Vinduesproducent får royalt besøg

Dette billede illustrere Vinduesproducent får royalt besøg

Den 5. september får Outline Vinduer, dansk vinduesproducent,
fint besøg, for H.M. Dronning Margrethe 2. har valgt at komme på
rundvisning på produktionen i Farsø i forbindelse med regentparrets
årlige sommertogt rundt i Danmark. Det vækker stor begejstring hos
vinduesproducenten, som ser frem til at vise faciliteterne frem for
Dronningen.

– Det er en stor ære for os, at Dronning Margrethe har valgt at
besøge Outline Vinduer. Vi er meget stolte af vores virksomhed og
har et spændende program planlagt for dagen, fortæller
produktionsdirektør Jens Sørensen.

Efter velkomsten og en kort introduktion til Outline Vinduer vil
regenten og hendes følge, bl.a. Borgmester i Vesthimmerlands
Kommune Knud Kristensen, blive vist rundt i den store
produktionsbygning. Turen følger den kronologiske rækkefølge i
vinduesfremstillingen, fra råtræ til færdigt vindue, for hele
produktionen foregår nemlig lokalt på fabrikken i Farsø.

– Der bliver længere og længere i mellem danske fabrikker, hvor
hele produktionen fra råvarer til færdigpakket produkt finder sted
i én og samme bygning som hos Outline Vinduer. Men vi ser “Made in
Denmark” som et af vores stærkeste kort på hånden, forklarer Jens
Sørensen og fortsætter:

– Trods finanskrise og generel nedgang i byggeriet er vi vokset
støt gennem de seneste år, fordi vores kunder værdsætter
kvalitetsprodukter, og efterspørgslen på dansk håndværk stiger
markant. Det er en interessant udvikling, som jeg også vil komme
ind på rundvisningen, slutter han.

Dronningens besøg bliver en stor dag for både medarbejdere og
Farsø by, og Outline Vinduer vil gerne invitere alle, som har tid
og mulighed for at være med til at fejre besøget, til at komme
forbi på Fabriksvej 4, 9640 Farsø, den 5. september kl. 14.30.

Cookie-indstillinger