Udskiftning af gamle pumper er en god forretning
Direktør Hans Mortensen fortæller, at det var åbenlyst at MAGNA3
ville være det bedste valg. “Når vi er ude i en energirenovering
som denne, prøver vi altid at få sat nye MAGNA3-pumper på, da de
netop er så energibesparende i forhold til de gamle. Lejerne i
denne sag var også meget interesserede i at få skiftet pumperne, da
de jo skal betale for energiforbruget i bygningen.”
Indstilling uden udfordringer
I forbindelse med renoveringen af bygningen blev både
ventilations- og varmeanlæg skiftet, og arbejdet stod derfor på i
et par måneder hen over sommeren 2013. VVS-montør Torben Bentsen
stod for installationen: “Det eksisterende system havde et
vanvittig gammelt trykdifferensanlæg. Det udskiftede vi med et nyt
blandesløjfesystem, der består af to blandesløjfer, én på hver
etage i ejendommen, med CTS-anlæg.” Et CTS-anlæg, der består af en
central tilstandskontrol og en styring.
For Torben Bentsen er det en fornøjelse at arbejde med
MAGNA3-pumperne. “De er utrolig lette at installere og indstille.
Pumpen indstilles automatisk og har den store fordel, at der holdes
et konstant tryk. Så der var intet arbejde ved indstillingen. Det
var bare at trykke på knappen og sætte i gang,” fortæller han. Det
er reguleringsformen AUTOADAPT, der sørger for, at pumpen selv
finder den rette indstilling, og som løbende justerer pumpedriften.
Der er efterfølgende blevet installeret yderligere 4 radiatorer i
ejendommen, men fordi AUTOADAPT tilpasser pumpens indstillinger
efter ændringer i varmemønstret, har det ikke været nødvendigt at
ændre pumpeindstillingerne.
Da installationen stadig er forholdsvis ny, kender lejerne endnu
ikke de konkrete besparelser. Men inden projektet gik i gang, viste
Hans Mortensens beregninger, at der var et besparelsespotentiale på
næsten 2.500 kWh årligt blot ved at udskifte de gamle pumper.
Energioptimering har mange fordele
Ejendommen i Silkeborg er et godt eksempel på fordelene ved
udskiftning af ældre cirkulationspumper.
Salgschef i Grundfos, Henrik Falck uddyber: “I Danmark er vi
blevet meget mere bevidste om, at energioptimering også omfatter
udskiftning af gamle pumper, og at det er til fordel for både miljø
og økonomi. Samtidig oplever vi også, at energirenovering af større
bygninger skaber nye forretningsområder for VVS-virksomheder der –
som Henning Mortensen a/s – har både de ressourcer og den viden,
der skal til for at beregne realistiske
besparelsespotentialer.”
Henning Mortensen a/s har da også udført mange lignende opgaver,
hvor gamle pumper er blevet udskiftet med nye MAGNA3-pumper.
“Vi har stået for udskiftningen af mere end tusind gamle pumper
med MAGNA3-pumper. Det har primært været i industriejendomme,
skoler og kommunale bygninger. Så vi ved godt, hvad vi har med at
gøre,” siger Hans Mortensen.
Han fortæller, at han og medarbejderne løbende har kontakt med
Grundfos i forbindelse med den type projekter. “Vi har en
fantastisk backup fra Grundfos, hvis vi har tekniske spørgsmål
eller er lidt i tvivl om, hvilken pumpe vi skal vælge.
Telefonsupporten er meget, meget god, og vi kan altid få svar på de
ting, vi er i tvivl om,” siger Hans Mortensen.
_____________________________________________________________________________________
Fakta om de udskiftede pumper
UPS 25-60 til MAGNA3 25-60
UPS 25-80 til MAGNA3 25-60
Dokumentation
Beregningerne er lavet ud fra, at eksisterende UPS-pumper er i
drift på trin 3, 365 dage om året 24 timer i døgnet.
UPS 25-60 på trin 3 Årligt kWh-forbrug: 788 kWh
MAGNA3 25-60 Årligt kWh-forbrug: 147 kWh
Årlig besparelse: 641 kWh
UPS 25-80 på trin 3 Årligt kW-forbrug: 2.146
kWh
MAGNA3 25-60 Årligt kW-forbrug: 303 kWh
Årlig besparelse:1.843 kWh






