tidligere på året. Derfor er risikoen for terror et hensyn, som mange bør tage i dag og indrette deres bygninger efter. Det har dog ikke været så nemt. Før nu.

- Der er ingen målrettede, nationale regler, standarder eller love på området, og selvom der findes myndigheder med viden om emnet, vejleder de typisk ikke private virksomheder. Der har derfor været efterspørgsel efter konkrete, skræddersyede løsninger og viden om terrorsikring fra private aktører, som har svært ved at finde ud af, hvordan de terrorsikrer bygninger og byrum, siger Karin C. Møller, der er sikkerhedsrådgiver hos DBI.

Viden til alle

Af samme grund startede DBI i 2019 projektet ‘Terrorsikring af byrum og bygninger’. Projektet blev afsluttet i december, og som resultat er webplatformen RAMT (Risiko Arkitektur Mennesker Terror) nu gået i luften.

- Vi ville lave en håndbog om terrorsikring til arkitekter, bygherrer, bygningsejere, entreprenører og konstruktører og samtidig udvikle et værktøj, der kunne hjælpe brugerne med at foretage risikovurderinger. I løbet af projektet fik vi imidlertid indsamlet og produceret så meget god viden om bl.a. arkitektoniske løsninger, den menneskelige faktor og sikringsforanstaltninger, at det er blevet til en regulær vidensbank for terrorsikring, siger Karin C. Møller.

Derudover kan man på platformen blive klogere på beredskab, sikkerhedskultur og betydningen af informationssikkerhed i forhold til terror. Den brede vifte af information gør RAMT til et godt sted at starte, hvis man skal arbejde med terrorsikring.

- Platformen henvender sig til alle, der kunne tænkes at arbejde med terrorsikring. Den indeholder den grundlæggende information, man skal have for at forstå området og dets begreber og er skrevet, så alle kan være med, siger Karin C. Møller.

Øger chancen for rette løsning

På den måde sikres, at brugerne er klædt på til opgaven, at de forskellige aktører – bygherrer, arkitekter, rådgivere – får en fælles forståelse og sprog om terrorsikring, og at de kan tale med hinanden og udbydere af terrorsikringsrådgivning, -løsninger og -produkter.

- Med information fra RAMT-platformen bliver man bedre i stand til at forstå sit eget behov og sondre mellem de forskellige ydelser og produkter på markedet. Dermed øges chancen for at få den rigtige løsning, siger Karin C. Møller.

RAMT fokuserer bl.a. på behovet for en holistisk tilgang til terrorsikring, hvor den fysiske sikring er tænkt sammen med bl.a. brandstrategi, beredskab og sikkerhedskultur.

- Hvis man f.eks. vil installere adgangskontrol, er det vigtigt at tænke bygningens daglige brugere og brugsmønstre ind. Hvis brugerne oplever, at et sikkerhedstiltag forstyrrer den daglige drift uden at forstå effekten eller baggrunden for implementeringen, er de mere tilbøjelige til f.eks. at sætte en kile i døren, der burde være lukket og låst. Så har man brugt penge uden at få den ønskede effekt, og sikkerheden er måske endda blevet dårligere, siger Karin C. Møller.

Flere konkrete, gratis værktøjer

Ud over inspiration og viden byder platformen også på flere værktøjer. Det føromtalte risikoværktøj resulterer i en overordnet behovsvurdering på baggrund af en række konkrete forhold om f.eks. en bygning eller et arrangement, som man plotter ind.

- Værktøjet er udarbejdet med input fra mange dygtige fagfolk fra projektets følgegruppe og branchefolk. Værktøjet giver ikke en fuldendt risikovurdering – vi anbefaler stadig, at man søger professionel rådgivning – men værktøjet kan hjælpe med at få overblik over risikobilledet og behovet for at arbejde med området. Samtidig kan det understøtte anmodninger om at få prioriteret mandat og ressourcer til terrorsikring, siger Karin C. Møller.

Platformen indeholder desuden et projekteringsværktøj, der gør det nemt at få terrorsikring tænkt ind i de forskellige trin i en byggeproces.

Styrker modstandskraften

Hertil kommer et katalog af arkitektoniske løsninger, hvor sikkerhedsforanstaltninger er integreret i bygnings- og anlægsdesignet, så terrorsikringen er en mere naturlig del af bygningen eller byrummet.

- Kataloget er rigt på eksempler på, hvordan man kan indarbejde terrorsikring i det naturlige udtryk eller give det flere formål, så det er mindre synligt i hverdagen – f.eks. med manipulering af terrænet, byrumsinventar og kunst, siger Karin C. Møller.

Det nuværende indhold på platformen er gratis at anvende.

- Platformen kan være med til at styrke samfundets modstandskraft mod terroranslag og ved at hjælpe de terrorsikringsansvarlige. Derudover skal den meget gerne være med til at skabe et mere ensartet sprog og hæve den generelle kvalitetsstandard på området, siger Karin C. Møller.

Alle større byer over hele verden oplever øgede udfordringer i forhold til klimaforandringer. Det er ikke alene øgede mængder vand og større temperaturudsving, som er udfordringen. Bybefolkninger vokser nemlig samtidigt, uden at byens areal øges. Grønne områder bliver erstattet af beton og asfalt og det betyder, at biodiversiteten og borgernes trivsel i byerne sættes under pres.

Europæisk platform for grønnere byer

OKNygaard er i samarbejde med Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder i gang med at etablere et dansk videnscenter med fokus på urban greening, borgertrivsel og biodiversitet. Projektet er en del af et 4-årigt EU-udviklingsprojekt, hvor anlægsgartnervirksomheden desuden samarbejder med skoler og virksomheder i Tjekkiet, Rumænien, Finland, Spanien og Holland.

"Vi er med i projektet, fordi vi vil være med til at styrke bevidstheden om den betydning, grønne områder har for fremtidens byer. Det gælder både befolkningens trivsel og klimaet, hvor grønne byrum bl.a. kan være med til at binde CO2",  siger Ole Kjærgaard.

Gigantisk taghave i Odense

OKNygaard står for at anlægge det store haveanlæg, der er en integreret del af det nye H.C. Andersens Hus i Odense. Totredjedele af bygningen etableres under jorden, og haven kommer til at dække taget. 

"Som besøgende i haven kommer du til at bevæge dig hen over taget uden at bemærke, at du går på et tag. Hele taget bliver dækket af haven. Det betyder, at haverummet teknisk skal opbygges som en taghave. Udfordringen ved taghaver er at sørge for, at vægten bliver holdt nede, samtidig med at beplantningen har et tilstrækkeligt vækstgrundlag," fortæller projektleder hos OKNygaard Henrik Vittrup og fortsætter "og så skal vi sikre afvanding samtidig med, at taget forbliver tæt."

Eventyrhave på et tagdæk

På dækket skal OKNygaard etablere en drænbakke, hvor der skal udlægges som letfyld. Der hvor der skal være bede, tilføjes specialjord. Denne opbygning er med til at holde vægten af anlægget nede i forhold til tagets bæreevne.

Der bliver etableret drypvandingsanlæg og kloaksystem på dækket til at sikre afvanding og afløb fra regnvand. 

Øverst bliver der grusstier, klassiske klinkebelægninger, chaussestén og ikke mindst en spændende beplantning. Der skal bl.a. plantes færdige takshække i varierende højder. Endelig får de besøgende glæde af en sø og et spejlvandsbassin på tagdækket. 

Der bliver yderligere to haver, som er trukket en etage ned, så de kommer i niveau med museet under terræn. Haveanlægget bliver samlet på 9000 m2 og dermed større end den tidligere have.

Rudersdal Kommune er nu næsten færdig med at renovere stipassagen, som forløber fra Birkerød Idrætscenter, langs med Toftevangskolen og frem til Teglporten.

Et byrum der er værd at opholde sig i
Hovedformålet med projektet er, at skabe et nyt byrum, der skal være en del af ”kulturaksen” i Birkerød. Man binder herved byen bedre sammen og får skabt rum, der er rare at opholde sig i, plads til aktiviteter og pæne at bevæge sig igennem. Borgerne i Birkerød skal have lyst til at bruge deres by mere og det får de nu rammerne til.

Det grønne byrum
Der bliver plantet fine kirsebærtræer, robinietræer, mange buske og stauder. Dette vil gøre området grønt og hyggeligt at bevæge sig igennem og opholde sig i.

Effektivt samarbejde skaber resultater
Urban Elements har i samarbejde med Rambøll, Rudersdal Kommune og Skælskør Anlægsgartnere, leveret det nye inventar. Uderumsmøblerne er en kundetilpassede løsning og derved tilpasset netop dette byrum i Birkerød.

DUTRA’s stålbænke fås i flere forskellige modeller og farver -eks. malet så de ligner cortenstål. Det giver et eksklusivt og stilfuldt udtryk som passer flot i naturen. Fordelen ved det malede stål er, at man undgår afsmitning, som cortenstål normalt gør, og der er stort set ingen vedligeholdelse.
Hos DUTRA har vi et stort sortiment af betænke til landskabet og byrummet, klik her for at se vores bænke. 

DUTRAs bænke

Med ansættelsen af Søren Lauritsen som Belysningschef for LAMPAS sætter VEKSØ A/S strategisk fokus på belysning. LAMPAS, der blev stiftet i begyndelsen af 70erne, genopstår med et bredt program af dansk designede udendørs- såvel som indendørs belysningsprodukter

LAMPAS klassiske, eksklusive belysningsserier blev skabt af førende designere som bl.a. Schmidt Hammer Lassen Architects, CUBO arkitekter og Friis & Moltke Design A/S.

Søren Lauritsen udtaler: "For mig personligt handler det om at bringe værdi til kunden med et fornyet fokus på udvikling og design i samarbejde med arkitekter og eksperter indenfor branchen. Jeg glæder mig til at være en del af det team hos VEKSØ der skal bringe LAMPAS branded frem igen."

Søren Schultz, Administrerende Direktør hos VEKSØ supplerer: "Historisk har VEKSØ haft et stærkt produktprogram indenfor belysning, baseret på LAMPAS, som blev en del af VEKSØ for mere end 10 år siden. LAMPAS er stadig et kendt og anerkendt navn i branchen – derfor glæder vi os over at sætte strategisk fokus på belysning med relanceringen af LAMPAS i Danmark, Sverige og i Europa."

Det er en simpel bænk, der består af et stålstel, som kan pulverlakeres i forskellige RAL farver. På stellet bliver der monteret enten fyrretræ af bedste kvalitet, fra certificerede plantager eller det lækreste hårdttræ, Okumé. Designet er meget klassisk for en bænk uden ryglæn, dog med et moderne twist, hvor afslutningen i den ene ende giver en bue ned mod underlaget, og her bliver træet vendt til at ligge på tværs over stellet.

Efter en større renovering af Ny Vestergade i Odense, er der endelig blevet åbnet helt op for brugen af gaden. DUTRA har leveret i alt 436 markeringssøm i Støbejern i Ø100 mm. til at afmærke parkeringsbåsene.

Det var dog ikke uden udfordringer af få monteret disse markeringssøm. De skulle monteres i en flise der havde målene 20x5 cm., så der var ikke meget plads til at bore hullerne i, hvilket også resulterede i at fliserne i starten nemt knækkede.

For at gøre udfordringen større skulle hullerne heller ikke gave samme placeringer i fliserne. Nogle skulle sidde tættere på kanten end andre. Men med tungen lige i munden og nogle specielle bor, lykkedes det alligevel entreprenøren og DUTRA at finde en løsning på problemet.

Du kan se flere billeder fra Ny Vestergade, under projekter –> Ny Vester i Odense.

I Danmark er der brugt mange ressourcer på at gøre store dele af vores storbyers centrum let tilgængelige og attraktive for offentligheden. Overalt hvor mennesker opholder sig i større grupper, er vi nødt til at forholde os til det faktum, at dette kan være et potentielt mål for et lastbilangreb. Mange steder bliver der sat betonchikaner op, som med deres uskønne fremtoning minder os om terror-problematikken, men ikke øger sikkerheden væsentligt. Men det er muligt at skabe kønnere og mere sikre løsninger med de nye produkter fra Urban Elements. Designet er gennemtænkt og materialerne er optimale til formålet. Her findes løsninger fra traditionelle sikringspullerter til plantekummer med Pas 68-sikrings klassificering - en EU-standard, der sikrer effektivt stop af et 7,5 ton tungt køretøj med en fart på 80 km/t. Byrumsinventaret fåes i både traditionelt og mere moderne design og materialerne varierer fra beton til jern og stål. Hvis du vil høre mere om Urban Elements mange løsninger indenfor beskyttende byrumsinventar, er du velkommen til at kontakte Britt på tlf. +45 5374 0550 eller se mere på www.urban-elements.dk