Danmarksmesteren i minigraver er fundet

Dette billede illustrere Danmarksmesteren i minigraver er fundet

Men det var Thomas Kristensen fra firmaet AK Entreprenør
Service, som klarede de tre øvelser med færrest fejl og i
vindertiden 1:08,8 minutter. Han fik stor opbakning fra kollegaer,
venner og familie, som stod spændte og hujende på sidelinjen i det
solskinsrige vejr på Roskilde Dyrskue, hvor finalen blev
afholdt.

“Det var et godt arrangement, hvor konkurrencen var reel og
stemningen var god. Som tredjegangs deltager i DM i minigraver, kan
jeg mærke, at arrangementet bliver større og større,” siger
vinderen Thomas Kristensen, som, foruden titlen, vandt et gavekort
til et weekendophold i Paris til en værdi af 10.000 kr. 

På en flot andenplads kom Jack Bondo fra firmaet J. Jensen i
tiden 1:20,4 minutter. Han vandt lækkert værktøj fra Hilfi, og
Henning Søndergaard, som kom på tredjepladsen i tiden 1:30,8, gik
hjem med et par gode flasker vin. Henning Søndergaards kollegaer,
fra firmaet Troels Jørgensen i Sakskøbing, havde i anledningen af
konkurrencen fået lavet T-shirts med Hennings billede og sloganet:
“Henning – Den bedste.”  

Det er LOXAM A/S, som afholder DM i minigraver, og adm. direktør
for LOXAM Danmark, Hanne Baunsgaard, var imponeret over
deltagerfeltet i år:

“Det er professionelle mennesker, der gerne viser deres faglige
kunnen frem på en sjov og uhøjtidelig måde. Og så er det dejligt at
møde kunderne til sådan et arrangement, hvor humøret er højt, ”
sige Hanne Baunsgaard.

Stand-up komikeren Thomas Wivel var også med til at sikre, at
det blev et underholdende arrangement, da han i år kommenterede
finalen.

Minigraver-finalisterne var igennem 3 øvelser, som stillede
store krav til præcision og til balanceevner med den 1,5 tons tunge
minigraver. Finalister havde alle kvalificeret sig til finalen i
den indledende runde, som blev afholdt i alle LOXAM’s
lokalafdelinger rundt omkring i landet.

Cookie-indstillinger