VEDVARENDE ENERGI – Parker Hannifin

Dette billede illustrere VEDVARENDE ENERGI – Parker Hannifin

Når møllevingerne drejer sig efter vinden, sker det med
teknologi fra Parker. Det gør det også, når olie og gas føres fra
undergrunden og over kilometerlange afstande ind til land. Ud fra
et bredt sortiment af komponenter i høj kvalitet leverer vi robuste
løsninger til energibranchens store spillere. Deres krav til hurtig
levering og globalt lokalkendskab imødekommer vi med afdelinger
over hele verden og teknisk erfaring igennem årtier.

Tillid i højsædet
Parkers produktportefølje inden for energi sikrer, at vi kan
sammensætte komplekse løsninger med komponenter fra egne fabrikker.
Det betyder, at vores ingeniører kender produkterne til
fingerspidserne og ved, hvad de rådgiver om. Det betyder også, at
kunderne altid kan have tillid til kvaliteten af løsningerne, som
vi dokumenterer ned til mindste detalje. 

Inden for vedvarende energi tilbyder Parker kvalitetsløsninger
til:

• Vindenergi: Pitch- bremse- og kølesystemer, diverse
ledningskomponenter samt inverters AC/DC fra 0,25 Kw til 2 
Mw
• Bølgeenergi: Hydrauliksystemer, aktuatorer, kølesystemer samt
diverse ledningskomponenter
• Solenergi: Forskellige typer aktuatorer
• Biobrændsel: Udvinding af biobrændsel
• Brint: Komplette anlæg, sensorer, membraner, ventiler og
fittings

OLIE & GAS

Olie og gas er et stort område for Parker Hannifin Danmark. Vi
tilbyder alt fra filtre til ledningskomponenter. I sortimentet kan
blandt andet nævnes:

• Nitrogengeneratorer til beskyttelse af tanke, eksplosive
områder mm.
• Filtrering og tørring af gasser under tryk samt filtre til
filtrering af hydraulik, gas og vand
• Procesventiler og -fittings, samt fittings og slanger til
hydraulik og kemikalier
• Umbillicals
• Inverters til pumper, kompressorer og blæsere AC/DC fra 0,25 Kw
til 2M

Cookie-indstillinger