Genanvendelse

Teknologisk Institut - Langt mere plastaffald skal genanvendes. Derfor skal et nyt projekt nu hjælpe danske virksomheder med at indføre cirkulære forretningsmodeller for plast baseret på viden fra Danmarks mest erfarne virksomheder.

Med projektet Cirkulær plast – en ressource til fremtidens produktion skal danske virksomheder rustes til fremtidens krav om cirkulær produktion. Projektet, som foregår i samarbejde med Industriens Fond, henvender sig til alle små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der arbejder med plastbaserede produkter eller emballage. Gennem praktiske værktøjer og dokumenterede løsninger skal virksomhederne hjælpes til at implementere cirkulære løsninger i deres produktion og forretningsmodel.

- Det handler om at omsætte eksisterende viden til praktisk handling. Danske SMV'er efterspørger konkret viden, samarbejde og erfaringsudveksling om cirkulær plastproduktion, så de ikke står alene om at udvikle og teste løsninger. Med dette projekt samler og formidler vi erfaringer fra førende virksomheder og gør dem tilgængelige for SMV-segmentet, siger Peter Rosborg, sektionsleder ved Teknologisk Institut.

Stærkt partnerskab bag projektet
Cirkulær Plast – en ressource til fremtidens produktion faciliteres af Teknologisk Institut. Partnerkredsen omfatter Plastindustrien, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og erhvervsklyngen Clean.

Projektet støttes desuden af et advisory board, som skal bidrage med praksisbaseret erfaring og strategisk viden. Det består af nogle af Danmarks mest fremtrædende virksomheder inden for cirkularitet.

Konkrete værktøjer til virksomhederne 
Gennem projektet kan danske SMV'er få adgang til praktiske værktøjer og metoder til at implementere cirkulære initiativer. Det omfatter alt fra re-design af produkter og etablering af take-back-ordninger til nye produktionsprocesser og forretningsmodeller. Et særligt miljøvurderingsværktøj skal hjælpe virksomhederne med at prioritere deres indsatser for størst mulig effekt.

- Vi etablerer et Akademi for Cirkulær Plastproduktion, som skal sikre uddannelse og vidensdeling mellem virksomhederne. Akademiet bliver en central platform til deling af praktiske løsninger og erfaringer, som både vil indeholde konkrete værktøjer og læringsforløb, forklarer adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup.

Styrket konkurrenceevne gennem cirkulær omstilling
- Med projektet vil vi gøre danske produktionsvirksomheder førende i at cirkulere plast direkte. Projektet adresserer vigtige udfordringer – herunder, at der i Danmark genanvendes mindre end 10 procent plastaffald. Dertil kommer, at der forventes at være et stort økonomisk og konkurrencemæssigt potentiale i øget genanvendelse af plast, da det er blandt de mest anvendte materialer i fremstillingsindustrien, siger programchef for bæredygtig produktion Anders Ziegler Kusk, Industriens Fond.

Gennem unikke samarbejder på tværs af værdikæder, brancher og virksomheder vil projektet skabe nye muligheder for rentabel genanvendelse. Dette er især vigtigt, fordi ny virgin plast stadig er væsentligt billigere end genanvendt plast, og dermed presser virksomhedernes konkurrenceevne. 

Projektet løber i perioden 2025-2028, og resultaterne vil blive præsenteret løbende gennem Akademiet for Cirkulær Produktion. Målet er at nå ud til hundredvis af SMV'er som har plast i deres produktion og skabe målbare forbedringer i deres ressourceforbrug og konkurrenceevne.

Fakta om plast
Ifølge en ny rapport udarbejdet af Teknologisk Institut for Uddannelses- og Forskningsministeriet udgjorde Danmarks plastforbrug i 2022 mellem 1,3 til 1,5 millioner tons.

Tal fra Circularity Gap Report viser, at vi i Danmark kun er fire procent cirkulær – og dermed stadig har lang vej, før vi når fuld cirkularitet Ifølge Danmarks Statistik ligger genanvendelsesgraden for plast mellem ni og 14 procent.

Fakta om Cirkulær Plast – en ressource til fremtidens produktion

• Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Plastindustrien, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Clean.
• Beløbet er støttet af Industriens Fond med 11 millioner kr.
• Projektet løber fra 2025 – 2028
• Projektet er et af ti projekter under Industriens Fonds samlede bevilling på 125 millioner kroner til cirkulær produktion.

Et treårigt samarbejde mellem en gruppe af Danmarks største industrivirksomheder har knækket flere koder til øget genanvendelse af industriens komplekse plastprodukter. Samtidig opfordrer virksomhederne til mere tværindustrielt samarbejde.

Ved første øjekast er der måske ikke de store ligheder mellem en termostat fra Danfoss, en insulinpen fra Novo Nordisk, og en cirkulationspumpe fra Grundfos. Men alle er de eksempler på industrielle plastprodukter, som halter bagefter i den cirkulære omstilling. For mens forbrugernes plastaffald indsamles og i stigende grad sorteres og genanvendes, så ender industriens plastprodukter typisk i forbrændingsanlæg. Det har partnerskabet CIP (Cirkulær Industriplast) søgt nye løsninger på med støtte fra Miljøstyrelsen.

– Når industrigiganter som Novo Nordisk, Grundfos, Danfoss og Coloplast vælger at gå sammen om at øge genanvendelsen af deres produkter, så vidner det om, at opgaven er for kompleks til, at de kan gøre det på egen hånd. Men samtidig er viljen til stede. Nøglen ligger i de brede partnerskaber på tværs af brancher, hvor vi både kan gøre hinanden klogere, afsøge nye samarbejder og skabe fremtiden sammen, fortæller direktør Sune Dowler Nygaard fra Teknologisk Institut, der har ledet CIP-partnerskabet og været teknologisk videnspartner.

Match-making for plastprodukter

Virksomhedernes produkter er undervejs blevet matchet både med hinanden for at bane vej for samarbejde, og med genanvendelsesteknologier hos virksomhederne Trebo, Zirq Medical, Makeen og Topsoe for at undersøge, hvordan materialer på den ene side og teknologier til sortering og genanvendelse på den anden kan spille sammen i en fremtidig cirkulær økonomi for industriplast.

Take-back af termostater

For eksempel har det vist sig, at plastmaterialet i gamle Danfoss-termostater, der er blevet produceret siden 1940'erne, kan bruges i nye termostater. Det har ført til etableringen af en take-back-ordning, hvor gamle termostater bliver indsamlet i forbindelse med udskiftning og renoveringsprojekter.

- For at nå hertil er der taget flere tusinde gamle termostater tilbage, som møjsommeligt er blevet adskilt, sorteret, kværnet og testet af Teknologisk Institut. På sin vis meget lavpraktisk, men det har sat tempo på vores udviklingsarbejde, så vi nu arbejder på en prototype på en termostat med plastik fra gamle termostater. Værdien er til at få øje på, siger VP RD&E HydronicS, Nanna Aage Lundsgaard, fra Danfoss.

På samme måde sætter Grundfos nu tryk på genanvendelsen af gamle pumpehuse, der i samarbejde med virksomheden Trebo bliver neddelt, og de forskellige plasttyper adskilt, så de kan indgå i produktionen af nye pumpehuse.

Brugte insulinpenne får nyt liv

Novo Nordisk havde allerede inden CIP-partnerskabet etableret en returordning, hvor patienter kan aflevere brugte insulinpenne på apoteket. Målet for Novo Nordisk er en fremtid, hvor plastmaterialerne kan genanvendes flere gange i nye højkvalitetsprodukter. Derfor har virksomheden indledt et samarbejde med Zirq Medical, der renser, neddeler og sorterer plasten fra insulinpennene, og CIP-partnerskabet har identificeret mulige aftagere og anvendelsesmuligheder.

– Vores medvirken i CIP har givet Novo Nordisk en værdifuld indsigt i mulighederne for genanvendelse af industriel plast – herunder både mekanisk og kemisk genanvendelse, som vi bl.a. har anvendt i vores seneste strategi for vores returordning, siger Dorethe Nielsen, der er Vice President for Corporate Environmental Strategy hos Novo Nordisk

Vil høste gevinsten på sigt
CIP-partnerskabet afsluttes med en konference i Industriens Hus den 26. februar, der skal inspirere industrien til at gå nye veje i fællesskab, så brugt industriplast får nyt liv. Konferencen afholdes sammen med Dansk Industri og Plastindustrien.

– Vi glæder os til at dele ud af erfaringer og løsninger, for den cirkulære omstilling af samfundet er helt afhængig af virksomheder med høje ambitioner og handlemod. Det synes jeg, at CIP-partnerskabet har været en god eksponent for. Samtidig tvivler jeg ikke på, at der på sigt er gevinster at høste for de virksomheder, der lige nu går forrest, siger Sune Dowler Nygaard, Teknologisk Institut.

Fakta om CIP
CIP (Cirkulær Industriplast, 2022-25) er et strategisk partnerskab støttet af Miljøteknologisk Demonstrations- og Udviklingsprogram under Miljø- og Ligestillingsministeriet som et fyrtårnsprojekt. Partnerskabet består af Novo Nordisk, Grundfos, Danfoss, Coloplast, F&H, Trebo, Zirq Medical, Makeen EnviroTech, Crossbridge Energy, Topsoe, Aarhus Universitet, DTU, Geminor, BASF, Marius Pedersen og Teknologisk Institut.

Partnerskabets vision er at skabe konkrete genanvendelsesløsninger for industrielle plastmaterialer drevet af industriens konkrete behov i den cirkulære omstilling.

I samarbejde med North Trade House sørger Troldtekt for, at entreprenører og tømmerhandler kan returnere rent byggepladsfraskær og -spild fra Troldtekt træbetonplader. Det returnerede materiale indgår som en ressource i nye kredsløb.

Med en returordning baner Troldtekt vejen for, at byggepladsfraskær og -spild kan indgå i en cirkulær økonomi. Fraskær og spild opstår for eksempel, når plader skal saves til under montering.

Når kunderne returnerer det rene træbetonfraskær og -spild fra deres byggeplads til Troldtekt, sørger vi for at genudnytte det.

Troldtekt akustikplader er Cradle to Cradle Certified^® på guldniveau. Med certificeringen er det dokumenteret, at pladerne er fri for skadelige indholdsstoffer. Derfor kan de vende sikkert tilbage til naturens kredsløb – eller indgå som ressource i tilblivelsen af nye produkter.

– Vi har i en årrække arbejdet med at udvikle og teste forskellige take back-modeller. De senere år er cirkulær økonomi blevet et større og større fokusområde i branchen, og nu er efterspørgslen vokset dertil, hvor vi kan lancere en bred returordning, siger Tina Snedker Kristensen, bæredygtigheds -og kommunikationschef hos Troldtekt A/S.

Her skaber fraskær og spild ny værdi

Troldtekt har indgået en samarbejdsaftale med North Trade House i Brande, som sørger for, at det returnerede fraskær og spild bliver knust og genudnyttet til for eksempel:

• ·  husdyrstrøelse
• ·  stabilitetsforbedrende materiale for dyr, der færdes ude hele året
• ·  ukrudtshæmmende bunddække i skovbrug og plantager.

I praksis indgår entreprenører en returaftale med Troldtekt om returnering via den tømmerhandel, hvor pladerne er købt. Entreprenøren – alternativt tømmerhandlen eller en anden samarbejdspartner – står selv for at returnere på det aftalte tidspunkt og betaler en pris per ton, som ligger tæt på den typiske udgift for bortskaffelse til forbrænding på genbrugspladser.

Læs mere i vores returvejledning

Returordningen gælder udelukkende for fraskær og spild fra nye Troldtekt plader. Troldtekt arbejder desuden med flere returmodeller, hvor ambitionen er at genbruge, genanvende og upcycle flest mulige plader fra nedrivninger.

Læs om modeller og ambitioner her

Ved returnering modtager kunderne dokumentation for den returnerede mængde. Dokumentationen kan for eksempel indgå i forbindelse med bygningscertificeringsordninger – for eksempel DGNB.

CO₂-regnskab: Hvornår kan det betale sig?

Stefan E. Danielsson, som er uafhængig verifikator tilknyttet EPD Danmark, har for Troldtekt beregnet CO₂-udledningen fra tre forskellige bortskaffelsesmetoder: Genudnyttelse hos North Tade House i Brande, forbrænding lokalt og deponi lokalt. 

Selvom byggepladsen ligger op til 1.000 kilometer væk fra Brande, kan det betale sig i CO₂-regnskabet at vælge løsningen med genudnyttelse. 

Genudnyttelse udleder markant mindre CO₂ end de to alternativer. Så for klimaet er den bedste løsning at fragte fraskær og spild til Brande – selv i tilfælde, hvor byggepladsen ligger omkring 1.000 kilometer væk.