hi 2015 gør klar til mange nye tiltag

På hi 2015 bliver der sat fokus på seks hovedområder, så der
faktisk bliver seks messer i én. Delmesserne får betegnelserne
Automation, Værktøj, Svejsning og Produktionsudstyr, Innovation,
Energi, Underleverandører og Logistik.

Messen kan igen byde velkommen til udstillere inden for
svejsebranchen.

Alle medlemmer af SBK – Svejsebrancheklubben deltager på messen.
SBK står samtidig sammen med MCH bag en fælles café og en række
faglige aktiviteter i hallen, hvor alle virksomheder med svejsning
og skæring er samlet.

– Vi er på mange messer, men det er på hi-messen, at vi kommer i
kontakt med flest kunder, for messen er både Skandinaviens største
industrimesse, og desuden er den både meget velstruktureret og
meget professionel, siger formanden for Svejsebrancheklubben, Niels
Kragh, Air Liquide A/S

Cookie-indstillinger