Stop for fugle og sne under bølgeeternittag uden ventilationsændringer
Det nye patenterede sne- og fuglestop giver en udluftning på ca.
97 cm2 pr. løbende m tag, så det ikke er nødvendigt at udvide
tagets ventilationsareal. Samtidig er sne- og fuglestoppet i kraft
af sømkanten let at montere, og det kan anvendes både ved tagfoden
og i kip.
Nu er der godt nyt til landets tømrere, som i årevis har
efterspurgt en effektiv løsning på problemet med fygesne, fugle og
større insekter, der finder vej ind på loftsarealerne under
bølgeeternittage. EXPO-NET har nemlig udviklet et patenteret sne-
og fuglestop bestående af extruderet plastnet, som er skræddersyet
til at blive fæstnet under bølgeeternitplader. Sne- og fuglestoppet
yder både effektiv beskyttelse af loftsarealerne og tillader
samtidig tilstrækkelig udluftning i henhold til gældende
bygningsreglement, så det ikke er nødvendigt at udvide tagets
ventilationsareal i forbindelse med sikring mod fygesne, fugle og
insekter.
Ingen ventilationsændringer påkrævet
– Vi har i de senere år modtaget en lang række henvendelser fra
tømrere i hele landet, som ønskede en effektiv måde at komme
fygesne, fugle og insekter, der trænger ind under
bølgeeternitpladerne, til livs, uden at det krævede større
ændringer i tagets ventilation, forklarer Niels Arp-Nielsen, der er
salgschef i EXPO-NET, som udvikler og producerer extruderede
plastnet i både rør- og fladform til en lang række forskellige
anvendelser i byggeriet.
– Derfor er vi glade for, at det nu er lykkedes os at fremstille
et sne- og fuglestop til bølgeeternittag, som giver en udluftning
på ca. 97 cm2 pr. løbende m tag, hvilket er tilstrækkeligt i
henhold til de gældende regler om udluftningsarealer. Samtidig
reducerer sne- og fuglestoppet vindhastigheden med ca. 50 %,
hvilket skaber optimale indeklimaforhold på loftet, så risikoen for
råd- og svampeproblemer minimeres, fortsætter Niels
Arp-Nielsen.
Let og hurtig montage – også i kip
Sne- og fuglestoppet sømmes fast på bølgeeternittagets nederste
lægter ved tagfoden ved hjælp af den praktiske sømkant. Sømkanten
sikrer en let og hurtig montage, uanset om sne- og fuglestoppet
monteres under et allerede lagt bølgeeternittag eller i forbindelse
med pålægningen af nye bølgeeternitplader.
Sne- og fuglestoppet udmærker sig desuden ved at være let at
montere i kip, hvilket var en af grundene til, at det nye produkt
tiltrak sig stor opmærksomhed fra tømrerne, da det første gang blev
præsenteret for offentligheden på BYGGERI ’14-messen i februar:
– Tømrerne hæftede sig bl.a. ved, at sne- og fuglestoppet især
er let at arbejde med oppe i kip, hvor problemerne med indtrængende
fygesne, insekter og fugle ofte er størst og sværest at håndtere på
en fornuftig måde. Når sne- og fuglestoppet monteres i kip, er det
ofte tilstrækkeligt med en klat fugemasse eller en enkelt skrue for
at fastholde stoppet mellem bølgetoppen og rygningspladen,
fortæller Niels Arp-Nielsen.
EXPO-NET har indtil videre fremstillet sne- og fuglestoppet til
B6-bølgeeternitplader og vil inden for kort tid også lancere en
udgave til B9-bølgeeternitplader.
For yderligere information, kontakt:
Niels Arp-Nielsen, salgschef, EXPO-NET Danmark A/S
Tlf.: + 45 40 18 65 22
E-mail: nan@expo-net.dk






