VELFAC – Ny test- og udviklingsfabrik i Ringkøbing

Dette billede illustrere VELFAC – Ny test- og udviklingsfabrik i Ringkøbing

Begge virksomheder oplever vækst både på hjemme- og
eksportmarkederne og ser et yderligere vækstpotentiale i at
accelerere udviklingsarbejdet med nye produkter. 

Fabrikken skal fra starten beskæftige ca. 45 mand og placeres i
5000 m2 lokaler ved siden af den nuværende udviklings- og
testafdeling på Vesterled i Ringkøbing.

“Vores vinduer er designet og udviklet i Danmark, så de
aktiviteter ligger allerede her. Vi har adgang til den rigtige
arbejdskraft, vi har faciliteterne, og vi er en del af et førende
forskning- og udviklingssamarbejde omkring modularisering, dagslys
og bæredygtighed. Derfor åbner vi i Ringkøbing, ” siger Finn
Jespersen, adm. direktør for VELFAC A/S.

En vigtig forudsætning for beslutningen om at åbne den nye
fabrik i Ringkøbing er et ambitiøst samarbejde med DTU Mekanik –
Sektion for Konstruktion og Produktudvikling om at flytte fokus fra
standardisering til udvikling af effektiv industriel
modularisering.

“Hvis vi skal konkurrere internationalt, skal vi have opfyldt
vores store mål om en styrket innovationskraft, og her har
samarbejdet med DTU, om det man kalder modularisering, været
afgørende for, at vi kan opfylde specialiserede kundeønsker i en
effektiv masseproduktion,” siger Finn Jespersen.

Fagbevægelsen 3F’s lokale afdeling i Ringkøbing Skjern skal
hjælpe VELFAC og Rationel med at finde de nye medarbejdere, der
skal ansættes i test og udvikling.

“3F kender deres medlemmer rigtig godt og ved, hvem der kunne
have kvalifikationer og lyst til at arbejde på den nye test- og
udviklingsfabrik. Og så har vi altid haft et godt samarbejde med
den lokale 3F-afdeling, derfor har vi helt naturligt bedt dem
hjælpe med rekrutteringen, ” siger Thomas Tvedergaard Larsen, der
er adm. direktør for Rationel.

Cookie-indstillinger