Jobopslag – MARTEC søger erfaren og forretningsorienteret administrationschef

Dette billede illustrere Jobopslag – MARTEC søger erfaren og forretningsorienteret administrationschef

Vores administrationschef gennem 12 år har valgt at gå på
efterløn. Derfor søger vi en erfaren og handlekraftig
administrationschef, som ud over ledelse og økonomistyring, skal
medvirke til den fremtidige udvikling af MARTEC.

Ansvarsområder
Som vores nye administrationschef, har du ansvaret for:
– MARTECs økonomisystem, herunder regnskab, budget og
likviditetsstyring
– Regnskab og budget for Skoleskibet DANMARK
– Rapportering af regnskab og budget til bestyrelsen og
direktionen
– Daglig ledelse af tilknyttet personale,
herunder bogholderi, pedel- og bygningsdrift
og kantine-, -køkken og rengøringsdrift
– Indberetning og analyser til offentlige myndigheder
– Opfølgning på projekter af forskellig karakter
Du vil indgå i ledergruppen med reference til direktøren og er med
til sætte en ambitiøs dagsorden for
MARTECs fremtidige udvikling.
Din baggrund
Du har en relevant videregående uddannelse f.eks. cand.merc. aud,
HD(R) eller tilsvarende, og du kan dit
regnskabsmæssige håndværk. Du har måske en revisorbaggrund og
erfaring fra en lignende stilling. Du
har erfaring med ledelse og gerne indsigt i de krav, der følger af
at arbejde under offentlig forvaltning.
Kendskab til Navision Stat er en fordel, men det er ikke et krav.
Du er Excel superbruger og kan formulere
dig kort og præcist på skrift. Du er naturligvis en “god købmand”
og er vant til at indgå og forhandle
kontrakter.
Som administrationschef er du ansvarlig for styring men lige så
vigtigt for formidling af regnskab og budget til
forskellige interessenter. Derfor er det vigtigt, at du formår at
kommunikere klart og målrettet med en vis ro
og autoritet – og trives med det. Du er dynamisk og engageret, og
sætter pris på en humoristisk og uformel
omgangstone og en bred kontaktflade. Du kan holde mange bolde i
luften, bevarer overblikket i pressede
situationer og har en stor arbejdskapacitet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat snarest. Vi
venter dog gerne på den helt rigtige profil til
stillingen, og vores nuværende administrationschef er villig til en
overlappende introduktionsperiode efter
behov. Løn efter kvalifikationer.
Ansøgning mærket “Administrationschef” fremsendes senest
30. august 2015 til martec@martec.dk.

Indledende samtaler gennemføres den 2. og 3. september 2015.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
nuværende administrationschef Jan
Christiansen på tlf.: 9620 8889 eller jac@martec.dk eller direktør
Pia Ankerstjerne på tlf.:4093 0441

Fakta – MARTEC –
MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder
uddannelserne til maskinmester,
skibsmaskinist, skibsassistent og HF Søfart. MARTEC administrerer
også Skoleskibet DANMARK og driver en
omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser
til personale i den maritime sektor, offshore- og
vindenergisektoren samt teknik og energisektoren. MARTEC er en
selvejende institution under Uddannelses- og
Forskningsministeriet og er beliggende i Frederikshavn.
MARTEC er i rivende udvikling og har en ambitiøs dagorden. Vi
ønsker den allerbedste kvalitet, i det vi gør og
tilstræber tilfredse medarbejdere, studerende, kursister og
samarbejdspartnere.
Mere info på martec.dk

Cookie-indstillinger