Odense Universitetshospital skrotter dyr ventilation

En gennemgribende renovering af ventilationsanlæggene på Odense
Universitetshospital startede i 2012 og er nu ved at være
afsluttet. Omkring halvdelen af anlæggene har fået ny indmad – i
alt 167 gamle strømslugende ventilatorer er blevet skrottet og
erstattet med moderne energibesparende ventilatorer.

Den endelige beregning af energibesparelsen er endnu ikke
færdig, men ud fra de hidtidige resultater regner de tilknyttede
miljøkonsulenter hos SE Big Blue med en årlig besparelse på ca.
300.000 kWh. Det svarer til 450.000 kr.

Energirenoveringen blev grundigt forberedt med beregninger af
mulige besparelser på anlæggene. Her trak OUH på ekspertisen hos
ventilatorleverandøren ebmpapst Denmark, der har erfaring fra en
stribe af lignende projekter.

– Vi lavede energiberegninger på mere end 200 ventilatorer, så
hospitalet kunne vælge de mest interessante anlæg med største
besparelser, fortæller ebmpapsts markedschef Niels Knokgård, der
gennem flere år har arbejdet med renoveringsområdet og overalt
fundet overraskende mange besparelser med kort
tilbagebetalingstid.

– Det er lidt en aha-oplevelse for mange af vores kunder, at det
ikke er nødvendigt at investere i helt nye anlæg for at opnå en
besparelse på ventilationen. Det er både hurtigt og nemt at
udskifte de gamle standard-ventilatorer med nye EC-ventilatorer,
der bruger langt mindre strøm og arbejder mere effektivt.
På Odense Universitetshospital ville de gerne udføre ombygningerne
selv, så ebmpapst gav dem undervisning i, hvordan man renoverer et
ventilationsanlæg ved at bygge en ny kammerventilator ind i et
eksisterende anlæg.

Den endelige beregning af energibesparelsen er endnu ikke
færdig, men ud fra de hidtidige resultater regner de tilknyttede
miljøkonsulenter hos SE Big Blue med en årlig besparelse på ca.
300.000 kWh. Det svarer til 450.000 kr.

Besparelser op til 70%

Der indgår der en række ventilationsanlæg på det store hospital
i projektet, f.eks. hospitalets centralkøkken og de store
frikøleanlæg. Besparelserne på de enkelte projekter ligger i et
meget bredt spænd – fra 10 procent på Psykiatrisk afdeling, hvor
nogle næsten nye standard-ventilatorer, der blev udskiftet på grund
af støj, til en besparelse på helt op til 70 procent på
udskiftningen af nogle af de ældste ventilatorer.

Den samlede besparelse ligger op mod 35 procent, siger
miljøkonsulent Thorbjørn Anstensrud fra SE Big Blue, der sidder og
regner på tallene.

– Renoveringsprojektet er ikke helt slut endnu, og derfor kan vi
ikke fastslå den endelige besparelse i kroner og ører. Men med
udgangspunkt i de 20 nye ventilatorer på Psykiatrisk afdeling, med
en gennemsnitlig total systemvirkningsgrad på 0,62 sat i relation
til luftmængden, udregner jeg besparelsen på de 167 ventilatorer
til at være i omegnen af 300.000 kWh pr. år. Det er et overslag,
men det er dog et godt fingerpeg, siger Thorbjørn Anstensrud.

Hospitalet påbegyndte projektet med udskiftning af ventilatorer
i 2012 ansporet af den nye energimærkeordning, der i modsætning til
tidligere er baseret på det faktiske energiforbrug i stedet for på
en beregning.

Fakta: Fra AC til EC

En udskiftning fra AC- til EC-ventilatorer sparer energi, penge,
tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag
hastighedskontrol, lang levetid og enkel installation – produkterne
har nemlig samme størrelse som de AC-produkter, de erstatter.

Hastigheden for en AC-motor er bestemt af vekselstrømmens
frekvens, og der kræver meget energi at regulere ventilatoren op
eller ned. EC-ventilatorer bruger permanente magneter til at skabe
det magnetiske felt inde i motoren og elektronisk kontrolleret
jævnstrøm til at skabe rotationen. Det er funktionsmæssigt et meget
mere effektivt design med meget lavere tab.

ebmpapst EC-ventilatorer har integreret motor, styring og
ventilatorhjul, og delene er optimeret til hinanden. Det giver
først og fremmest store energibesparelser, men også med hensyn til
støj hæver EC-ventilatorerne sig højt over alle standarder på
markedet. Og det gælder over hele hastighedsområdet – også ved de
laveste hastigheder, hvor AC-motorer kombineret med
frekvensomformere ofte støjer kraftigt

Cookie-indstillinger