Det skandinaviske vejrlig kræver robuste facader

Dette billede illustrere Det skandinaviske vejrlig kræver robuste facader

Vejrliget i Skandinavien stiller høje krav til
byggematerialerne. Med en gennemsnitlig relativ luftfugtighed på
ca. 90 pct. er vinterhalvåret hård kost for bygningerne, og især
lette facader påvirkes nemt af materialernes evne til at håndtere
fugt. Spares der på kvaliteten her, opstår der risiko for
fugtgener, som kan kræve omkostningstunge renoveringer.
Forsvarlig håndtering af fugtpåvirkninger er blandt de vigtigste
parametre for byggematerialers kvalitet. Det gælder ikke mindst,
når materialerne skal anvendes til udendørs facadeløsninger, hvor
de døgnet rundt udsættes for skiftende vejrforhold. I et fugtigt,
omskifteligt klima som det skandinaviske spiller det derfor en stor
rolle, at facadematerialerne har de rette fugthåndterende
egenskaber.  
Man får, hvad man betaler for
– Det er vigtigt at være kvalitetsbevidst, når man bygger en let
facade. Der kan nemlig være stor forskel på produkternes evne til
at håndtere fugt, og når man vælger materialer til lette facader,
er der ingen vej udenom: Man får, hvad man betaler for, siger
Carsten Rønberg, der er markedsdirektør for Nordeuropa hos
producenten Fermacell Gmbh, der bl.a. leverer pladeløsninger til
lette facader. Han fortsætter: 
– I den seneste tid har vi set en række uheldige eksempler på, hvad
der sker, hvis man ikke prioriterer materialernes kvalitet og
undlader at indtænke de fugtige skandinaviske forhold. Her vil man
på den korte bane kunne spare nogle penge, men til gengæld risikere
at miste besparelsen, når man efter et par år skal renovere facaden
for fugtrelaterede skader.
Særlige skandinaviske krav
I et fugtigt klima som det skandinaviske er det vigtigt, at man
vælger et gennemtestet produkt, som også holder til det hårde
vintervejr. Et eksempel er Powerpanel H20, der er udviklet med
fokus på lette facadeløsninger og kan anvendes som
vindspærre-plade. Den uorganiske, cementbundne plade tåler
opfugtning over længere tid og er dermed særdeles velegnet til det
skandinaviske klima, hvor vinterhalvåret skaber en gennemsnitlig
relativ luftfugtighed på ca. 90 pct. Carsten Rønberg
forklarer:
– De nordiske vejrforhold fordrer, at de anvendte byggematerialer
basalt set “har noget at stå imod med”, dvs. at de er
modstandsdygtige over for et udfordrende klima og vejrlig. Her
spiller ikke mindst valget af råvarer til produktionen en vigtig
rolle, og derfor bruger vi udelukkende råmaterialer, der har
bevist, at de kan holde til de udfordringer, som det skandinaviske
klima og de nordiske byggetraditioner byder os.
Fermacells fokus på råvarekvaliteten i produktionen har over de
senere år vist sig at være populær blandt byggeriets projekterede
og udførende. I hvert fald oplevede virksomheden i perioden
2012-2013 en stigning i salget af Powerpanel H20 på 45 pct., mens
stigningen i 2013-2014 lå på hele 65 pct.  
Fakta om Powerpanel H20
Powerpanel H20 er en uorganisk cementbundet letbetonplade med
sandwichstruktur og armering på begge sider under dæklagene i form
af alkaliresistent glasfibervæv. Pladen er diffusionsåben og
ubrændbar og opfylder kravene til materialeklasse A1. Powerpanel
H20-pladen er velegnet til udendørs miljøer, eks. som pudsbærende
facadeplade. Desuden kan pladen anvendes som vindspærreplade i
ventilerede facadekonstruktioner, hvor regnskærmen ikke er 100 pct.
tæt.
For yderligere information, kontakt:
Claus Møller Oxild | teknisk chef, Fermacell Scandinavia | T +45
4026 9009 |
E-mail: claus.moeller@xella.com

Cookie-indstillinger