Robust netværksinfrastruktur i henhold til IEC 61850-3 og IEEE 1613

Dette billede illustrere Robust netværksinfrastruktur i henhold til IEC 61850-3 og IEEE 1613

For at forebygge systemfejl skal de komponenter, der anvendes i
systemnetværk, være i stand til at klare barske elektromagnetiske,
elektrostatiske og klimatiske miljøbetingelser. Den internationale
standard IEC 61850 kræver – udover særlige protokol- og
dataspecifikationer anført i Part 3 – at netværks- og
automationsprodukter overholder disse særlige krav.

Phoenix Contact producerer både managed og unmanaged switche,
mediekonvertere og redundansmoduler til design af skræddersyede
netværk til energisystemer. Managed switche fås både til anvendelse
i styretavler og i 19″ format til anvendelse i 19″ tavler.

Derudover understøtter redundansmodulerne Parallel Redundancy
Protocol (PRP). Protokollen tillader integration af netværksenheder
i to parallelle netværk, hvilket giver høj systemsikkerhed og
problemfri redundans uden koblingstider til applikationer, der
kræver høj oppetid. Netværksprodukter fremstilles generelt til at
kunne fungere uafhængigt af en specifik protokol, så de også kan
anvendes i netværk, der er baseret på andre protokoller, for
eksempel DNP 3.0 og IEC  60870-5-104.

Cookie-indstillinger