Automation er nøglen til nye forretninger – Great Lakes Metal Stamping
– For at vi skulle kunne klare projektet og holde de snævre
tidsrammer, var det nødvendigt, at vi på en fleksibel måde kunne
integrere udstyr og hurtigt løse problemer sammen, siger Keith
Hettig, adm. direktør for Great Lakes Metal Stamping.
På Great Lakes Metal Stamping i Cusseta, Alabama fremstiller man
pladeemner til kunder i en række forskellige brancher, blandt andet
bilindustrien og hvidevarebranchen. Nu stod man over for
udfordringen med at øge produktionskapaciteten på kort tid for at
kunne udvide sin forretning.
Hurtig proces
Keith Hettig fik snart øjnene op for AP&Ts kompetencer inden
for automation. Den første kontakt mellem Great Lakes Metal
Stamping og AP&T blev taget den 6. marts 2012.
– To dage senere kunne vi præsentere et første forslag, og før
månedens udgang var vi enige om alle detaljer, fortæller Stefan
Knudsen, sælger og ansvarlig for forretningen i AP&T North
America.
Samarbejdet mellem AP&T og andre leverandører udmøntede sig
i en løsning, hvor i alt ni nyindkøbte mekaniske presser blev
automatiseret med udstyr fra AP&T. I leverancen indgik to
Monobar 80, en slæde, styresystem og sikkerhedssystem. Udstyret
anvendes primært til produktion af emner til bremsekraftforstærkere
til personbiler.
– Med vores modulsystem som grundlag kunne vi hurtigt udvikle en
kundetilpasset løsning, baseret på standardkomponenter. Den første
uge i august 2012 var udstyret på plads på fabrikken, og siden da
har driften været i fuld gang, fortsætter Stefan Knudsen.
Fleksibel løsning
Et vigtigt udgangspunkt for projektet var, at løsningen skulle
være fleksibel og hurtigt kunne stilles om til nye produkter. De ni
presser kan enten anvendes som én integreret fuldautomatiseret
produktionslinje eller opdeles i to mindre linjer. Hver presse kan
også køres manuelt hver for sig.
– Vi fik den løsning, vi havde brug for, på den aftalte tid.
AP&T var en vigtig spiller i det team, som ved fælles kræfter,
havde succes med at gennemføre dette vigtige projekt, siger Keith
Hettig.
Fakta om Great Lakes Metal Stamping, Inc.
· Fremstiller pressede
pladeemner til mange brancher, blandt andet bilindustrien og
hvidevarebranchen.
· Har produktionsanlæg
i Bridgman, Michigan og Cusseta, Alabama i USA.
· Arbejder med såvel
prototyper og korte produktionsserier som masseproduktion.
· Tilbyder
fremstilling af værktøj, presning, svejsning og montering under
samme tag.






