DJ Supply: Grundfos Recycling handler også om god servicering af kunderne
90 % af materialerne i de gamle pumper genanvendes, og projektet
giver arbejde til medarbejdere med nedsat arbejdsevne hos Grundfos
i Bjerringbro.
____________________________________________________________________________________
“Grundfos er en af DJ Supplys markedsføringsleverandører, og vi
støtter gensidigt op om hinandens ideer om bedre servicering af
kunderne. Derfor er DJ VVS grossisterne naturligvis også med på
dette miljørigtige initiativ”, slår marketingchef hos DJ Supply,
Jørgen Søndergaard, fast.
En stærk platform
DJ Supply har en overordnet målsætning om at sikre, at det
medlemsejede kædesamarbejde har en så stærk platform som mulig for
betjening af deres kunder. Jørgen Søndergaard forklarer:
“I bund og grund handler det om, at vi gerne vil udvide
tilbuddene om god servicering af vores kunder. Grundfos Recycling
bidrager i allerhøjeste grad til dette mål, fordi konceptet spiller
på flere parametre.
Der er helt klare idealistiske grunde til at være en del af
Grundfos Recycling, som handler om, at konceptet både gør en
positiv forskel for medarbejdere med nedsat arbejdsevne og at
miljøet vinder i sidste ende. To så store fordele kan en
professionel virksomhed som DJ Supply naturligvis ikke sidde
overhørig og derfor tilskynder vi vores VVS-grossister til at
sprede det gode budskab”, forklarer DJ Supplys marketingchef.
En branche, der løfter i flok
“Jeg ser det som en helt naturlig udvikling i en løbende og
positiv dialog med DJ Supply, at de nu tilbyder deres
VVS-grossisters kunder at kunne indlevere pumper til genbrug”,
udtaler salgschef Henrik Falck fra Grundfos. “Det er jo netop i det
tætte samarbejde med vores grossister, at vi har mulighed for at
implementere koncepter, som gør en forskel for hele branchen, når
vi løfter i flok”.
“Energieffektivitet er jo i forvejen vores og vvs-branchens
fælles salgsargument, og nu har vi mulighed for at komme på forkant
med endnu et miljøtema. Knaphed på verdens ressourcer af metaller
vil i fremtiden også stille krav til os. Så Grundfos Recycling er
en rigtig god mulighed for at både vi og vores grosister kan skabe
os en profil på både miljømæssig og social ansvarlighed”, slutter
Henrik Falck.
Økonomisk incitament
For installatørerne er der et mindre, økonomisk incitament
forbundet med at indlevere pumper til genbrug. Installatørerne får
nemlig den aktuelle skrotpris pr. kilo pump, mens pumperne sendes
til Grundfos Recycling i Bjerringbro, hvor de skilles ad, og mere
end 90 % af materialerne omsmeltes eller genanvendes i nye
pumper.
Arbejdet med at skille de indsamlede pumper ad og sortere
materialerne miljømæssigt korrekt sker hos Grundfos Recycling, hvor
medarbejderne er ansat på særlige, fleksible vilkår. Grundfos har
en målsætning om, at 5 % af medarbejderstaben i virksomhedens
danske selskaber samlet set skal omfatte personer ansat på sådanne,
særlige vilkår.
Der er mere om projektet og Grundfos Recycling på
grundfos.dk.
_____________________________________________________________________________________
Fakta om genanvendelse af gamle
cirkulationspumper
Mindst 90 % af en cirkulationspumpe kan genanvendes.
Tallet varierer fra pumpetype til pumpetype, men her er nogle
vejledende procenter:
• 42 % jern fra pumpehuset – omsmeltes
• 40 % aluminium fra løber og blik – trækkes ud og bruges
direkte til produktion af nye Grundfos-pumper
• 1 % stål fra skruer – omsmeltes
• 1 % messing – omsmeltes
• 5 % plastik – genanvendes
• 1 % elektronik – genanvendes.
Recycling-projektet omfatter fra starten følgende pumper:
ALPHA, MAGNA, UP, VP, UM, UPS, UPC, UMC, UPE og COMFORT
_____________________________________________________________________________________
Yderligere oplysninger
Grundfos DK A/S
Henrik Falck
Salgschef Bygge og Anlæg
Telefon: 20 30 41 37
hefalck@grundfos.com






