Sandvik Coromant-center slår dørene op som en del af en investering på 22 millioner €

Det 4.500 kvadratmeter store “Sandvik Coromant Center” er et af
verdens største centre for produktivitet, applikation, bearbejdning
og forskning i fremstilling. Det er en del af en investering på 22
millioner €, der også dækker åbningen af et nyt center i Langfang,
Beijing,
Kina.           

“Vi har skabt et mødested i verdensklasse, som vi er overbeviste
om, at fremstillingsindustrien har brug for. Det er et center for
enhver, som er interesseret i produktivitetsgevinster, innovationer
inden for skærkantforskning og fremtiden for global fremstilling,”
siger Klas Forsström, Global President for Sandvik Coromant.

Det nye center vil styrke Sandvik Coromants position som den
globalt ledende virksomhed mht. kompetence og innovation i
fremstillingsindustrien. Det er et mødested, hvor besøgende kan
interagere og samarbejde i et moderne og inspirerende miljø, der
muliggør fysisk og digitalt samarbejde. Det nye center er det
første af sin slags og vil blive standarden for fremtidige Sandvik
Coromant-centre over hele verden.

Det anslås, at det nye center i Sandviken vil tiltrække 6.000
besøgende fra hele verden hvert år. De besøgende vil have adgang
til den nyeste teknologi, nye produkter, engineering-kompetence og
kundetilpassede løsninger. De kan etablere forbindelse til andre
centre i verden og, oven i købet, deltage i forskellige
træningsaktiviteter, hvor de slutter sig til over 30.000 personer,
der uddannes af Sandvik Coromant hvert år.

Det næste center der åbner, ligger i Langfang, Beijing, Kina, i
november i år. Globalt har Sandvik Coromant 25 forskellige centre
der er dedikeret til at støtte deres kunder

Cookie-indstillinger