Øget kvalitetsstyring giver fordele i vindmølle- og anlægsindustrien

Dette billede illustrere Øget kvalitetsstyring giver fordele i vindmølle- og anlægsindustrien

“Det er vigtigt for os at følge med udviklingen på markedet og
være blandt de bedste, når det gælder sikkerhed og kvalitet. Med
DRA certificeringen kan vores kunder være helt sikre på at få
materiel, der er sikkert, forsvarligt og kvalitetsmæssigt i orden.
FORCE Technology varetager den eksterne kontrol og er garant for,
at vi leverer den høje kvalitet, som vi selv har gået og fortalt om
i mange år,” siger Ole Nielsen, direktør i Brunsgaard, og
forklarer, at procedurerne for bl.a. arbejdsgange nu er beskrevet
ned til mindste detalje for at være helt sikker på, at arbejdet
bliver udført på præcis samme måde hver eneste gang.

Kvalitetsstyring er et af nøgleelementerne i
certificeringsordningen. Brunsgaard servicerer bl.a.
vindmølleindustrien, og her har det stor betydning, at virksomheden
nu har fået det gyldne stempel:

“Vindmølleindustrien stiller krav om, at sikkerheden og
kvaliteten af vores stilladser er i orden, så de fx trygt kan lave
vinger på fabrikkerne. Vores DRA certificering er en vigtig brik,
fordi vi nu kan dokumentere, at vi arbejder efter de strengeste
branchestandarder for kvalitet, sikkerhed og miljø, som Dansk
Byggeri har opstillet,” siger Ole Nielsen.

Stilladser til motorvejsbroer

DRA certificeringen giver ikke kun Brunsgaard fordele i
vindmølleindustrien. 

Det største motorvejsbyggeri i Danmark finder sted nær
Brunsgaard i de kommende år. Der skal bl.a. opføres mere end 40
broer på den 39 kilometer lange strækning af den nye
Holstebromotorvej mellem Herning og Holstebro. Her er høj kvalitet
og sikkert materiel altafgørende for, at byggeriet forløber som
projekteret. Med en dokumenteret høj kvalitet af
forskallingsmateriel og stilladser står Brunsgaard klar som
leverandør til opførelsen af de mange nye broer.

“Vi har agenturet i Danmark til et nyt tysk materiel i
aluminium, der i modsætning til andre produkter på markedet ikke
vejer særlig meget. Vi kan derfor bidrage med sikker understøtning
og opbygning af tårne af højeste kvalitet til de kommende
motorvejsbyggerier,” fortæller Ole Nielsen.

Grøn industri vælger grøn leverandør

Som en del af arbejdet med DRA certificeringen har Brunsgaard
bl.a. værkstederne og kontorer i domicilet i Herning og dermed
halveret det årlige varmeforbrug.

Virksomheden har også arbejdet målrettet på at minimere
strømforbruget ved at opdele lyset i de enkelte lokaler.
Medarbejderne behøver nu ikke længere at tænde al lyset i de store
haller, men kun hvor de opholder sig. Der er også taget hånd om
virksomhedens affaldshåndtering.

“Vi har konstant fokus på at reducere vores energiforbrug og
være med helt fremme, når det gælder grønne initiativer,” siger Ole
Nielsen, direktør i Brunsgaard.

Den grønne omstilling er også en vigtig del af udviklingen i
Brunsgaard. For kunderne i den grønne industri er det nemlig ikke
kun vigtigt med fokus på kvalitet, men også at samarbejde med de
leverandører, der tager ansvar for miljøet.

“Vi gør meget ud af at lytte til, hvad kunderne efterspørger og
forsøger at gøre det rigtige og følge med udviklingen. Det sikrer,
at vi fortsat kan have en forretning med tilfredse og loyale
kunder.”

Kontakt for mere information

Ole Nielsen, direktør i Brunsgaard, på telefon: 20 13 44 99
eller mail: on@brunsgaard.as

Cookie-indstillinger