Hver fjerde nye bil registrerer trætte bilister

Dette billede illustrere Hver fjerde nye bil registrerer trætte bilister

Førerassistentsystemer kan redde liv. Somme tider er det nok med
en advarselstone og en kaffekop, der vises på instrumentbrættet, og
som opfordrer bilisten til at holde en pause efter at have kørt
længe. Tæt på en fjerdedel af de 2,95 millioner nye biler, der blev
indregistreret i Tyskland sidste år, kan advare en træt bilist, før
der sker en ulykke. Dermed er træthedsregistrering den hyppigst
monterede førerassistentfunktion i nye biler, viser en analyse, som
Bosch har udført af egenskaberne i de vigtigste bilmodeller i hvert
segment, baseret på registreringsstatistik for nye biler i
2013.

Træthedsregistrering i hver fjerde
personbil

Og svigtende koncentration og træthed, mens man sidder bag rattet,
er da også meget farligt og årsag til mange trafikulykker. Trætte
og ukoncentrerede bilister styrer mindre præcist og er oftere nødt
til at foretage små korrektioner – og suppleret med andre parametre
som f.eks. køretid og klokkeslæt opdager
førertræthedsregistreringssystemet disse tegn på begyndende
træthed. Et træthedsregistreringssystem analyserer konstant
førerens styreadfærd og sender et optisk og akustisk signal, der
opfordrer bilens fører til at holde en pause, inden han eller hun
falder i søvn. Der er installeret et træthedsregistreringssystem i
23 pct. af de nyindregistrerede biler i 2013, viser Boschs
analyse.

Automatisk nødbremsesystem forhindrer
personskade

Et andet af de mest anvendte assistentsystemer i nye biler er
intelligent lygtestyring, som sørger for den bedst mulige oplysning
af vejbanen i enhver situation – uden at blænde andre trafikanter.
20 pct. af alle nye biler var i 2013 udstyret med intelligent
lygtestyring.
Det tredjemest udbredte førerassistentsystem er det automatiske
nødbremsesystem. Hvis systemet registrerer en potentiel
forhindring, forbereder assistenten bremsesystemet på en
nødopbremsning eller udløser automatisk fuld opbremsning, hvis
bilens fører ikke reagerer. Påkørselsulykker hører til blandt de
alvorligste ulykker i trafikken – især hvis fodgængere eller
cyklister er impliceret – og fordelene ved systemet er ubestridte:
Op til 72 pct. af alle tyske påkørselsulykker med personskade kunne
have været forhindret, hvis alle biler var udstyret med et
automatisk nødbremsesystem. I 2013 havde blot 11 pct. af alle nye
biler et sådant system installeret.

Vognbaneassistent kan forhindre op til 28 pct. af
ulykker

Andre relevante førerassistentsystemer er vognbaneassistenter –
installeret i 10 pct. af alle nyindregistrerede biler i 2013 – som
både advarer, når man forlader sin vognbane, hjælper med at holde
vognbanen og overvåger området ved siden af og skråt bag bilen. En
advarselslampe på sidespejlet advarer bilens fører, hver gang en
anden bil nærmer sig hurtigt bagfra eller allerede befinder sig i
den blinde vinkel. Op til 28 pct. af alle trafikuheld, der skyldes,
at biler utilsigtet forlader deres vognbane, kan forhindres med en
vognbaneskiftassistent. Som en af de største leverandører til
bilindustrien dækker Bosch det samlede produktspektrum af
førerassistentsystemer. Bosch producerer også de sensorer, der er
uundværlige for assistentsystemerne, og forventer at sælge dobbelt
så mange radar- og videosensorer i 2014 som året før, nemlig mere
end to millioner – hvilket understreger det øgede fokus på
førerassistentsystemerne i disse år.

Cookie-indstillinger