El-branchen stiller større krav til tavlekomponenter
El-branchens krav til tavlekomponenter vokser i takt med, at
installationerne bliver mere komplekse, og el-installatørernes
opgaver bliver mere tekniske og alsidige. Installatører og
tavlebyggere kræver ikke blot pålidelige produkter af høj kvalitet
– de kræver også, at der er sammenhæng og kommunikation mellem hver
eneste komponent, og at montering i tavlen sker hurtigt, sikkert og
med minimal risiko for fejl. Det fortæller Thomas Andersen,
salgsdirektør i Schneider Electric:
– Vi ser meget tydelige tegn på, at branchens behov har flyttet
sig. Der er høj fokus på at effektivisere arbejdet i selve
el-tavlen, og på at hver eneste komponent i tavlen er en del af en
større sammenhæng, siger Thomas Andersen.
En væsentlig del af baggrunden for den udvikling er, at
morgendagens el-installationer skal kunne mere. Intelligens er et
krav, og dermed bliver også kommunikation mellem enhederne og til
andre dele af installationen en selvfølge. Schneider Electric
lancerede sidste år Acti 9 – et komplet, modulært system med fokus
på netop sammenhæng, nem montering og høj kvalitet.
– Den gode modtagelse Acti 9-serien har fået, viser at branchen
sætter pris på at have adgang til et komplet program med netop
sammenhæng og kommunikation, siger Thomas Andersen.
Kommunikation er fremtiden
En af de unikke features ved Acti 9 er Smartlink-teknologien, som
gør det nemt at etablere fuld kommunikation mellem et BMS og Acti
9-enhederne i tavlen og dermed overvåge energiforbrug og fejl i
installation. Hos en af landets største tavlebyggere, Elogic, er
technical manager Ole Bjerregaard enig i, at kommunikation i tavlen
er fremtiden. Men han lægger også stor vægt på nem montering,
sortimentets bredde og den optimale dokumentation:
– Udviklingen går i retning af, at slutkunderne vil have
kommunikation i tavlen. Hvad det praktiske arbejde angår, er Acti 9
nemt og effektivt at arbejde med. Især monteringen på DIN-skinne er
blevet meget nemmere. Dertil kommer, at produkterne designmæssigt
er up to date, at der er fuld dokumentation i form af
backup-tabeller, og at sortimentet af tilbehør også er komplet,
siger han.
Passer perfekt sammen
En tilsvarende melding lyder fra El-Gruppen i Korsør, som har
taget Acti 9 ind som det foretrukne valg til el-tavlerne.
Driftsleder Bo Jensen fremhæver, at Acti 9-komponenterne klikkes
direkte på plads i tavlen uden brug af værktøj:
– Klik-systemet er helt klart en fordel. Acti 9 er nemt at
montere på DIN-skinnen, og vi kan strømline vores arbejde med at
bygge tavler, når vi har en komplet serie af ens tavlekomponenter,
der passer perfekt sammen. Det gør jo også, at det færdige resultat
ser ordentligt ud, siger Bo Jensen






