Rejsegilde for stort domicil-byggeri

HP Byg flytter pr. 1. oktober 2014 hovedsædet fra Harken ved
Hjørring til Aalborg, og det nye domicil skyder efterhånden godt op
over jorden på Ollerupvej i Aalborg Øst. Byggeriet består dels af
en administrationsbygning på 1.000 kvadratmeter og en lagerbygning
på knap 1.000 kvadratmeter:

– Vi kan se en række fordele i at flytte vores hovedkontor til
Aalborg, og vi glæder os selvsagt meget til, at byggeriet står
færdigt, siger administrerende direktør Henrik Petersen fra HP Byg
og fortsætter: – Det er jo første gang, at vi både er bygherre og
udførende, men alt forløber planmæssigt, og bygningerne bliver klar
til indflytning i oktober.

HP Byg har i dag hovedkontor i Harken og afdelingskontor på
Gammel Gugvej i Aalborg. Begge afdelinger nedlægges til fordel for
det nye hovedsæde, der får en meget synlig placering på Ollerupvej
ud mod Tranholmvej, der er en af Aalborgs mest trafikerede veje.
Erhvervsområdet i Aalborg Øst huser i dag godt 100 virksomheder med
tilsammen ca. 8.500 medarbejdere og er et af Nordjyllands hurtigst
voksende erhvervsområder:

– Vi kan se en lang række fordele i placeringen på Ollerupvej.
Vi får en meget synlig placering ud mod Tranholmvej, hvor mange
tusinde hver dag kører forbi, og vi får let adgang til hele
Aalborg-området og motorvejsnettet, som er hele regionens
hovedfærdselsåre, konstaterer Henrik Petersen videre.
 
HP Byg har i dag 125 medarbejdere, og ca. 40 medarbejdere får
deres daglige gang på Ollerupvej. Rejsegildet for det nye domicil
afholdes fredag den 11. april

Cookie-indstillinger