Skal vores magnetiske gear være en del af din næste applikation?

Dette billede illustrere Skal vores magnetiske gear være en del af din næste applikation?

Vores magnetiske gear er blevet udviklet til at overføre moment
i komplicerede applikationer – naturligvis uden berøring, så der
ikke er behov for smøring eller risiko for friktion, der kan
forårsage slid på systemet. De 100 % forseglede drev betyder at
gearet har en lang levetid, har behov for minimal rengøring samt
har mulighed for køre i forskellige medier og eventuelt også
adskille to forskellige medier.

Sintex magnetiske gear er et højkvalitetsprodukt, som beskytter
operative systemer mod overbelastning uden at gearet eller andre
mekaniske dele tager skade. På nuværende tidspunkt har du mulighed
for at blive en af vores tekniske udviklings samarbejdspartnere, så
gearet bliver målrettet til netop din applikation. Med tiden er
målet med gearet, at tilbyde det bedste fra to verdener – nemlig
standardisering OG mulighed for kundespecifikke løsninger.

Med standardisering menes faste moduler for den ydre diameter og
længde, mens kundespecifik referer til, at kunden selv designer
antallet af poler samt SMC broer. Ideen er, at en standardiseret
version af det magnetiske gear kan tilpasses ud fra nogle
moduleringstanker, så det passer til den specifikke
applikation.

Referencen til standardiseringen er også baseret på, at gearet
er udviklet i sammenhæng med de eksisterende produktplatforme og
bygger på både Sintex kendte materialer og kerneprocesteknologier.
Det er områder, som Sintex har arbejdet med i mange år. Målet er at
producere et gear, som er så let som muligt at købe samt har kort
leveringstid.

Hvis du har interesse i at høre mere om vores magnetiske gear,
er du mere end velkommen til at kontakte vores Development &
Innovation Manager Peter Kjeldsteen – mail: pet-sintex@grundfos.com

Cookie-indstillinger