Arbejdstilsynet og Maskinsikkerhed ApS i fælles seminar om industrirobotter og sikkerhed
Der findes flere og flere sikkerhedsfejl på nye robotanlæg,
selvom sikkerhedskravene burde være velkendte. Fabrikanter af
robotanlæg siger, at der er meget hård priskonkurrence, og man
jævnligt taber ordrer til fabrikanter der ikke helt opfylder
sikkerhedskravene. Det efterlader brugerne med et CE-mærket
robotanlæg, der ikke er sikret tilstrækkeligt, og dermed ikke burde
være CE-mærket.
Der er andre tilfælde, hvor selve robotanlægget er bygget efter
reglerne, men når robotten bygges ind i en samlet proceslinje,
laves der sikkerhedsfejl enten af fabrikanten af robotanlægget
eller af brugeren – og ofte i fællesskab – fordi man havde glemt at
tage højde for sikkerheden.
Her i 2015 er regler og standarder for sikkerhed ved robotanlæg
velkendte og løsninger ofte hyldevarer. Ved en hensigtsmæssig
strategi skulle det være muligt for de fleste fabrikanter at bygge
sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Maskinsikkerhed Aps inviterer maskinfabrikanter og
produktionsvirksomheder til et gratis eftermiddagsseminar med
Arbejdstilsynet, om “Industrirobotter og sikkerhed”. Møderne holdes
d. 7. maj 2015 i Vejle og d. 11. maj 2015 i Ballerup, begge dage
12.30 til 16.00.
Målet med seminaret er, at både fabrikanter, leverandører og
brugere skal kende Arbejdstilsynets krav, og vide hvordan de kan
opfylde kravene i både eksisterende robotanlæg i og i de nye.
I løbet af eftermiddagen får man en gennemgang af regler for
indretning af eksisterende og nye robotanlæg, med og uden hegn, og
Arbejdstilsynets håndtering af regler og evt. overtrædelser. Vi
gennemgår løsninger til fabrikanter på de gængse fejl og mangler,
og en plan for hvordan en brugervirksomhed kan lave sin kontrol af
eksisterende og nye anlæg. Sidst men ikke mindst giver vi en plan
for at lave de lovpligtige eftersyn af industrirobotter.
Tilmelding, og yderligere oplysninger på
maskinsikkerhed.dk
Maskinsikkerhed ApS
Maskinsikkerhed ApS er et rådgivende ingeniørfirma med
speciale i rådgivning og undervisning af maskinsikkerhed,
CE-mærkning, risikovurdering,og projektering af maskiner og
dokumentation samt installation af elektrisk udstyr i maskiner,
rådgivning om ATEX og trykudstyr. Firmaet hjælper store og små
virksomheder med maskinsikkerhed, energibranchen, offshore-branchen
og offentlige virksomheder. Maskinsikkerhed ApS har kontor i
Værløse, Randers, Esbjerg og Odense.






