Intelligent styring af bygninger giver store besparelser

Dette billede illustrere Intelligent styring af bygninger giver store besparelser

Hvert år går bruger vi 50 mia. kr. til opvarmning, nedkøling,
brugsvand, lys og ventilation i offentlige og private bygninger i
Danmark. Langt den største del af disse bygninger lever kun op til
energiklasse C eller lavere. Her kan systematisk energirenovering
ifølge Statens Byggeforskningsinstitut imidlertid reducere
energiforbruget med mindst 50 %. Det skriver instituttet i
rapporten Danske Bygningers energibehov i 2050.  

“Dette store potentiale afspejler et unødvendigt energispild,
som nu effektivt kan reduceres markant ved at styre bygningens
energiforbrug på tværs af de eksisterende tekniske anlæg via en
samlet BMS-løsning”, lyder det fra Vice President Søren Eriksen,
EcoBuildings i Schneider Electric, der blandt andet står bag
SmartStruxure – en af markedets mest fleksible og åbne
BMS-løsninger. 

Overblik giver besparelser
Det kræver først og fremmest overblik og integration at komme
energispildet til livs i de danske bygninger og derefter fastholde
en effektiv bygningsdrift ved konstant at følge energiforbruget i
bygningen. 

 “Overblikket kan sikres ved at knytte en bygnings
software, hardware, installationer og service sammen i en enkelt
netværksløsning. Det gør det muligt at omsætte driftsdata til
værdifuld viden på alle niveauer i en organisation. Med en
intelligent styring af bygningens samlede systemer bliver de
eksisterende varme-, køl-, ventilations- og belysningsanlæg langt
mere energieffektive. Samtidig kan brand og sikring håndteres fra
den samme grafiske platform fra en PC eller tablet, uanset hvor den
driftsansvarlige befinder sig, Det sparer ikke blot energi, men
ofte også tid og ressourcer,” siger Søren Eriksen.  

Et integreret BMS-system skaber et godt overblik, større
fleksibilitet og højere effektivitet i bygningsdriften, da alle
funktioner nemt kan overvåges, sammenkøres og styres. Det er blandt
andet med til at reducere omkostninger til drift vedligehold og
flytte fokus fra nedbrud til forebyggende vedligehold. Et logisk
kalendersystem sammen med aktivitetssensorer gør det f.eks. muligt
at tilpasse belysning, varme og ventilation alt efter brugsmønstre,
ferieperioder og skiftende årstider med mulighed for at udnytte
frikøling og genindvinding. Det kan bl.a. reducere
varmeregningen. 

“Vi ser ofte, at fjernvarmen ikke udnyttes optimalt i løbet af
året, hvilket typisk udløser et strafgebyr og skaber et unødvendigt
overforbrug, som SmartStruxure automatisk kan dæmme op for”,
forklarer han.

Eksperter: Intelligent BMS er vejen frem
En række eksperter bekræfter, at langt de fleste bygninger kan
reducere deres energiforbrug markant og tilmed opnå en bedre
komfort og indeklima via en langt mere præcis og aktiv styring af
HVAC-anlæg, belysning og strømforbrug til apparaturer og
installationer. En af dem er seniorforsker Rob Marsh fra Statens
Byggeforskningsinstitut. 

“En fremadrettet energioptimering i større bygningskomplekser
som skoler, hospitaler, kontorer og produktionsvirksomheder er i
høj grad et spørgsmål om intelligent styring af hele bygningens
infrastruktur og mindre et spørgsmål om isolering og begrænsning af
varmetab fra bygningens klimaskærm, hvor vi er et helt andet sted
end for 20-30 år siden,” siger han. 

Barrierer for udvikling
Selvom flere og flere får øjnene op for intelligent styring af
bygninger, er der fortsat flere barrierer, som skal nedbrydes, før
bygningsmassen for alvor lever op til tidens krav om
energieffektivitet og komfort. Det skyldes ifølge Søren Eriksen
ofte en ubegrundet bekymring for store IT-omkostninger og
driftsproblemer ved konvertering samt frygten for at blive afhængig
af en bestemt leverandør. 

“Det er barrierer, vi er opmærksomme på, og med SmartStruxure
har vi sikret bygningsejeren en maksimal grad af frihed og
fleksibilitet med et system baseret på åbne, internationale
protokoller og et modulopbygget design, som imødekommer skiftende
behov uden at udløse nye omkostninger til software og skrotning af
eksisterende anlæg. Vores løsninger sikrer også løbende software
updates der giver IT-sikkerhed og funktionalitet. Det er også bagud
kompatibilitet, hvilket sikrer en løbende og omkostningseffektiv
konvertering. Hertil kommer at effektivisering af bygninger via de
tekniske installationer er en yderst profitabel forretning, hvor
energibesparelserne betaler for modernisering af bygningen”, siger
Søren Eriksen.
 
FAKTABOKS
SmartStruxure: Åben BMS styring på alle niveauer 
§        SmartStruxure er den
nye åbne BMS-løsning fra Schneider Electric, der giver maksimal
frihed til integration af såvel nye som eksisterende komponenter og
systemer uanset leverandør og software.
§        Intelligent styring af
strøm, belysning, elforsyning, brandsikkerhed og HVAC i ét netværk,
som omfatter hele infrastrukturen. 

§        Færre systemer og
mindre omkostninger til hardware, software og service.

§        Åben
protokoltilgang: LonWorks,BACnet, Modbus, Web Services og
TCP/IP. 

§        Server funktion
kobler automatisk alle enheder og programmer sammen i et
netværk.

§        PC baseret software
med grafisk interface samler alle datainput under samme
paraply.

§        Import og eksport af
data: Klientserver med mulighed for import af eksterne data som
energipriser, vejrdata, mv. via web service.

Analyse- og rapporteringsværktøjer tilpasset beslutningstagere
på alle niveauer. Sikrer optimal drift i hele bygningens
levetid.

Cookie-indstillinger