LEGO Koncernen modtager prestigefyldt pris for deres uddannelsesindsats

Dette billede illustrere LEGO Koncernen modtager prestigefyldt pris for deres uddannelsesindsats

Den 12. maj afholdt brancheforeningen Plastindustrien årsdag med
overskriften ‘Vores medarbejdere former fremtiden!’ for at sætte
fokus på den stigende udfordring med at tiltrække kvalificeret
arbejdskraft til indu-strien.
Derfor var det oplagt, at dette års vinder af Plastprisen blev
givet til en virksomhed, der igennem mange år har gjort en
ekstraordinær indsats for at tiltrække og uddanne arbejdskraft til
plastbranchen.
I år blev Plastprisen uddelt for 29. gang, og det var Søren
Ulstrup, formand for Plastindustrien, der stod for den officielle
overrækkelse:
– Årets vinder er et fyrtårn i den danske plastbranche. Årets
vinder er den virksomhed, der uddanner flest plastmagere,
værktøjsmagere og plastspecialister og er meget aktive i alle
udvalg, som handler om uddannelse. Desuden klæder de ingeniører og
andre med videregående uddannelser på med viden om, hvad plasten
kan bruges til. Årets vinder er derfor fuldt fortjent LEGO.
Høj kvalitet kræver massivt fokus på
uddannelse

På vegne af LEGO modtog Chresten Bruun, Vice President Moulding
Billund, Plastprisen 2015.
I takketalen lagde Chresten Bruun vægt på, at LEGO Koncernen
stiller store kvalitetskrav – ikke mindst til deres egne
medarbejdere:  
– Vi fremstiller hvert år milliarder af LEGO klodser med så
stor præcision, at de ikke alene passer sammen med hinanden, men
også med de LEGO klodser vi lavede for 10 år siden. Og hvis ikke de
LEGO klodser vi laver i fremtiden passer til de øvrige, så ville
fundamentet for hele LEGO systemet og LEGO ideen smuldre. Det
stiller meget store krav til vores viden om de råvarer, vi
anvender, og til de medarbejdere, vi ansætter.
De høje kvalitetskrav er en klar årsag til, at uddannelsesområdet
hos LEGO Koncernen har høj prioritet for-klarede Chresten
Bruun:
– Vi har mere end 50 års erfaring med at støbe LEGO
elementer, men vi ønsker hele tiden at forbedre os. Derfor vil vi
også have de allerbedste kandidater og vi ønsker at bidrage til
uddannelse af de allerbedste inden for alle felter af
plastindustrien, så vi fortsat kan fremstille et produkt, vi mener,
er med til at inspirere og udvikle børn i hele verden.
Gav præmien videre til
uddannelsesinstitutioner

Foruden æren og en akrylstatuette af kunstneren Markan Christensen
modtog LEGO Koncernen en præmie-check på 25.000 kroner. Chresten
Bruun benyttede også takketalen til at sende checken videre til to
uddan-nelsesinstitutioner:
– Vi vil meget gerne anerkende det store arbejde, som AMU Syd
i Ribe og Den jydske Haandværkersko-le i Hadsten gør til hverdag.
Derfor giver vi checken videre, så de to uddannelsessteder har
mulighed for at videreudvikle deres respektive plastuddannelser

Cookie-indstillinger