Love skaber ulige konkurrence uden kontrol

Som produktionsvirksomhed må man ofte navigere på et oprørt hav
af nye love og regler. En bølge af certifikater og godkendelser,
skyller én i møde, når man gerne vil udvide forretningen og
samtidig overholde lovens bogstav.

Fremstiller man stålkomponenter, skal man eksempelvis være
CE-certificeret. Det betyder, at svejserne i virksomheden skal have
gennemgået bestemte kurser og arbejdsgangene skal være
systematiserede. Som installatør er der en række
kvalitetsstyringssystemer, der skal kontrolleres af en instans
godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

Endelig kommer der et ledelsessystem til at overvåge og
korrigere virksomhedens handlinger som ISO9001. Det skal skabe
overblik over virksomhedens forretningsgange og præcisere processor
og værdier med løbende evaluering.

Der er meget godt ved disse certificeringer. De sikrer kvalitet
og ensartethed, og mange virksomheder kan faktisk aflæse
investeringer i CE-mærkning positivt på bundlinjen. Men hvad sker
der, hvis man ikke overholder dem?

Jeg ser virksomheder, der ikke overholder loven, og som ikke har
de rigtige certifikater på plads. De driver nemt forretning
alligevel. Her kan det undre, at der nærmest ingen
myndighedskontrol er med, om virksomhederne overholder kravene.

Fornylig konstaterede jeg i et større landsdækkende byggemarked,
at de sælger stålinddækning til tagvinduer, der indeholder bly. Det
har været forbudt i årevis. Hvem holder øje med det? Hvor skal man
overhovedet henvende sig om sådan et problem – og hvor mange kender
det svar?

Som virksomhedsejer sidder man til tider med en fornemmelse af,
at myndighederne vedtager love og regler i et væk. Men der er ikke
ressourcer til at kontrollere, om de overhovedet bliver overholdt.
På den måde ender de bare med at blive en konkurrenceforvridende
meromkostning for dem, der vælger at overholde loven.