Bladt Industries leverer fundamenterne til den første amerikanske offshore vindmøllepark

Bladt Industries leverer fundamenterne til den første
amerikanske offshore vindmøllepark

Erfaring baseret på mere end tusind
fundamenter

Bladt Industries har sammen med sin tyske samarbejdspartner EEW
SPC indgået kontrakten om at levere de 101 fundamenter til den
første amerikanske offshore vindmøllepark, Cape Wind Offshore Wind
Farm.  Bladt Industries har i løbet af det sidste årti leveret
mere end tusind fundamenter og har dermed den fornødne erfaring til
at klare opgaven.
“Vi kan byde ind med vores store ekspertise og vi ved, at vores
mangeårige erfaring på området er værdifuld for projektet”, udtaler
divisionsleder Morten Mørk fra Bladt Industries.

101 fundamenter fra Europa til USA
Cape Wind Offshore Wind Farm får en størrelse af 468 MW og
forventes at være fuldt operationsdygtig i 2016. De i alt 101
monopæle og overgangsstykker vil blive fabrikeret og sejlet til
havnen i New Bedford i USA. Produktionen af fundamenterne starter i
januar 2015. Monopælene vil blive fabrikeret på EEW’s faciliteter i
Rostock, Tyskland, mens overgangsstykkerne vil blive fabrikeret på
Bladt Industries’ hovedkvarter i Aalborg.
Bladt Industries ser frem til at blive en del af den første
offshore vindmøllepark i USA. Direktør for Bladt Industries, Peter
Rindebæk udtaler: “Som markedsledere er vi stolte af at være med i
Cape Wind-projektet. Det er et historisk skridt for USA og vi håber
at vi i fremtiden vil se mange offshore vindmølleparker i de
amerikanske farvande – gerne med Bladt Industries som
leverandør”.

For yderligere info kontakt:
Administrerende direktør, Peter Rindebæk
Mail: per@bladt.dk
Telefon: 21 71 43 07

Cookie-indstillinger