Mindre virksomheder skal skabe vækst gennem InnoBooster

Dette billede illustrere Mindre virksomheder skal skabe vækst gennem InnoBooster

Det er alle typer af virksomheder, der nu kan få gavn af
InnoBooster. Uanset om man er højteknologisk, kreativ eller bare
dygtig.

En stærk dansk idé har allerede udviklet sig til en
verdensførende fertilitetsbehandling og et succesfuldt firma med 80
ansatte. De unge Iværksættere Comundo har hentet ny millionkapital
til en social platform for verdens 50.000 hostels. Dansk
perlekædebro blev i foråret opført på én dag og skal nu
eksporteres. Det er tre eksempler på idéer, som Innovationsfonden
har været med til at gøre til virkelighed i Danmark.

Nu åbner Innovationsfonden for det nye InnoBooster-koncept.
InnoBooster giver helt nye muligheder for de ildsjæle, der har
idéer, evner og mod til at investere i Danmark.

Få din innovationsplan vurderet på en måned og start så med at
udvikle virksomheden frem mod vækst. Det er den direkte opfordring
fra Innovationsfonden til landets ambitiøse virksomheder,
iværksættere og forskere.

Med InnoBooster kan mindre virksomheder, iværksættere og
forskere kvalificere sig til alt fra 50.000 kr. til fem millioner
kroner i Innovationsfonden, når de har en skarp idé, og deres egen
investering er på plads. Dermed kan de igangsætte udvikling af et
produkt eller en service, der har mulighed for at blive den bedste
på markedet i dag.

Over de næste år er det ambitionen, at Innovationsfonden
fortsætter med nye investeringer gennem InnoBooster. Det vil
betyde, at flere hundrede af de mere udviklingsparate virksomheder
i Danmark kan skrue op for ambitionerne, når de tager initiativ til
at starte ny perspektivrig udvikling. Succeskriteriet er at skabe
nye og mere konkurrencedygtige produkter og serviceydelser og flere
private arbejdspladser i Danmark i de kommende år. Det skal være
attraktivt for mindre virksomheder at investere i udvikling i
Danmark.

Uddannelses- og Forskningsminister Esben Lunde Larsen glæder sig
over, at virksomheder, iværksættere og forskere med InnoBooster har
gode muligheder for at afprøve deres innovative idéer:

– Innovative idéer skaber nye virksomheder, nye job og bedre
produkter. Det skaber et dynamisk og konkurrencedygtigt
erhvervsliv. Jeg håber, at rigtigt mange virksomheder, iværksættere
og forskere i hele Danmark vil benytte sig af mulighederne i
InnoBooster, så vi får udnyttet potentialet i de gode
forretningsidéer, der opstår rundt omkring i landet.”

Peter Høngaard Andersen, direktør i Innovationsfonden,
bekræfter, at det netop er de nyskabende idéer, der er i centrum
for InnoBooster:

_ Vi skal have mest mulig værdi ud af de bedste forretningsidéer
i Danmark. I dag er der et stort uudnyttet potentiale, da for mange
virksomheder taber pusten tidligt i deres udvikling. Det kan vi
ændre, hvis vi kan få iværksætterne og virksomhederne til at
investere mere i deres udvikling. Her kommer InnoBooster ind i
billedet ved at fjerne en del af risikoen ved nye
investeringer.

For virksomhederne bliver InnoBooster kun mere attraktiv af, at
der ikke findes noget, der hedder ansøgningsfrister. Fonden er
altid åben for direkte henvendelser fra virksomheder, og
Innovationsplanen kan sendes ind 365 dage om året.

Cookie-indstillinger