WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR: helt ud i det eXTRreme – standarden for 750 XTR

Dette billede illustrere WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR: helt ud i det eXTRreme – standarden for 750 XTR

WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR forener de positive egenskaber ved det
velkendte WAGO-I/O-SYSTEM med stor robusthed over for barske
omgivelser: ekstrem vejrbestandighed, støjimmunitet samt spændings-
og vibrationsstyrke er centrale kendetegn for 750 XTR. Systemet
kræver kun lidt plads og udmærker sig ved lave energi- og
vedligeholdelsesomkostninger. Dette kombineret med optimerede
driftstider bevirker en øget produktivitet.

Hovedanvendelsesområderne er krævende applikationer, som f.eks.
skibsbygning, on-/offshoreindustrien, anlæg til vedvarende energi
(vind- og solenergianlæg samt biogasanlæg), transformerstationer og
energiforsyningsanlæg, den petrokemiske industri, vand- og
spildevandsindustrien eller specialmaskinbyggeri.

Automatiseringssystemer anvendes i stigende grad i
applikationer, hvor stærkt  svingende udvendige temperaturer
mere eller mindre direkte påvirker komponenterne. Takket være et
udvidet omgivelsestemperaturområde kan  man regne med
XTR-serien i WAGO-I/O-SYSTEM 750 selv ved temperaturer  fra
-40 til +70 °C. Stor driftssikkerhed er ligeledes en selvfølge både
under opstart og selve processen. Der er ikke brug for ekstra
ventilationskomponenter i form af opvarmning og afkøling.
Kombineret med modulernes lille størrelse er der kun brug for
begrænset plads, og da der ikke er nogen separat ventilation, giver
det desuden lavere energi- og vedligeholdelsesomkostninger.

WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR kan anvendes i op til 5.000 m’s højde og
giver en pålidelig drift med en høj grad af ydelse og rådighed,
selv i tynde luftlag på eksempelvis en bjergstation. Foruden
klassiske automatiseringsapplikationer kan der også realiseres
telekontrolløsninger ved hjælp af WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR.
Telecontrolleren i serie 750 XTR understøtter
telekontrolprotokoller i henhold til IEC 60870-5-101/-103/-104, IEC
61850 og IEC 61400-25 samt MODBUS.

De strengere krav, hvad angår spændingsstyrke i henhold til EN
60870-2-1 – herunder stødspændinger op til 1 kV for moduler <60
V og 5 kV for moduler ≥60V – er opfyldt. WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR er
også immun over for støjimpulser. En mindre EMC-støjudsendelse og
en større immunitet over for støj fra eksterne komponenter gør det
muligt at skabe en vedligeholdelsesfri drift for produktionsanlæg
og dermed en øget produktivitet. Der er dermed garanteret en
pålidelig kommunikation med alle områder.

Den øgede mekaniske belastningsevne for WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR
er en anden vigtig fordel. Takket være den ekstraordinære
vibrationsstyrke på 5g i henhold til DIN EN 60068-2-6 (acceleration
50 m/s²) og en chokmodstand på 15g (150 m/s²) i henhold til IEC
60068-2-27 eller 25g (250 m/s²) i henhold til IEC 60068-2-29 kan
automatiseringssystemet endda anvendes i umiddelbar nærhed af
stærkt svingende eller chokfremkaldende anlægsdele, som f.eks.
meget effektive motorer, elektroniske kredsløbsafbrydere eller i en
tunnelboremaskine.

WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR er let at kende på sine mørkegrå
moduler. Konstrueret med den velkendte fjederteknologi kan
komponenterne anbringes på række og betjenes let og hurtigt.

Produkter i onlinekatalog fra april 2014

WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR er WAGO’s automatiseringssystem til
ekstreme omgivelsesbetingelser.

[Tekst til billede 08c02101.jpg:]

Komponenterne i WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR udmærker sig ved stor
mekanisk belastningsevne, spændingsstyrke samt immunitet over for
støj og ekstreme vejrbetingelser.

Kontakt WAGO Danmark for yderligere information: tlf.: 44 35 77
77, e-mail: info.dk@wago.com, homepage: https://wago.dk

Cookie-indstillinger