Håndværkerfradrag: Sommerhusejere skifter tag som aldrig før

Dette billede illustrere Håndværkerfradrag: Sommerhusejere skifter tag som aldrig før

Da BoligJobordningen sidste år blev udvidet til også at omfatte
renoveringer af sommer- og fritidshuse, er der kommet fart på
ombygningsprojekterne i de danske sommerhuse. Mange vælger at
udnytte håndværkerfradraget til istandsættelse og vedligeholdelse
af sommerhuset, fx ved at få udført forskellige reparationer eller
andre fornyelser af husets indre og ydre rammer.

Fastfrosset marked tør op
At sommerhusejerne rører på sig i langt højere grad end tidligere,
mærkes tydeligt hos både håndværkerfirmaer og leverandører til
byggebranchen. Bl.a. hos Cembrit, førende tagleverandør i Danmark,
har man gennem det sidste år oplevet en kraftig stigning i tagskift
på sommerhuse.

– Vi har aldrig før leveret tagløsninger til så mange sommerhuse
på én gang. For vores vedkommende er der tale om et boom på dette
marked, som ellers har været fastlåst, og hvor ejerne længe har
tøvet med investeringer, fortæller Henrik Risager, salgschef i
Cembrit.

Historisk set har Cembrits tagprodukter altid været populære på
sommer- og fritidshuse, og der er i dag mange ældre sommerhuse
rundt om i landet, som er tegnet og projekteret med netop Cembrits
tagprodukter, typisk de klassiske bølgeplader.

– En stor del af de danske sommerhuse er designet med
bølgeplader som originalt tag og har derfor også en
tagkonstruktion, som passer sig bedst til denne form for et let
tag. Mange af disse huse er fra 1970erne og ’80erne, og deres tage
står derfor i disse år over for en udskiftning. Jeg er sikker på,
at håndværkerfradraget virker som en stor motivationsfaktor på
dette område, siger Henrik Risager.

Billigere end forventet
Han pointerer også, at mange sommerhusejere har en forkert
opfattelse af prisniveauet på sådanne udskiftningsprojekter:

– Et tagskift kræver faktisk ikke særligt mange håndværkertimer.
Det er vores vurdering, at et tagskift på gennemsnitligt sommerhus
på 80 m2 tager to håndværkere to dage, og at hele projektet således
kan laves til omkring 60.000 kr.. Herefter kommer fradraget på ca.
10.000 kr., så vi ender på omkring 50.000 kr. Så det er faktisk
slet ikke så dyrt at bygge i Danmark, som mange måske går og
tror.

Der er i dag ca. 200.000 sommerhuse i Danmark, hvoraf mange blev
bygget i 1970erne. I disse år blev der især bygget massivt ved
Blokhus, Løkken, i Odsherred, på Falster, ved Hornbæk og i
Tisvilde.

Cookie-indstillinger