Dieselmotorer

dieselmotorer

dieselmotorer

Opdag kraften og effektiviteten af dieselmotorer

Dieselmotorer er centrale komponenter i mange industrier, da de tilbyder pålidelig kraft til tunge maskiner og transportmidler. Dieselmotorer blev udviklet af Rudolf Diesel i slutningen af det 19. århundrede, og deres robusthed og effektivitet har gjort dem til foretrukne løsninger i industrien. En dieselmotor fungerer ved at komprimere luft til høje temperaturer, hvilket antænder brændstoffet, der sprøjtes ind i forbrændingskammeret. Denne proces skaber den energi, som omdannes til mekanisk kraft, og som kan drive store maskiner.

Dieselmotorer drives som navnet antyder af dieselolie. Dieselmotorerne anvendes i mange personbiler, ligesom dieselmotorer er det primære motorvalg i marineindustrien.

Leverandører af Dieselmotorer:

Hoyer A/S

Over Hadstenvej 42
8370 Hadsten
Tlf.: +45 86 98 21 11
E-mail: hoyermotors@hoyermotors.com

hoyermotors.dk

Se hele vores produktprogram og profil her

ZF Danmark ApS

Tåstrupgårdsvej 8-10
2630 Taastrup
Tlf.: +45 70226243
E-mail: zfdk@zf.com

zf.dk

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden om en Dieselmotor:

Industrien benytter dieselmotorer på tværs af flere sektorer. I transportsektoren driver dieselmotorer store køretøjer som lastbiler, tog og skibe. Disse motorer er designet til at levere høj ydelse og lang levetid, selv under de mest krævende forhold. Den høje energieffektivitet i dieselmotorer reducerer brændstofforbruget, hvilket er økonomisk fordelagtigt for virksomheder, der driver store flåder af tunge køretøjer.

Byggebranchen er også afhængig af dieselmotorer til maskiner som gravkøer, bulldozere og kraner. Disse maskiner kræver stor kraft, hvilket dieselmotorer kan levere. Dieselens lange levetid og lave vedligeholdelsesbehov gør den ideel til maskiner, der arbejder under barske forhold i længere perioder.

I energisektoren bruges dieselmotorer som nødstrømsgeneratorer

Hospitaler, datacentre og store fabrikker er afhængige af dieselmotorer til backupstrøm, da de kan starte hurtigt og levere pålidelig strøm i nødsituationer. Dieselgeneratorer bruges også i områder uden stabil adgang til elnettet, hvilket gør dem vigtige for at sikre kontinuerlig drift af vitale industrier.

Til trods for dieselmotorernes udbredelse står de overfor udfordringer i fremtiden. Strengere miljøregler og skiftet mod grønne teknologier betyder, at dieselindustrien skal tilpasse sig. Dette sker blandt andet ved at forbedre motorernes effektivitet og reducere udledninger. Det er også muligt at kombinere dieselmotorer med hybridteknologier, der kan nedsætte brændstofforbruget og forbedre miljøvenligheden.

Dieselmotorer vil fortsat spille en central rolle i industrien, men den fremtidige udvikling vil kræve innovation og bæredygtige løsninger.

Lang levetid og pålidelighed

Dieselmotoren er kendt for deres lange levetid og pålidelighed, delvis på grund af deres stærke konstruktion og lavere intern temperatur sammenlignet med benzinmotorer. Denne lavere temperatur bidrager også til deres øgede brændstofeffektivitet.

Moderne motorer er udstyret med avancerede teknologier som turboladere og common rail-brændstofindsprøjtningssystemer, der forbedrer ydeevnen, reducere emissioner og øger brændstofeffektiviteten yderligere.

Emissionerne fra dieselmotorerne har været et omstridt emne på grund af deres bidrag til luftforurening, selvom nyere teknologier og reguleringsstandarder har bidraget til at reducere deres miljømæssige fodaftryk.

Forskellige størrelser og konfigurationer

Dieselmotoren findes i forskellige størrelser og konfigurationer for at imødekomme forskellige behov fra personbiler til lastbiler, fra skibe til kraftværker. Deres alsidighed og økonomiske drift gør dem til et vigtigt valg i transport og industri verden over.

Samlet set spiller dieselmotorerne en afgørende rolle i transportsektoren og industrien takket være deres kraft, pålidelighed og effektivitet. Deres evne til at håndtere store belastninger over lange perioder gør dem uundværlige i mange applikationer, hvor pålidelig kraft er afgørende.


Olsson Parts goes Volvo Penta




Efter næsten syv årtier i reservedelsbranchen foretager Olsson Parts en stor satsning på dieselmotorer generelt og Volvo Penta i særdeleshed. "Vi har tidligere snuset til den maritime side af vores industri, men aldrig rigtig fundet det rigtige – før nu," siger adm. direktør Håkan Ekstrand.

Automaterne og hylderne i det flere tusinde kvadratmeter store og konstant voksende lager i Ellös rummer i dag mere end 30.000 forskellige artikler. Mange af dem er serviceartikler til Volvo Penta og andre marinedieselmotorer. Med et stadigt voksende udvalg af produkter på marineservicesiden vælger Olsson Parts nu at tage skridtet endnu længere og ansætter særlig ekspertise og kompetence på området:
— Med medarbejdere, der kun arbejder med dele til Volvo Penta og andre dieselmotorer, kan vi være ekstra lydhøre over for bådejeres behov og sammen med dem udvikle sortimentet yderligere, siger Håkan Ekstrand.


Teknologisk Institut – Ny teknologi er nøglen til CO2-neutral skibsfart




Udvikling af ny teknologi til 4-takts skibsmotorer giver håb for, at eksisterende skibe kan sejle på metanol og ammoniak i fremtiden og dermed blive CO2-neutrale.

Skibsfarten står overfor et stigende pres for at reducere det klimamæssige fodaftryk. Branchen har forpligtet sig til at reducere CO2 med 50 procent i 2050. I samme takt forventes verdenshandlen og dermed transport på skibe at stige. Metanol eller ammoniak som brændstof kan bane vejen til at nå de ambitiøse mål.

- Anvendelse af grøn metanol reducerer CO2-udledningen med ca. 70 procent og er derfor et attraktivt brændstof. Det er samtidig et tilgængeligt brændstof, som er let at transportere, siger projektleder Lars Overgaard, Teknologisk Institut.

En injektor udvikles til indsprøjtning af brændstof
Projektet Injektorteknologi til grønne brændstoffer i 4-takts skibsmotorer, støttet af Energistyrelsens støtteprogram EUDP, vil tage udfordringen op. Missionen er at udvikle en teknologi, som gør det muligt for både eksisterende og nye skibe at sejle på metanol. Sekundært undersøges mulighederne også for ammoniak.

- Udfordringen med metanol er at få brændstoffet til at tænde. Derfor skal vi udvikle en injektor, som sprøjter en mindre mængde diesel ind først, som sikrer tænding og derefter metanol, forklarer Lars Overgaard.

Mere nyt fra Teknologisk Institut

Injektoren, som er en slags dyse, udvikles og testes på en lastbilsmotor i Teknologisk Instituts motorlaboratorium. Herefter 3D-printer Teknologisk Institut prototyper i fuld skala.

Kommerciel løsning til metanoldrift
MAN Energy Solutions, der deltager som motorproducent, ønsker at være på forkant med behov for CO2-neutrale brændstoffer.

- Vi oplever stor interesse for alternative brændstoffer. Efter projektet håber vi at stå med en prototype, som vi kan skalere op til egne motorstørrelser og dermed tilbyde en teknisk løsning til metanoldrift i både eksisterende og nye skibe, siger Finn Fjeldhøj, chef for MAN Energy Solutions, Holeby.

Kravene til injektorteknologien er, at der hurtigt skal kunne skiftes fra metanol til diesel i tilfælde af udfordringer med metanolforsyningen.

- Det er essentielt, at vi finder pålidelige løsninger, der sikrer stabil drift og strømforsyning på skibe, siger Finn Fjeldhøj.

Ammoniak er CO-neutralt
I projektet vil ammoniak som brugbart maritimt brændstof også blive undersøgt.

- Ammoniak indeholder ikke kulstof og danner dermed ikke CO2. Vi vil undersøge, hvordan forbrændingsegenskaberne er for ammoniak og med brint som støttebrændsel. Hvis brint er baseret på grøn strøm, så får vi et CO2-neutralt brændstof, forklarer Peter Glarborg, professor, DTU.

Han uddyber, at selve kemien for ammoniak og brint, og hvorvidt det har potentiale til at fungere rent praktisk i en motor, vil blive undersøgt i DTU's laboratorier.

- Hverken ammoniak eller metanol er fantastiske brændstoffer. De kræver begge et støttebrændsel for at sikre antænding, så det kræver en teknologiudvikling. Den nye injektor er et nøgleelement for at få disse alternative brændstoffer til at fungere i praksis, siger Peter Glarborg, professor, DTU.



Cookie-indstillinger