Grundfos bruger VVS’15 til en dialog om nye forretningsmuligheder
Selvfølgelig er der adskillige nyheder og mulighed for at kigge
pumper og digitale styringer efter i sømmene på Grundfos-standen på
VVS’15. Men når dørene åbnes i Odense Congress Center den 22. til
24. april kommer snakken også til at handle om noget af alt dét,
der måske først kan ses på kommende messer.
“For os er VVS-messen det sted, der samler hele branchen. Her
får vi nærkontakt og en snak med både rådgivere og montører, og det
giver os mulighed for at få en rigtig god faglig dialog,” fortæller
salgsdirektør i Grundfos DK, Henrik Falck. “Derfor vil vi i år
benytte lejligheden til at trykprøve nogle af de idéer og tiltag,
vi arbejder med. Det handler både om produktlanceringer og en række
energiværktøjer, som jo gerne skulle udmønte sig i nye
forretningsmuligheder for alle parter.”
Energibesparelser i endnu højere grad
På scenen på ‘Energiens Torv’ er der hver dag fokus på
energirenovering og -optimering, og Grundfos bidrager med indlæg om
energioptimering i eksisterende bygninger.
“Grundfos arbejder målrettet med udvikling af både produkter og
værktøjer til energibesparelser i det eksisterende byggeri. 10 % af
verdens samlede elforbrug bruges på at holde pumper kørende, så der
er et enormt potentiale for besparelser,” forklarer Henrik
Falck.
På Grundfos’ stand kan de besøgende både komme bag facaden på
verdens mest energieffektive cirkulationspumper, Alpha2 og Magna3,
og få en præsentation af nyheden TPE3, der sætter nye standarder
for effektiviteten i intelligente in-line pumper.
Der bliver også lejlighed til at se nærmere på mulighederne for
fleksibel renovering af køkken og bad i eksisterende bygninger ved
hjælp af bl.a. SOLOLIFT2-løftestationerne. Grundfos efterkommer
desuden også den stærkt stigende interesse for de universelle og
effektive UNILIFT-drænpumper – en interesse, der er skabt på grund
af de senere års tiltagende kraftige skybrud.
Grundfos udstiller på stand C-3113.






