Planslibning

Mere viden:

Generelt om planslibning - Planslibning udføres mest økonomisk og teknisk set mest korrekt, når der arbejdes med relativt små spåndybder og store sidetilspændinger. Derved bringes flest mulige korn i indgreb, hvilket bevirker et minimalt og jævnt slid på skiven. Den varme, der opstår ved bearbejdning, fordeles jævnt over hele emnet, hvorved der slibes mest målfast.

- Sidetilspændingen ved skrubslibning udgør ca. ¾ af slibeskivens bredde.
- Sidetilspænding ved sletslibning udgør ca. 1/3 til ¼ af slibeskivens bredde. Ved store krav til overfladens beskaffenhed reduceres sidetilspændingen, idet det større overlap forbedrer overfladen.

- Stor spåndybde og lille sidetilspænding er ikke hensigtsmæssigt. Slibeskiven arbejder kun med en kant, som hurtigt slides ned. Derved opvarmes emnet punktvis (i striber), og dette kan medføre kast og overfladedefekter.
- Hver slibemaskintype har sin egen begrænsning i størrelse og effekt. Principielt vil den størst tilladelige slibeskive - diameter og bredde - give den mest effektive slibning og den bedste standtid på skiven.
- Spåndybden pr. overløb skal tilpasses den enkelte slibeopgave og må ikke være for stor.
- Hastigheden på maskinens længdebord skal være størst mulig, hvilket fremmer skivens selvskærpning.
- Ved slibning i højtlegerede, hærdede værktøjsstål stiger spåntrykket drastisk. Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt at arbejde med reduceret sidetilspænding.

- Planslibningen bør altid afsluttes med en udgnistning, hvor skiven passerer emnet et antal gange uden tilstilling af spån. Derved udlignes spåntrykket, og emnets overflade og geometriske form forbedres.
- Ved store krav til overfladekvaliteten må slibeskivens kornstørrelse samt afretningsbetingelserne tages i betragtning.

Formål og anvendelse

Planslibning anvendes primært til:

• At opnå snævre tolerancer i højde og planhed

• At forbedre overfladekvaliteten (typisk Ra-værdier under 1 µm)

• At forberede emner til efterfølgende bearbejdning, såsom belægning eller montage

Typiske emner, der planslibes, inkluderer værktøjsstål, maskinkomponenter, forme, skabeloner og præcisionsdele.

Proces og udstyr

En planslibemaskine består hovedsageligt af:

• Et roterende slibeskive, som typisk er lavet af korund, siliciumkarbid eller diamant

• Et magnetbord eller anden form for fastspænding, hvor emnet holdes

• En fremføring, enten manuel eller CNC-styret, der styrer slibehjulets bevægelse hen over emnet

Der findes to hovedtyper af planslibning:

1. Overfladeslibning (surface grinding): hvor slibeskiven arbejder parallelt med emnets overflade

2. Periferisk slibning: hvor slibeskivens yderside anvendes til at bearbejde emnet

Materialer og køling

Da slibning genererer stor varme, anvendes der typisk kølevæsker for at:

• Undgå termisk deformation af emnet

• Forlænge slibeskivens levetid

• Forbedre overfladekvaliteten

Materialer, der egner sig til planslibning, inkluderer hærdede og uhærdede ståltyper, rustfrit stål, aluminium og hårdmetal. Valget af slibeskive afhænger af emnets hårdhed og ønsket overfladefinish.

Fordele og udfordringer

Fordele:

• Høj præcision og gentagelsesnøjagtighed

• God overfladekvalitet

• Velegnet til hærdede materialer

Udfordringer:

• Relativt lav materialeaftag sammenlignet med fræsning eller drejning

• Risiko for brændemærker og revner ved forkert slibeparametre

• Kræver præcis opspænding og temperaturkontrol