Den seneste udgave af MapleSim indeholder nye værktøjer til udforskning af design
Maplesoft™ har i dag annonceret en ny udgave af MapleSimTM, der
er den avancerede platform til opstilling af modeller og simulering
på system niveau. Denne udgave gør det betydeligt nemmere at
udforske og bedømme designs, oprette og redigere biblioteker med
skræddersyede komponenter, samt bruge MapleSim modeller i den
ingeniørmæssige række af værktøjer.
MapleSim tilbyder en moderne tilgang til fysisk opstilling af
modeller og simulering, så den tid, der bruges til modeludvikling
og analysetid reduceres dramatisk, mens der bliver fremstillet
virkelighedstro simuleringer. I MapleSim 7 sikrer en ny
resultatstyring, at der er større fleksibilitet, når
simuleringsresultaterne skal undersøges, og der sker udforskning af
designs. Det er nu muligt at sammenligne flere simuleringsforløb
med et museklik, inklusive simuleringer af en enkelt model og
simuleringer af forskellige modeller. Ingeniørerne kan
øjeblikkeligt plotte enhver variabels adfærd, inklusive variabler,
der ikke udtrykkeligt blev undersøgt under simuleringen. Andre
tilgængelige værktøjer via resultatstyringen omfatter muligheden
for nemt at kunne visualisere sammenhængen mellem 2-D
plotte-resultaterne og 3-D visualiseringen af modellen under
simuleringen.
For at understøtte opstillingen af modeller gør MapleSim 7 det
også betydeligt nemmere at oprette, redigere og dele biblioteker
med skræddersyede komponenter. Dertil kommer, at MapleSim 7 også
udvider understøttelsen af Modelica sproget, så der kan bruges
flere Modelica definitioner direkte inde i MapleSim.
MapleSim Connectoren til FMI, der gør det muligt for ingeniører
at dele meget effektive, virkelighedstro modeller, der er opbygget
i MapleSim med andre model værktøjer, er ligeledes blevet opdateret
i denne nye udgave. FMI (Functional Mockup Interface) er en
industri standard til definering af modeller, der gør det nemmere
at dele modeller på tværs af forskellige værktøjssæt. I MapleSim 7
understøtter MapleSim Connector til FMI flere eksport muligheder
til co-simulering og udveksling af modeller.
“MapleSim gør det muligt for ingeniører af reducere den tid, der
bruges til udvikling, og udvikle bedre designs – enten på egen hånd
eller i samarbejde med eksperter fra Maplesoft Engineering
Solutions gruppen,” siger Dr. Laurent Bernardin, Executive Vice
President og Chief Scientist hos Maplesoft. “Med MapleSim 7 kan
vore kunder drage fordel af nye værktøjer, der hjælper dem med at
analysere deres modeller og forbedre deres designs, mens den
forbedrede understøttelse til FMI betyder endnu flere muligheder
for at integrere MapleSim og resten af deres værktøjer.”
Som en del af MapleSim 7 familien af produkter har Maplesoft
også udgivet et nyt komponent bibliotek. MapleSim batteri
biblioteket, der kan leveres som et separat add-on, giver
ingeniørerne mulighed for at indarbejde fysisk baserede,
forudsigelige modeller af batteri celler i deres multidomæne
modeller, så de kan tage adfærden hos batterierne med i deres
betragtninger tidligt i design processen.
MapleSim 7 kan fås både på engelsk og japansk.






