Ny teknik og energifokus skal give VVS’erne nye ideer på VVS 15

Københavns Lufthavne sparer 66% på det varme vand, Herlev
Hospital sparer 37% på deres totale vandforbrug og i en af Danmarks
største boligforeninger, Lejerbo i Hvidovre, har beboerne fået
udskiftet vandhaner og brusere, så foreningen har en potentiel
besparelse på  hele 1,7 mio. kr. på årsbasis. Eksemplerne er
mange, men konklusionen den samme: Det er penge direkte på
bankbogen at udskifte armaturer og spare store summer på vand og
energi.

Det viden vil Ostnor Danmark gerne dele med VVS-fagfolk, så de
kender og forstår det potentiale de står med, når de skal rådgive
kunderne til at bygge nyt eller opgradere eksisterende
VVS-installationer.

– Det er ikke raketvidenskab, men almindelig sund fornuft. Når
først VVS’eren har oplevet den forskel et teknisk stærkt armatur
kan byde ind med, bliver de klar over, det store økonomiske og
energimæssige potentiale der ligger i at udnytte teknikken under
den forkromede overflade. Det er det, vi gerne vil vise og
tydeliggøre på VVS’15, forklarer Ole Sander, der er adm. direktør i
Ostnor Danmark, der Nordens førende producent af armaturer og
blandingsbatterier og firmet bag de kendte brands Damixa, FM
Mattsson og Mora.

I sommeren 2014 købte den svenske Ostnor-koncern Damixa og lagde
dermed sin 150-årige erfaring sammen med 80 års erfaring fra danske
Damixa. Alle tre brands er meget innovative. Damixa har et unikt
dansk design, der er anerkendt med flere designpriser, og med fokus
på funktionelt design. Fx er det Damixa, der har “opfundet” den
røde og blå prik, som i dag benyttes på haner i hele verden for at
indikere varm og kold. Samtidig opfandt Mora og FM Mattsson
trykstødsdæmpning, temperaturstyring på armaturerne og de frostfrie
udvendige vandhaner. 

– Vi bliver en meget stærk konstellation i Danmark. Vi har slået
vore salgsorganisationer sammen, så vi står stærkere og er blandt
dem i branchen med flest sælgere og rådgivere i Danmark, siger Ole
Sander: 

– Vi har besluttet os for at bruge VVS’15 til at vise, at vi nu
er en familie. Vi vil vise, hvad de fælles kræfter kan tilbyde både
hvad angår design og teknik. Vi vil samtidig fortælle VVS’erne, at
det ikke er noget, vi kan gøre alene. Vi bliver nødt til at stå
sammen som branche og fortælle vores fælles kunder om de
muligheder, som vi faktuelt har, hvis vi rådgiver og udfører et
professionelt stykke arbejde.

Konkrete facts på Energiens Torv
Hør om konkrete erfaringer fra fagfolkene selv, når Ostnors
energirådgivere fortæller om resultater og deler viden fra konkrete
energirenoverings-cases på Energien Torv i løbet af messedagene

Cookie-indstillinger