Genanvendelse

Teknologisk Institut - Tæpper og møbeltekstiler fra fx skibe og hoteller har stort genanvendelsespotentiale, som ikke til fulde udnyttes i dag. Det vil dansk partnerskab lave om på.

Mange kontorer, hoteller, skibe og andre offentlige miljøer er beklædt med tæpper og møbelstoffer af uld-nylon-blandinger. Kombinationen af materialer giver produkterne en meget lang levetid, men vanskeliggør genanvendelsesprocessen, når de skiftes ud. Producenter, forskere og videnspartnere er gået sammen i partnerskabet UnBlend, der vil gøre tekstilerne lettere at genbruge og genanvende.

Vil forlænge levetiden for tekstiler med uld-nylon 
Tonsvis af tæpper og møbeltekstiler af høj kvalitet går op i røg, når kontorer, hoteller, skibe, biblioteker, teatre og andre offentlige miljøer skifter interiør. Alene i EU bortskaffes der hvert år estimeret 1,6 mio. tons tæpper, og langt det meste går til forbrænding eller ender på lossepladsen.

Udfordringen med tæpper og møbelstoffer er, at tekstilerne ofte består af komplekse blandingsmaterialer som uld og nylon, der i dag er vanskelige at genanvende, selv om materialekvaliteten er høj. Det er en skam, mener forretningsleder Julie Brender Trads fra Teknologisk Institut, der står i spidsen for partnerskabet UnBlend:

– Uld-nylon-blandinger er højkvalitetsmaterialer, der let kan overses, fordi de kun udgør en lille del af den samlede tekstilstrøm. Til gengæld er det en stor og ensartet tekstilstrøm, som det er muligt at samle ind, når et hotel eller skib skifter interiør eller bliver renoveret. Et krydstogtskib kan sagtens være beklædt med 5-10 fodboldbaner gulvtæppe. De store mængder er en fordel, når ambitionen er genanvendelse i større skala.

Fra cirkulært design til unikaprodukter
UnBlend tager et helhedsorienteret greb om udfordringen med uld-nylon-blandinger. Fremfor kun at fokusere på én teknisk løsning arbejder projektpartnerne parallelt med tre spor: optimeret design, kreativ genbrug og genanvendelsesteknologier.

I designsporet undersøges, hvordan produkter kan konstrueres smartere, fx med færre limtyper og mere hensigtsmæssige materialekombinationer, der blandt andet kan muliggøre senere adskillelse og genanvendelse. Samtidig eksperimenterer partnerne med at genbruge og redesigne tekstilrester til unikaprodukter. Endelig afprøves eksisterende og nye teknologier for at finde effektive metoder til at adskille uld og nylon, så de to fibre kan genanvendes hver for sig og bringes tilbage i kredsløb.

- Hvis vi lykkes med at adskille uld og nylon effektivt, kan vi sikre kontinuerlig genanvendelse af kvalitetsmaterialer. Ved at genanvende materialer i et closed loop kan vi samtidig reducere miljøpåvirkningen markant sammenlignet med uld og nylon produceret fra nye råmaterialer, siger Jeppe Emil Mogensen, Design Director i tekstilvirksomheden Gabriel.

Tværfagligt samarbejde som forudsætning
Partnerskabet UnBlend er skabt af Teknologisk Institut, der har samlet tekstilproducenter (Gabriel, Dansk Wilton, SheWorks), forskere og videnspartnere (DTU og Teknologisk Institut) og designere (Designskolen Kolding).

- Vi har i mange år på forskellig vis arbejdet med løsninger inden for cirkularitet og genanvendelse, men der mangler kommercielle løsninger inden for vores type materialesammensætning. Derfor er det relevant for os at være en del af UnBlend, der bringer mange kompetencer sammen og muliggør nye løsninger, siger Lone Ditmer, CEO i Dansk Wilton.

Om UnBlend
UnBlend er støttet med knap 11 mio. kroner af TRACE og løber over to år. TRACE er et missionsdrevet forsknings- og innovationspartnerskab, der arbejder for at skabe cirkulær økonomi for plast og tekstiler frem mod 2050. 

Partnere: Gabriel, SheWorks, Dansk Wilton, DTU, Designskolen Kolding og Teknologisk Institut.

Uld-nylon-blandinger bruges i dag i store mængder i krydstogtskibe, hoteller, kontorer og offentlige bygninger, især i tæpper og møbelpolstring. Alligevel bliver tonsvis af tæpper og møbeltekstiler af høj kvalitet sendt til forbrænding eller deponi, når interiører udskiftes.

Et nyt demonstrationsprojekt viser, at målrettet teknologi og ændrede arbejdsprocesser kan reducere omkostninger markant, forbedre arbejdsmiljøet og sikre, at mere glasuld, planglas og gips genanvendes i nye byggevarer.

Byggebranchen står for 35% af al affaldsproduktion i Danmark, men et netop afsluttet demonstrationsprojekt, "Den Cirkulære Byggeplads", viser vejen til en mere cirkulær fremtid. Projektet, der er finansieret af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), har fra januar 2022 til september 2025 i et samarbejde på tværs af byggebranchens værdikæde udviklet og testet teknologi, som kan gøre genanvendelse af byggematerialer til en lige så attraktiv forretning som brug af nye råvarer.

Færre mandskabstimer og bedre arbejdsmiljø

En af projektets mest opsigtsvækkende resultater er udviklingen af en prototype til indsamling af glasuldunder nedrivning.

• Tidsbesparelse: Teknologien, en sneglepresse med sug, demonstrerede et potentiale til at reducere mandskabsforbruget med op til 85% i forhold til manuel håndtering af glasuld.
• Logistik: Antallet af nødvendige containere blev reduceret fra 15 til kun 1 for samme mængde materiale.
• Arbejdsmiljø: Sugesystemet forbedrer arbejdsmiljøet markant ved at eliminere tunge løft og reducere støvmængden på nedtagningsstedet.

"Resultaterne er en gamechanger. Vi har længe vidst, at det kan betale sig at genanvende, men nu har vi teknologien, der gør det økonomisk rentabelt fra første spadestik. Vi kan spare tid og penge, samtidig med at vi tager et kæmpe skridt for at passe på ressourcer og miljø," udtaler Allan Nielsen fra J. Jensen Nedrivning.

Kvalitet er nøglen til genanvendelse

Projektet understreger dog, at teknologi alene ikke er nok. De indsamlede materialer, selv med den nye teknologi, var i testfasen stadig for forurenede til at leve op til byggevareproducenternes kvalitetskrav.

Det førte til udviklingen af et Paradigme for den Cirkulære Arbejdsproces, der fastsætter standarder og nye incitamenter for, hvordan materialer som gips, planglas og glasuld skal håndteres og sorteres på byggepladsen.

"Genanvendelse starter med en planlægning og grundighed, der er lige så høj, som hvis vi bygger nyt. Vores test viste, at selv en smule forurening kan ødelægge materialet for producenten. Derfor skal alle i værdikæden – fra bygherre til nedbygger – tænke materialer som ressourcer, ikke affald," forklarer Mona Ammitzbøll Rasmussen, Saint-Gobain Danmark A/S

Konklusion og fremtidige anbefalinger

"Den Cirkulære Byggeplads" konkluderer, at det er teknisk muligt at sikre den nødvendige materialekvalitet for at skabe et lukket kredsløb. For at potentialet kan realiseres i hele byggeriet, fremsættes følgende anbefalinger:

1. Regulering og Incitamenter: Myndigheder bør sikre, at genanvendelse økonomisk set er det mest attraktive alternativ til deponi, f.eks. via differentierede afgifter der belønner rene fraktioner.
2. Krav i Udbud: Bygherrer skal stille konkrete krav til dokumenteret genanvendelse og indarbejde den cirkulære arbejdsproces som et udbudskrav.
3. Standardisering: Der er behov for styrket standardisering og certificering af genanvendte byggematerialer for at skabe sikkerhed for kvalitet og leverancesikkerhed for byggevareproducenterne.

Renoverprisen 2025 hylder to visionære projekter, der viser vejen for fremtidens byggeri. Bygningen på Thoravej 29 i København er med kompromisløs genanvendelse forvandlet fra tidligere kontorhus til kreativt kraftcenter, mens Specialprisen går til Det Fælles Mødested i Tarup-Davinde – et nyt samlingspunkt for friluftsliv, læring og lokale fællesskaber.

Holdet bag Thoravej 29 i København er kåret som vinder af Renoverprisen 2025. Et loft er blevet til trapper, en facade til gulv, og gamle døre er makuleret og omdannet til nye borde i industribygningen fra 1960’erne – senest anvendt som kommunalt handicapcenter.

Transformationen af bygningen på Thoravej 29, skabt på initiativ af Bikubenfonden, som i 2021 købte den 4.621 m² store bygning, blev til en prisfest den 4. september hyldet for forvandlingen til et åbent kraftcenter for 26 organisationer og 180 mennesker, der arbejder med kunst, social innovation og bæredygtighed.

“Vi er meget glade for og stolte af det samarbejde og store holdindsats, der ligger bag at skabe Thoravej 29. Modet fra alle de involverede parter og brugernes indspark har været helt afgørende for, at vi står her i dag,” siger Søren Kaare Andersen, direktør i Bikubenfonden og fortsætter:

“Thoravej 29 startede som et eksperiment – undervejs har vi lært, og nu deler vi vores erfaringer. Prisen kan være med til at sætte fokus på, at vi skal passe bedre på den bygningsmasse, vi har, og bruge mange flere ressourcer på at renovere frem for at bygge nyt”.

Ny æstetik og kompromisløs genanvendelse
Projektet udmærker sig ved kompromisløs genanvendelse: 95 procent af de oprindelige materialer er genbrugt direkte på matriklen, hvilket har reduceret CO₂-udledningen med op til 88 procent og byggeaffaldet med 90 procent. Den rå, ærlige æstetik forener betonflader, synlige installationer og patina med fleksible rammer for fællesskab og samfundsengagement.

”Thoravej 29 er et usædvanligt og modigt projekt, som både i idé, proces og resultat viser, hvor langt man kan nå, når man tør eksperimentere. Transformationen af en anonym industribygning til et levende og tværfagligt fællesskab er sket med stor teknisk kunnen og rummer en enestående eksempelværdi. Æstetisk udfordrer projektet vores konventionelle tankegang og sender et stærkt signal om, at renovering kan tænkes på en anden måde, hvor funktion, æstetik og reduceret ressourceforbrug går hånd i hånd til inspiration for fremtidens bæredygtige byggeri,” siger Henrik Mielke, forperson for Renoverprisens Nomineringsudvalg.

Thoravej 29 blev kåret efter en afstemning i Renoverprisens Valgkollegium, som består af 89 fagpersoner fra byggebranchen. Thoravej 29 blev valgt ud af et felt på først 131 projekter og dernæst 6 projekter, som i juni blev nomineret til Renoverprisen 2025.

Specialprisen 2025: Det Fælles Mødested Tarup-Davinde
Vinderen af Specialprisen 2025 blev et 400 hektar stort naturområde, hvor en tidligere landejendom er blevet transformeret til en moderne bålhytte og samlingspunkt for friluftsliv, læring og lokale fællesskaber. Renoveringen har stor eksempelværdi og er udført med respekt for bygningens historie og lokale byggeskik – fra kalkmørtel og traditionelle teknikker til genbrug af strukturer og materialer. Med det brændefyrede udekøkken, bålpladser og fuld tilgængelighed året rundt skaber projektet nye muligheder for møder mellem mennesker og natur.

“Renoveringen af Det Fælles Mødested viser på fineste vis, hvordan gamle bygninger ikke behøver at stå som levn. De kan blive pejlemærker for fremtiden. Resultatet er et ærligt og imødekommende sted, der favner fællesskab, læring og naturoplevelser på tværs af alle aldre,” siger Henrik Mielke.

Om Renoverprisen
Renoverprisen er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond med henblik på at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Det særlige ved Renoverprisen er, at den hylder hele holdet frem for en enkelt bidragsyder – lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere.

Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2013 og bygger på seks vurderingskriterier: eksempelværdi, solidt samarbejde, inspirerende ressourcetiltag, faglig kvalitet, blik for brugerne og levende bygningskultur.

Udover titlen som årets bedste renoveringsprojekt følger en check til vinderholdet af Hovedprisen på 100.000 kr. Vinderholdet bag Specialprisen modtager 10.000 kr.

De seks nominerede projekter til Renoverprisen og de to nominerede til Specialprisen blev udvalgt af Renoverprisens Nomineringsudvalg, mens de endelige vindere er valgt af Renoverprisens Valgkollegium – 89 fagfolk fra hele byggebranchen – efter en afstemning.