chainflex klar til at erobre det euroasiatiske marked
Samlet set har de over 1.000 chainflex kabler fra igus, der er
udviklet specielt til mobile anvendelser i energikæder, næsten
4.000 certifikater. For kunderne betyder dette øget
maskinsikkerhed, og desuden slipper de for altid at skulle søge om
særtilladelser. igus´ certificeringer omfatter bl.a. CE, UL, CSA,
Germanische Lloyd og renrum. Blandt nyhederne finder man
chainflex-ledningstyper, der bl.a. er mærket med EAC-tegnet til det
euroasiatiske marked.
På samme måde som CE-mærkningen gælder for de europæiske lande,
har man i nogle år haft EAC-mærket (Euroasian Conformity) for de
euroasiatiske lande. Med dette certifikat bekræfter producenterne,
at deres produkter har bestået alle nødvendige konformitetstest, så
de kan indføres eller produceres i de pågældende lande. Indtil
videre er Rusland, Hviderusland og Kazakhstan medlem af unionen,
der blev grundlagt i 2011. Produkter, der bærer EAC-logoet, har
gennemløbet en konformitetsproces hos et autoriseret
certificeringssted. “En lang række chainflex-kabler fra igus har
bestået denne proces og har derfor ret til at bære toldunionens
mærke. Særtilladelser bortfalder og kunden sparer masser af tid i
forbindelse med importen”, forklarer Rainer Rössel, der leder
chainflex-afdelingen hos igus i Köln. “Det særlige ved vore kabler
er, at de er udviklet og testet specielt til mobile anvendelser i
energikæder, hvilket betyder, at vi kan garantere for kablernes
levetid.”
Testet sikkerhed – med garanti
De over 1.000 forskellige chainflex-kabler, der er blevet
EAC-godkendt, er testet i henhold til de relevante normer og
standarder, f.eks. det russiske maskindirektiv. Det er første gang,
at kabler udviklet specielt til energikæder opfylder konformiteten
i henhold til den euroasiatiske toldunions retningslinjer, og dette
skyldes ikke mindst deres specielle konstruktion og de anvendte
materialer. Herudover opfylder 986 chainflex-typer de strenge krav,
der gælder for udstedelse af CTP-brandbeskyttelsescertifikatet, og
har dermed ret til også at bære dette mærke. De nye mærkninger EAC
og CTP erstatter det såkaldte GOST-R-certifikat, der har været et
krav tidligere. Udover at have bestået de nødvendige test til
opnåelse af certifikater, tester igus sine egne kabler i sit 1.750
kvadratmeter store testlaboratoium med henblik på at kunne give
garantier for kablernes levetid ved brug i energikæder. Hvert år
afvikles over 2 milliarder testcyklusser, der opbevares i igus´
egen database, så virksomheden kan komme med pålidelige oplysninger
om levetiden.
Certifikaterne for den konforme chainflex-kabelserie kan læses
og downloades på https://igus.dk/wpck/11033/chainflex_certificates






