Genanvendelse

I samarbejde med North Trade House sørger Troldtekt for, at entreprenører og tømmerhandler kan returnere rent byggepladsfraskær og -spild fra Troldtekt træbetonplader. Det returnerede materiale indgår som en ressource i nye kredsløb.

Med en returordning baner Troldtekt vejen for, at byggepladsfraskær og -spild kan indgå i en cirkulær økonomi. Fraskær og spild opstår for eksempel, når plader skal saves til under montering.

Når kunderne returnerer det rene træbetonfraskær og -spild fra deres byggeplads til Troldtekt, sørger vi for at genudnytte det.

Troldtekt akustikplader er Cradle to Cradle Certified^® på guldniveau. Med certificeringen er det dokumenteret, at pladerne er fri for skadelige indholdsstoffer. Derfor kan de vende sikkert tilbage til naturens kredsløb – eller indgå som ressource i tilblivelsen af nye produkter.

– Vi har i en årrække arbejdet med at udvikle og teste forskellige take back-modeller. De senere år er cirkulær økonomi blevet et større og større fokusområde i branchen, og nu er efterspørgslen vokset dertil, hvor vi kan lancere en bred returordning, siger Tina Snedker Kristensen, bæredygtigheds -og kommunikationschef hos Troldtekt A/S.

Her skaber fraskær og spild ny værdi

Troldtekt har indgået en samarbejdsaftale med North Trade House i Brande, som sørger for, at det returnerede fraskær og spild bliver knust og genudnyttet til for eksempel:

• ·  husdyrstrøelse
• ·  stabilitetsforbedrende materiale for dyr, der færdes ude hele året
• ·  ukrudtshæmmende bunddække i skovbrug og plantager.

I praksis indgår entreprenører en returaftale med Troldtekt om returnering via den tømmerhandel, hvor pladerne er købt. Entreprenøren – alternativt tømmerhandlen eller en anden samarbejdspartner – står selv for at returnere på det aftalte tidspunkt og betaler en pris per ton, som ligger tæt på den typiske udgift for bortskaffelse til forbrænding på genbrugspladser.

Læs mere i vores returvejledning

Returordningen gælder udelukkende for fraskær og spild fra nye Troldtekt plader. Troldtekt arbejder desuden med flere returmodeller, hvor ambitionen er at genbruge, genanvende og upcycle flest mulige plader fra nedrivninger.

Læs om modeller og ambitioner her

Ved returnering modtager kunderne dokumentation for den returnerede mængde. Dokumentationen kan for eksempel indgå i forbindelse med bygningscertificeringsordninger – for eksempel DGNB.

CO₂-regnskab: Hvornår kan det betale sig?

Stefan E. Danielsson, som er uafhængig verifikator tilknyttet EPD Danmark, har for Troldtekt beregnet CO₂-udledningen fra tre forskellige bortskaffelsesmetoder: Genudnyttelse hos North Tade House i Brande, forbrænding lokalt og deponi lokalt. 

Selvom byggepladsen ligger op til 1.000 kilometer væk fra Brande, kan det betale sig i CO₂-regnskabet at vælge løsningen med genudnyttelse. 

Genudnyttelse udleder markant mindre CO₂ end de to alternativer. Så for klimaet er den bedste løsning at fragte fraskær og spild til Brande – selv i tilfælde, hvor byggepladsen ligger omkring 1.000 kilometer væk.

En af landets største ståldistributører, Tibnor, står bag et nyt genbrugsprojekt, som gør det muligt at opnå en klimabesparelse op til 97 procent ved at genbruge gamle stålbjælker i nye bygninger. Projektet har haft sin spæde start uden for landets grænser, men snart kan Tibnor også tilbyde disse løsninger i Danmark, hvor man netop oplever en stigende efterspørgsel på stålløsninger, der kan understøtte den grønne omstilling i byggebranchen.

Se Leverandører af Stålbjælker

I de seneste år har der været et stigende fokus på byggebranchen som en af de store klimasyndere, hvilket stiller større krav til nye og grønne tiltag, der skal bidrage til at reducere C02-udledningen. Denne udvikling har blandt andet været medvirkende til, at ståldistributøren Tibnor i samarbejde med Sweco og Dekra har igangsat et projekt, der gør det muligt at genbruge stål fra ældre bygninger:

- Et vellykket projekt med opstart i Köping i Sverige har vist, at der er store miljøfordele ved at genbruge stålbjælker, der er blevet demonteret fra ældre bygninger. Faktisk er klimabesparelsen op til hele 97 procent, når man bruger genbrugsstål fremfor ny produceret eller genanvendt stål. Men det kræver en omhyggelig designet proces med test, kontrol og dokumentation for at opfylde branchens høje krav til sporbarhed af produktet, forklarer Patrik Bjelovuk, Teknisk specialist hos Tibnor, og fortsætter:

- I dag genanvendes næsten 99 procent af alt stål, men det kræver enorme ressourcer i form af den energi, der skal til for at smelte stålet om, og derfor er det langt mere klimavenligt at genbruge stålbjælker og andre stålmaterialer med dette samme. Derudover er genbrug af gammelt stål ikke dyrere end at købe helt nyt stål, slutprisen er nemlig den samme som for nye stålbjælker.

Erfaringerne med genbrugsstål har foreløbigt været så gode, at Tibnor nu har mulighed for at tilbyde lignende løsninger til resten af Skandinavien – heriblandt Danmark.

- Selv om vi på nuværende tidspunkt forarbejder stålmaterialet i Sverige, oplever vi interesse fra blandt andet arkitekter og bygherrer på danske marked, hvilket har været grobund for, at vi er klar til at implementere projektet i Danmark, siger Patrik Bjelovuk.

Skræddersyet proces kvalitetssikrer genbrugsstålet

I Tibnor har man udviklet en intern struktur, som gør det muligt at kunne overføre hele processen med demontering, test, dokumentation og sporbarhed til Danmark. Det er med til at sikre, at stålet fortsat er af den bedste kvalitet – selvom det er genbrugt:

- Når vi får stål retur fra en ældre bygning, foretager vi en undersøgelse af stålet for at sikre, at det er egnet til genbrug i nye bygninger. Det indebærer alt fra at sikre materialets tolerance til at udføre forskellige tests, hvilket sker hos Tibnor og på et eksternt laboratorie. De værdier, vi får ud af analyserne, deklareres derefter i et dokument, som sendes til kunden, så vi sikrer 100 procent sporbarhed – samtidig med at kunden præcis ved, hvilke materialer han bygger med, afslutter Patrik Bjelovuk.

Internationalt partnerskab vil bane vej for dæk-til-dæk genanvendelse af fyld- og farvestoffet carbon black, der udgør en fjerdedel af materialet i bildæk. Materialet vil også kunne bruges i andre produkter, der i dag indeholder fossilbaseret carbon black.

Hvert år bliver der på verdensplan kasseret omkring en milliard bildæk, som mange steder ender på lossepladser, deponier og i forbrændingsanlæg. Alternativt downcycles dækkene til andre formål, fx som fyld i asfalt, underlag til legepladser og atletikbaner eller som gummigranulat i kunstgræsbaner. Sidstnævnte har EU dog for nylig vedtaget at forbyde.

En af barriererne for at gøre gamle bildæk mere genanvendelige er kvaliteten af det black carbon, som alle dæk indeholder, og som udgør en fjerdedel af indholdet i et bildæk.

- Selvom vi i Europa er gode til at nyttiggøre udtjente dæk, er der tale om downcycling, og på verdensplan står vi med et stort affaldsproblem. I dette partnerskab vil vi bane vej for øget cirkularitet ved højne kvaliteten af carbon black fra brugte dæk, så det i endnu højere grad kan bruges som råstof i nye dæk og andre plast- og gummiprodukter, fortæller projektleder Aisha Rafique fra Teknologisk Institut.

Helt konkret er målet at øge andelen af genanvendt carbon black i nye dæk fra de nuværende 10 procent til 40 procent.

Mere nyt fra Teknologisk Institut

Teknologien er klar
Projektet tager udgangspunkt i en ny og patenteret teknologi, der er udviklet af virksomheden Environmental Waste International. Teknologien med navnet Reverse Polymerization udsætter de udtjente dæk for varme og mikrobølger, hvorved de kemiske bindinger i dækket nedbrydes. Resultatet af processen er, at dækket nedbrydes til olie, metal og carbon black, det stof der bidrager til et dæks slidstyrke – og den karakteristiske sorte farve.

Environmental Waste International har udført forsøg i pilotskala, der viser, at genanvendt carbon black fra deres proces er af væsentlig højere kvalitet end den, der kan opnås fra andre metoder som fx klassisk pyrolyse. Dog er kvaliteten endnu ikke høj nok til fuldt ud at leve op til de krav, som dækproducenterne stiller til carbon black. Det har været en central bevæggrund for at samle et bredt partnerskab, der kan udvikle praktisk brugbare løsninger i fællesskab.

Ud over Teknologisk Institut, der skal udvikle oprensnings- og upcycling-metoder til carbon black, og canadiske Environmental Waste International består konsortiet af den danske gummiproducent Kiso A/S, den finske dækproducent Nokian Tyres og danske WindSpace Group, der er leder af projektet.

Genanvendelsesanlæg i Nyborg
Projektet løber frem til 2025, hvor WindSpace Group ApS efter planen opfører anlægget Elysium Nordic i Nyborg. Her skal teknologien Reverse Polymerization bruges til at konvertere udtjente dæk til genanvendt carbon black af høj kvalitet.

- Målet er, at virksomheder som Nokian kan øge andelen af genanvendt carbon black markant i deres fremtidige dæk, og at virksomheder som Kiso A/S kan bruge det i deres mange gummiprodukter til blandt andet vindmølleindustrien, byggeriet og transportsektoren. Det bliver et markant skridt på vejen mod et nyt lukket materialekredsløb, som vi er stolte over at stå i spidsen for, siger CTO Rune Blæsbjerg fra Windspace Group.

Projektetet med navnet "Development of environmental technologies for circular recycling of carbon black from tire pyrolysis" er støttet af MUDP under Miljøministeriet.

FAKTA:
Fyld- og farvestoffet carbon black – på dansk også kaldet kønrøg – udgør omkring en fjerdedel af materialet i et bildæk, hvor det forbedrer slidstyrke og modstandsdygtighed. Carbon black bruges også i en række andre produkter som fx plastkabinetter, batterier, kabler, transportbånd og som farvestof i tekstiler og coatings.

I Europa indsamles omkring 95 procent af alle udtjente (end-of-life) dæk – svarende til 3,55 mio. ton. Heraf bliver 40 procent brændt til energiudnyttelse, mens 52 procent bliver genanvendt til andre formål, blandt andet produktion af gummigranulat og en mindre del til cement- og asfaltproduktion.

(Kilde: ETRMA)