Hver dag besøger næsten 70.000 gæster Københavns Lufthavn. Langt
de fleste med et besøg af en varighed, der også kræver et besøg på
toilettet og at vaske hænder under en af de 4000 vandhaner i
lufthavnen. Man behøver ikke være Einstein for at regne ud, at her
løber der virkelig mange liter vand gennem systemet. En intelligent
vandhane, der både kan spare på vandet og kun bruge koldt, når det
kræves, kan derfor give enorme besparelser – potentielt over 3 mio.
kr. om året viser en netop afsluttet test.
– Københavns Lufthavne har et konkret mål om at mindske
CO2-udledningen. Det betyder, at vi har stort fokus på at lave
energibesparelser i vores eksisterende infrastruktur. Vi har kigget
på energibesparelser overalt, så det var en positiv overraskelse
for os, at der var så meget at hente på noget så simpelt som at
skifte en vandhane, forklarer energichef Niels Hunderup, der er
ansvarlig for at sikre, at Københavns Lufthavne udfører
energibesparelser på 17 GWh inden 2020 – selvom antallet af
passagerer vokser, og lufthaven udvider sine kvadratmeter.
Selve testen er gennemført i Terminal 2, hvor der er udskiftet
armaturer på 12 håndvaske på et af de mest travle toiletter.
Udgangspunktet var et miks af både 1- og 2-grebs-armaturer, og
resultatet var meget positivt: ca. 1.500 kr. i årlig besparelse per
2-grebs-hane og tilsvarende ca. 900 kr./året, når der blev testet
op mod en moderne 1-grebs-hane. Testen blev foretaget over 28 dage,
men i lufthavnen er der dagligt et meget jævnt forbrug, så der
behøves ikke langvarige testperioder.
– Vi startede med at sætte målere op for at dokumentere det
nøjagtige vandforbrug på håndvaskene. Efter 14 dage skiftede vi de
eksisterende armaturer ud med et miks af elektroniske FM
Mattsson-vandhaner og et-grebs armaturer med såkaldt koldstart. Og
ret hurtigt tegnede der sig et mønster af meget store besparelser,
siger energirådgiver Claus Jønsson fra Ostnor Danmark, der er
firmaet bag de svenske vandhaner Mora og FM Mattsson samt danske
Damixa. Det svenske moderselskab fejrer i år 150 års fødselsdag og
det er netop nogle af de unikke teknikker herfra, der nu viser
deres værd i Københavns Lufthavne.
Haner eliminerer unødigt spild
Resultaterne er yderst markante – den totale vandbesparelse er på
24 %, mens det varme vand er reduceret med hele 66 %. Og det er
immervæk til at tage og føle på, når lufthavnens totale
energiforbrug svarer til forbruget i en by som Ringsted.
– Vi har dokumenteret 900 kr. om året i besparelse per armatur.
Det betyder, at en ny vandhane er tjent hjem på under 2 år, siger
Niels Hunderup. Efterfølgende har lufthavnen købt 250 nye vandhaner
og udskiftet armaturer i administrationsbygningen samt på de store
toiletter på begge sider af sikkerhedszonen. Også her bliver
forbruget fulgt tæt, for at kunne vurdere om investeringen her kan
betale sig og har samme korte tilbagebetalingstid:
– Vi har en politik om, at energiprojekter, der har en
tilbagebetalingstid på under 3 år, som udgangspunkt skal
igangsættes og gennemføres. Derfor er det også nødvendigt for os
med veldokumenterede og gennemtænkte tests, hvor rapporter nøje
dokumenterer resultatet, uddyber Niels Hunderup og pointerer, at
det er energibesparelsen, der er det primære for lufthavnen. Selvom
vandforbruget med en total på ca. 5 mio. kr. om året udgør en
mindre del af det totale energiforbrug, er det vigtigt for
lufthavnens mål om max 1,0 kg udledt CO2 pr passager i 2020, at der
er kigget på og inkluderet alle tænkelig parametre. I øvrigt bliver
ca. halvdelen af vandforbruget solgt videre til lufthavnens lejere,
så også derfor er det vigtigt for Københavns Lufthavne at være
ansvarlige og med til at holde lejernes omkostninger nede.
Fakta om Københavns Lufthavne:
Ca. 70.000 gæster om dagen
Totale vandforbrug: 326.216 m3/år svarende til ca. 5 mio. kr
(heraf CPH’s eget forbrug = 194.732 m3)
Forventet besparelse:
2,5 kr./vandhane pr dag
(ift til 1-grebs-armaturer) = 900 kr. om året
4,1 kr. /vandhane pr dag
(ift til 2-grebs-armaturer) = 1.500 kr. om året
Tilbagebetalingstid: under 2 år pr vandhane (inkl. montering og
indkøb)
