Modulvogntog – en miljøgevinst

Dette billede illustrere Modulvogntog – en miljøgevinst

Der er mange måder at skåne miljøet på. For Wavin, Europas
ledende producent af plastrørsystemer, er det helt oplagt at
optimere transportdelen af de relativt lette produkter, fordi den
fylder meget i det samlede energiregnskab.

“Meget af vores samlede CO2-udledning stammer fra selve
transporten af de færdigproducerede produkter, og vi har derfor
altid kigget på optimeringsmuligheder i vores logistik. Vi har i et
par år brugt modulvogntog på de strækninger, hvor det var lovligt,
og kan nu glæde os over, at vi har fået godkendelse til at køre
hele vejen ind til fabrikken. Det er en kæmpe gevinst for både
trafiksikkerhed og miljø,” siger Heidi Berthelsen, logistikdirektør
i Wavin. Wavin har selv betalt en del af ombygningerne af det
eksisterende vejnet.

Mindre CO2-udledning

Et modulvogntog er en lastbil, der er længere og må transportere
mere gods end almindelige lastbiler. Som en tommelfingerregel kan
to modulvogntog erstatte tre almindelige lastbiler, hvilket betyder
en tredjedel færre lastbiler på vejene. I Wavins tilfælde beløber
det sig op til mere end 1.500 færre lastbiler på vejene – om
året.

Flere rapporter fra EU-Kommissionen viser et stort
samfundsøkonomisk og klimamæssigt potentiale ved at bruge
modulvogntog, da der er en klar sammenhæng mellem de større
køretøjer og mindre brændstofforbrug – og dermed mindre udledning
af CO2.

“Vores egne beregninger og erfaringer fra bl.a. Sverige, hvor
der er en lang tradition for at køre med modulvogntog overalt,
viser, at brug af modulvogntog i gennemsnit sparer cirka 15 procent
brændstof og CO2 i forhold til kørsel med almindelige lastbiler.
Det er i høj grad med til at øge konkurrenceevnen for en virksomhed
som Wavin,” siger Heidi Berthelsen.

Bæredygtighed på dagsordnen

Wavin-koncernen har desuden netop offentliggjort sin CSR-rapport
fra 2013, der viser, at virksomheden på europæisk plan har
reduceret CO2-udledningen, øget procentdelen af genbrugsmateriale i
sine produkter samt investeret i nedskæring af det generelle
energiforbrug.

“Vi har en lang tradition for at arbejde med CSR – faktisk helt
tilbage fra grundlæggelsen af virksomheden i 1955, også før diverse
lovkrav. Vi er stolte over de mange resultater, både inden for
bæredygtighed, sikkerhed og arbejdsmiljø,” siger Per Dollerup
Mikkelsen, administrerende direktør ved Wavin, om det seneste
CSR-tiltag.

FAKTA: Årlige besparelser med modulvogntog
• 1.500 færre lastbiler på vejene til og fra fabrikken i
Hammel
• Ca. 200.000 færre kilometers kørsel
• 50-60.000 liter mindre dieselforbrug
• 130-150 tons mindre CO2-udledning

BAGGRUND:

Godkendelsen fra Vejdirektoratet er kommet i hus efter et større
stykke arbejde med undersøgelser og fysiske ændringer af vejnettet.
Folketinget åbnede i foråret 2013 op for muligheden for at udbrede
brugen af modulvogntog efter en virksomhedsordning, hvor
virksomhederne selv skal betale for en del af ændringerne.

Ombygninger og tilretninger af det eksisterende vejnet er sket i
et tæt samarbejde mellem Favrskov Kommune, Wavin, transportfirmaet
Frode Laursen A/S og gartneriet Knud Jepsen A/S.

Kontaktinformation:

Udsendt på vegne af Wavin.

Yderligere information:

Heidi Berthelsen, logistikdirektør ved Wavin: 86962000

Per Dollerup Mikkelsen, adm. dir. ved Wavin: 86962000

Cookie-indstillinger