Parker Hannifin Danmark og Reno indgår distributøraftale
Parker og Reno har haft et tæt samarbejde i mere end 25 år, hvor
Reno bl.a. har opbygget et stort knowhow indenfor produkter til
efterbehandling af trykluft fra Parker. Det er derfor med stor
glæde, at Reno overtager vores aktiviteter på Transair rørsystemer
og tilføjer dette til deres i forvejen store portefølje af Parker
produkter.
Transair er et omkostningseffektivt, innovativt og
energieffektivt aluminiumsrørsystem til trykluft, vakuum og
inaktive gasapplikationer. Fordelen ved dette rørsystem er, at
systemet er let at samle samtidig med, at komponenterne er
genanvendelige og udskiftelige. Systemet muliggør derfor
øjeblikkelig ændring af opsætning såvel som besparelser på
installation, vedligeholdelse og driftsomkostninger sammenlignet
med traditionelle rør.
Med udnævnelsen af Reno som distributør i Danmark vil kunderne
få nem og professionel adgang til Transair rørsystemer, som har
været de foretrukne i industrien igennem mange år.
Reno har overtaget alle kontrakter med nuværende Transair
kunder, som kan rette henvendelse til Reno, når der skal købes og
projekteres nye rørsystemer til trykluft og vakuum.
Aftalen understøtter Parkers distributionsstrategi – at skabe
større tilgængelighed og service til Parkers produkter gennem
værdifulde samarbejdspartnere. Reno er en landsdækkende virksomhed,
som har dedikerede specialister til at varetage Transair opgaverne.
For kunderne betyder denne aftale samtidig muligheden for dag til
dag levering, idet Reno er lagerførende af Transair produkter.
PARKER HANNIFIN
Parker Hannifin Danmark er en del af Parker Hannifin koncernen,
der med en omsætning på over 13 mia. dollars for finansåret 2014 er
verdensførende indenfor “motion & control” teknologier og
systemer, med specialdesignede løsninger til en lang række markeder
indenfor bl.a. mobil- og flyindustrien såvel som den generelle
industri. Parker’s teknologier omfatter hydraulik, pneumatik,
væske- og gashåndtering, filtrering, proceskontrol, pakning &
afskærmning, klimastyring og elektromekanik. Parker Hannifin
koncernen beskæftiger omkring 57.500 ansatte på verdensplan fordelt
på 50 lande.
RENO A/S
Reno A/S er det nye navn bag fusionen af TCÅ Trykluft Centret A/S
og Ardua Reno FF A/S, som fusionerede pr. 1. oktober 2013. Reno A/S
er i dag Danmark’s største trykluftvirksomhed med en omsætning på
mere end 100 mio. årligt. Virksomheden beskæftiger 63 medarbejdere
fordelt på administration, egenproduktion af kompressorer og
højtryksrensere samt salg og service af trykluftløsninger til
industrien.
Yderligere information
Ønsker du uddybende information om Parker’s aftale med Reno, er du
velkommen til at kontakte:
Parker Hannifin Danmark
Cliff Jeppesen, Market Manager
Tel.: 2273 0642
E-mail: cliff.jeppesen@parker.com
Reno A/S
Peter Gersdorff Madsen, Adm. Direktør
Tel.: 2082 2284
E-mail: pgm@reno.dk
RENO, Ekspedition og Salg af Transair:
Søren Bay, Rådgiver Industrisalg
Tel.: 4079 7776
E-mail: sba@reno.dk






