Carl Stahl A/S kvalificeret i Achilles Sellihca

Achilles Sellihca er et vigtigt værktøj for de nordiske
forsyningsselskaber, når der skal indkøbes varer og serviceydelser,
og derfor har det stor betydning for Carl Stahl A/S at opnå det
kvalitetsstempel, der følger med en Achilles Sellicha
kvalificering, forklarer Direktør Henrik Jørgensen, Carl Stahl
A/S.

Achilles Sellihca er en leverandørdatabase og et
kvalifikationssystem, der benyttes af de nordiske
forsyningsselskaber til at håndtere leverandør-information og
risici i leverandørkæden og til at foretage effektive indkøb i
overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Kvalifikationen er en tryghed for eksisterende kunder og
databasen er et godt vindue til nye kunder og samarbejdspartnere.
Vi ser derfor Achilles Sellicha som en mulighed for at vedligeholde
og udvikle langvarige relationer med nogle af de største
forsyningsvirksomheder i norden, fortsætter Henrik Jørgensen.

Et led i filosofien
Vores filosofi er, at vi skal kunne dokumentere, at Carl Stahl A/S
fuldt ud lever op til de strenge krav om kvalitet, som markedet
stiller i dag. Derfor valgte vi at lade os kvalificere i Achilles
Sellicha ligesom f.eks. vores kvalitetsledelsessystemer er
certificeret via DNV, slutter Henrik Jørgensen.

Cookie-indstillinger