Trappesalget boomer i den lyse tid: Her er danskernes 2015-favoritter

Dette billede illustrere Trappesalget boomer i den lyse tid: Her er danskernes 2015-favoritter

Boligindretning er en folkesport, og danskerne bruger uhyrlige
summer på at få deres hjem til at tage sig helt rigtigt ud. Også
inden for trapper er der klare modetendenser. – Hvor traditionelle
trapper med trægelændere tidligere var det største hit, er især
trætrapper med glassider og rustfri stålgelændere lige nu populære
blandt danskerne, forklarer Jesper Andersen, der er konsulent hos
fabrikken VejleTrappen.

– Mange folk søger et minimalistisk præg, når de skal vælge
trapper til nybyggeri. Der bliver bygget en del funkisinspirerede
boliger i disse år, og dér passer glastrapper godt ind, fortsætter
Jesper Andersen.

LED-lys og stavparket hitter

Fagmanden pointerer også, at trapper med indbyggede
LED-lyskilder er blevet et stort hit i 2015. Desuden er der sket
noget helt nyt i mange danskeres valg af trin:

– Hidtil har vi i Danmark svoret troskab til gennemgående stave,
når vi skulle vælge trætrin. Men i den seneste tid har flere og
flere valgt parketløsningen, hvor det enkelte trin er opbygget af
en række forskellige stykker træ. Tidligere har vi ikke tilbudt
denne model, da trappebranchen har været lidt konservativ. Men
løsningen er et godt alternativ til plankerne da folk jo ofte har
parketgulve i deres huse, og det giver jo nogle muligheder for at
lave en kvalitetstrappe, der henvender sig til et stort
publikum.

Når det kommer til ældre villaer fra eksempelvis 50’erne eller
60’erne, vælger danskerne stadig en traditionel trætrappe, der
stilmæssigt passer ind. Ifølge Jesper Andersen er der her stort
fokus på æstetikken i trappevalget: – mange huse fra den tid har
bøge- eller asketræsgulve, og det er derfor vigtigt for mange, at
trappen matcher det udtryk.

Større appetit på kvalitetstrapper

Sammen med resten af byggebranchen har trappeproducenterne været
udfordret de seneste år, hvor især nybyggeri har været på vågeblus.
Men som mange andre steder i økonomien er der også forårstegn i
trappebranchen. VejleTrappen, der leverer både serieproducerede og
skræddersyede løsninger til danskerne, kan nemlig mærke en stigende
efterspørgsel efter de ekstraordinære løsninger.

– Den stigende interesse for glastrapper er i sig selv et udtryk
for en større forbrugslyst, da de er dyrere end trætrapper. Omkring
halvdelen af vores kunder er meget prisbevidste, mens den anden
halvdel stort set er ligeglade med prisen, hvis bare resultatet er
tilfredsstillende, forklarer Jesper Andersen.

Trappemanden oplyser, at der i starten af 2015 har været en sand
eksplosion i antallet af kundehenvendelser, og det peger i retning
af, at de gode tider varer ved

Cookie-indstillinger